Annonce
Lolland

Huslejeindtægter kunne ikke betale for renovering

Det er ikke helt let at finde ud af, hvem der er medlem af bestyrelsen i "Fonden Håndværkernes Fribolig i Nakskov". Foto: Claus Hansen

Tidligere formand for "Fonden Håndværkernes Fribolig i Nakskov" fortæller om udfordringerne med ejendom, der er endt på tvangsauktion.

NAKSKOV 5. januar holdes den anden tvangsauktion over Jernbanegade 3A og 3B - en historisk ejendom kendt som Håndværkernes Fribolig.

I forbindelse med tvangsauktionen kontaktede Folketidende AC Revision, hvor "Fonden Håndværkernes Fribolig i Nakskov" har adresse, for at høre om baggrunden for tvangsauktionen. Revisor Jørn Christensen afviste dog at fortælle, hvem der er medlem af fondens bestyrelse.

Folketidende har derfor søgt om aktindsigt hos Civilstyrelsen og fået tilsendt en oversigt fra 2015 (se faktaboks). Folketidende har dernæst forsøgt at kontakte samtlige på listen, men kun smedemester Arne Petersen fra Tårsvejens VVS tog telefonen.

I dag er han dog ikke længere medlem af bestyrelsen, for han er ikke længere selvstændig håndværksmester, men ansat. Det er kun selvstændige håndværksmestre, der må sidde i bestyrelsen, fortæller han. Så vidt han ved, er der ingen af de andre på listen fra 2015, der er med i dag.

Den gang i 2015 var han blot menigt medlem af bestyrelsen, men inden han trådte ud, afløste han John Johansen og var formand i halvandet-to år. Hvem der afløste ham på den post, ved han dog ikke.

- Jeg har ikke haft noget at gøre med det siden, forklarer han.

Men var der ikke en overdragelsesforretning?

- Nej. Det kan være, man gør det i andre bestyrelser, men det er økonomien sådan et sted ikke til.

Men det kan være, I mødtes for at overdrage papirer og tale om opgaverne?

- Nej, det har ligget hos Jørgen Christensen. Han har haft kontakten som sekretær.

Forsømt i en del år

Arne Petersen fortæller, at tre-fire af lejlighederne i ejendommen stod tomme, da han blev formand, og at der var et stort efterslæb med renoveringer.

- Det er en gammel bygning, der har været forsømt i en del år. Egentlig skulle det hele være istandsat, men det har der ikke været midler til. Hver gang, der skulle laves et eller andet, kunne vi måske godt skaffe 10.000 kroner, men så kostede det typisk 100.000 kroner, forklarer han og fortsætter:

- Man skulle have været i gang for længe siden med at rette op på det, men man har nok i alt for mange år fortsat med ganske lave huslejer. Efterhånden som lejlighederne blev for små og dårlige, var der ikke nogen, der ville bo der, og så stod det meste tomt. Det er ikke befordrende for økonomien.

Problemet var, at det var svært at finde lejere og dermed lejeindtægter.

- De tomme lejligheder kunne ikke umiddelbart lejes ud, før der blev gjort noget ved dem. De er fra den gang, hvor to værelser og et kammer og et køkken kunne ligge på 30 kvadratmeter. Men de var jo egentlig bygget til enker eller enkemænd. Og så er standarden ikke så høj, at det gør noget. Bygningen er stort set uisoleret, så der er et stort varmetab. Derfor er det svært at leje ud. For der er meget at gøre, siger han og anslår, at en total renovering vil løbe op i 8-10 millioner kroner, og at det er tvivlsomt, om den udgift vil kunne dækkes ind af lejeindtægter.

For selv om det er håndværkere, der driver ejendommen, er det ikke sådan, at de skal udføre vedligeholdelsen gratis.

- Det er ikke meningen, siger han.

På førte tvangsauktion bød Claus Didriksen højest, men 5. januar bliver der endnu en runde.

Civilstyrelsen har registreret, at "Fonden Håndværkernes Fribolig i Nakskov" 1. august 2015 havde denne bestyrelse:
Formand og kasserer: snedkermester John Johansen.
Menige medlemmer: Bøje Madsen (Vejlegade Elservice), Ricki Rasmussen (Bøjes Tæpper), murermester Peer Siller (PMP Byg) og smedemester Arne Petersen (Tårsvejens VVS).
Civilstyrelsen oplyser til Folketidende, at den er ved at indsamle nye kontaktoplysninger på bestyrelsesmedlemmerne.

  • Det er ikke helt let at finde ud af, hvem der er medlem af bestyrelsen i "Fonden Håndværkernes Fribolig i Nakskov". Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde