Annonce
Lolland

Hotel har fået grøn nøgle

Hotelchef Rikke Lohse er stolt af det nye skilt, der pryder Hotel Søpark Maribo. Foto: Claus Hansen

- Der kan stå, at man gerne må gå to i bad sammen for at spare på vandet. Vi har holdt det i en lidt humoristisk tone, griner hotelchef om de små billedrammer, der opfordrer gæsterne til miljøbevidsthed

MARIBO Når gæsterne ankommer til Hotel Søpark Maribo hænger der nu et skilt med en grøn nøgle på en blå baggrund og byder velkommen.

Skiltet er en Green Key-certificering, der viser, at hotellet har lagt sig i selen for at være miljørigtige.

- At passe på miljøet er noget, man skal, hvis man vil være en seriøs turistvirksomhed i disse år. Gæsterne efterspørger det, siger hotelchef Rikke Lohse.

Certificeringen stiller krav til, at hotellet begrænser forbruget af el, vand og varme - og at alle produkter er økologiske.

På energisiden har hotellet fået installeret nye blandingsbatterier og vandbesparende toiletter og fået tætnet vinduerne. De gamle etlagsvinduer er også ved at blive skiftet til flerlags.

- Der var et krav om anvendelsen af miljøvenlige rengøringsmidler. Men det har vi brugt i lang tid, så der havde vi ikke behov for at ændre noget, fortæller RIkke Lohse.

Men rengøringen er alligevel blevet mere miljøvenlig. På hvert værelse står en fejebakke med en fejekost. Det er ikke, fordi gæsterne selv skal til at gøre rent. Men de kan sætte det uden for døren og dermed fortælle, at nu må rengøringen gerne komme ind.

- Det opstod faktisk under coronaen, hvor gæsten på den måde kunne bestemme, om der kom nogen på værelset. Men nu fortsætter vi det. For det sparer jo også noget på miljøet, at der ikke skal gøres rent, når behovet ikke er der.

På værelserne er der sat nogle små guldrammer. Her opfordres gæsterne med små sjove citater til at tænke på miljøet.

- Der kan stå, at man gerne må gå to i bad sammen for at spare på vandet. Vi har holdt det i en lidt humoristisk tone, griner Rikke Lohse.

Med hensyn til økologiske produkter, så gør hotellet, hvad de kan.

- Det skal være noget, vi kan skaffe. Så vi prøver også at sikre os, at leverandørerne kan tilbyde os økologiske varer.

I køkkenet har miljøbevidstheden også sneget sig ind. Søparken har sagt farvel til engangsplast, og madaffald sorteres.

- Grøntsager, kød og lignende smides i en særlig skraldespand og køres til kompost to gange om ugen.

Køkkenet er også med i "2Good2Go"-ordningen, hvor man kan hente overskudsmad efter morgen- og aftenbuffeten. Og ideer til nye miljørigtige tiltag modtages gerne.

- Vi vil gerne vise vores gæster, at vi er et miljørigtigt sted at overnatte. Vi tror på, at det bliver et af de store parametre, gæsterne udvælger fra i fremtiden, siger Rikke Lohse.

I køkkenet på Hotel Søpark Maribo sorteres alt madaffald fra til kompost. Foto: Claus Hansen
Fejebakken forefindes på hvert værelse. Den kan stilles ud for at signalere, at her må der godt gøres rent. Foto: Claus Hansen
  • Hotelchef Rikke Lohse er stolt af det nye skilt, der pryder Hotel Søpark Maribo. Foto: Claus Hansen
  • I køkkenet på Hotel Søpark Maribo sorteres alt madaffald fra til kompost. Foto: Claus Hansen
  • Fejebakken forefindes på hvert værelse. Den kan stilles ud for at signalere, at her må der godt gøres rent. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission