Annonce
Kultur

HUN DØDE I SIN ELSKEDES ARME

Reventlow-Museet Pederstrup har denne sæson haft en særudstilling om død og sorg i anledning af 200-året for Frederikke Reventlows død, og den har givet plads til eftertanke hos de besøgende. Foto: Marie Brinch/Museum Lolland-Falster 
Reventlow-Museet Pederstrup har haft en sæson, der har budt på masser af liv i herregårdens stuer og plads til eftertanke om et helt særligt emne.

PEDERSTRUP: Klikker man ind på Reventlow-Museet Pederstrups hjemmeside lige nu, så afslører det sig, at sommersæsonen sluttede i søndags, og at museet, med undtagelse af et par særarrangementer, først slår dørene op igen i efterårsferien.

Museumsinspektør Louise Sebro kan se tilbage på sæson 2022 med et godt besøgstal på museet.

- Det er gået rigtig godt, og vi har haft mindst lige så mange gæster som sidste år. Vi har også åbnet café, og mange har lagt vejen forbi og spist kager med udsigt til parkens sø. Der har bare været rigtig meget liv i vores stuer, konkluderer en glad museumsinspektør, der også havde flere hundrede mennesker på herregården, da man markerede Herregårdenes Dag i august, hvor man spolede tiden tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, da Danmark var i krig mod England.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Egne tanker om sorg og død

Igennem sæsonen har der været flere forskellige velbesøgte arrangementer. Og så har museet i år markeret, at det er 200 år siden, at grevinde Frederikke Reventlow i 1822 døde.

Reventlow-Museet Pederstrup har derfor lavet særudstillingen "Hun døde i sin elskedes arme", hvor man gennem udstillingen har kunnet møde greveparrets tanker om død, sorg, savn og efterlivet og opleve herregården klædt i sorgens udstyr.

Netop den udstilling har været en helt speciel og rørende oplevelse, fortæller Louise Sebro.

- Vi har virkelig oplevet, hvordan folk har engageret sig i det. Vi har haft et bord med små kort, hvor gæsterne har kunnet skrive deres egne tanker om sorg og død, og det været helt vildt, hvad folk har skrevet på de kort.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Berørt af personlige historier

Hun mener, at emnet rammer noget inde i de fleste mennesker.

- Det med at tale om død og sorg, uden at det skal være på afstand, er noget, der griber folk. Det er noget, de fleste gerne vil tale om, siger Louise Sebro.

Jeg har været meget berørt af, at folk har haft lyst til at sætte sig ned og dele deres personlige historier. Jeg føler, at vi har ramt noget, hvor man kan bruge fortiden til at blive engageret i eget liv.

Louise Sebro, museumsinspektør Reventlow-Museet Pederstrup

- Jeg har været meget berørt af, at folk har haft lyst til at sætte sig ned og dele deres personlige historier. Jeg føler, at vi har ramt noget, hvor man kan bruge fortiden til at blive engageret i eget liv.

Udstillingen har med Louise Sebros egne ord været "altomsluttende" og åbnet nye aspekter af greveparrets liv. Netop det følger museets tanke om, at man gerne vil bringe publikum endnu tættere på Reventlow-familien.

- Vi vil gerne føre folk tilbage og tage dem med ind i hovederne på de historiske personer. Skabe billeder hos folk ud fra den viden, vi har.

Reventlow-Museet Pederstrup åbner igen i efterårsferien med en lang række aktiviteter, og så bliver der den sidste weekend i november skruet helt op for julestemningen, når museet holder "Jul på herregården" med julepynt, gran og juleknas.

  • IMG_3673
    Reventlow-Museet Pederstrup har denne sæson haft en særudstilling om død og sorg i anledning af 200-året for Frederikke Reventlows død, og den har givet plads til eftertanke hos de besøgende. Foto: Marie Brinch/Museum Lolland-Falster 
Annonce
112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

112

Se video: Voldsom brand i havn i nat - tre både udbrændt

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

18-årige Mie blev tabt i psykiatrien: Det blev enden på hendes liv

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Annonce
Annonce
Maribo

Christina siger stop: Lukker sin forretning efter 14 år

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

20-årig mand er død efter soloulykke

Indland

Kammeradvokat lægger op til sanktioner i Folketinget efter mail-snageri

112

Fræsede så hurtigt gennem byen, at kørekortet røg

Indland

Vidne i drabssag: Der var blod overalt i moské

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland