I en slags undtagelsestilstand

NAKSKOV Vi mødes ved Indrefjorden i Nakskov lige overfor Rema. To minutters gang fra den lejelejlighed i Østergade, som Heino Knudsen har boet i, siden han solgte sit hus på Solsikkevej for knap et år siden. Kun kort efter, at covid-19 kom til Danmark og sendte ham ind i en slags arbejdsmæssigt undtagelsestilstand grundet sit politiske hverv som regionsrådsformand i Region Sjælland.

- En undtagelsestilstand forstået på den måde, at jeg hele tiden er på, opmærksom og i arbejdsmode - og det skal jeg også være, siger han.

Når han kigger tilbage på 27. februar 2020, hvor Danmark fik det første smittetilfælde, som i øvrigt blev konstateret i Region Sjælland, slår det ham, hvor lidt vi alle vidste om det nye, vi stod overfor.

- Når jeg ser på fotoet fra det første pressemøde, vi holdt i Region Sjælland, så sidder vi helt tæt. I dag er det blevet en naturlig ting, at selvfølgelig gør man ikke det. Det er et godt billede på, at vi ikke vidste bedre. Vi var ikke opmærksomme på alle de ting, vi er opmærksomme på i dag, fordi det var en ny situation for alle.

Ingen vidste helt, hvad det var, man stod over for.

- Når man står overfor sådan en opgave, så går man ind og løser den med de opgaver, der nu er fra dag til dag.

Adspurgt om han begynder at mærke en træthed, fastslår han, at han har det godt.

- Jeg har altid haft en hverdag, der har været godt fyldt op - også før jeg blev regionsrådsformand. Det er nok min måde at være i livet på, at jeg gerne vil nå så meget som muligt.

Det uanset om det gjaldt hans læretid i brugsen i Horslunde, hans tid som divisionstræner og formand for Ravnsborg Håndboldklub, fire år i byrådet for Lolland Kommune, tid som markedskonsulent på CELF eller talrige bestyrelsesposter - og nu som regionsrådsformand.

Heino Knudsen sover desuden med egne ord mindre end de fleste - og endnu mindre under corona.

- Det er nødvendigt, konstaterer han.

Han bliver derfor af sine nærmeste mødt med bekymring for, om han ikke lige skulle huske at tage en time elle to mere til sig selv. Men han er selv opmærksom på det, siger han.

- Jeg har lært mig selv, at jeg lige skal tage de der pauser og frirum.

Typisk består de af en rask gåtur, ofte omkring Indrefjorden, eller en rolig stund med en bog.

Vi er omsluttet af en tåge så tæt, at det er svært at se ret meget mere end de næste skridt frem. På den måde ligner vejrliget vilkårene for at finde vejen ud af coronakrisen. Det er et skridt ad gangen, hvor vi ikke kan se længere end til matematikernes og virologernes seneste beregninger.

Vi begynder at gå, og jeg bemærker, at Heino sætter fødderne hurtigt foran hinanden. Det er det høje tempo, tænker jeg og anlægger prøvevist et langsommere tempo, så vi ikke skal ende med at stæse to gange rundt om Indrefjorden, inden vi er færdige med interviewet. Det lykkes, og vi traver lidt mere adstadigt afsted, mens dråber af tågen fortættes til vand på grenene over vores hoveder og drypper tungt ned i vores ansigter.

- Det her er et fantastisk område, siger han.

- Vi er midt i Nakskov og alligevel skal man ikke ret langt væk fra vejen, før man er nær vandet omgivet af måger og gæs. Det er sådan en rigtig god tur for mig, hvor jeg lige får renset hovedet og gået nogle skridt. Det nyder jeg faktisk rigtig meget, siger han og lader blikket vandre, selvom det ikke kan vandre langt.

Hans datter Manja på 18 år er flyttet hjemmefra. Hun bor i en studiebolig i Køge, hvor hun læser på handelsskolen, så det er ikke kun coronaen, der har skabt forandringer i hans liv. Hans kæreste Dorte bor i Viborg med sine to piger på ni og ti år, så de ses lidt på weekendbasis. Hans forældre bor stadig i Horslunde, hvor han selv er vokset op. Ingen i hans nære familie, heller ikke ham selv, har været ramt af corona. Men han og de lever, som andre danskere, med bekymringen, påpasseligheden og længslen efter normalitet.

- Der er ingen tvivl om, at vi allesammen længes helt usigeligt meget efter at kunne komme ud og gøre nogle af de ting, som fylder vores liv op med glæde og giver energi, siger han.

- Det kan jeg da også godt mærke, tilføjer han, hvilket bliver det tætteste, jeg kommer et hint om et dyk i hans energi.

Det synes vi ellers at være mange, der i et eller andet omfang mærker nu, hvor årsdagen for landets første nedlukning nærmer sig, som en målstreg, vi kan kravle mere udmattet end sejrrigt over.

For Heino Knudsen ligger sliddet i savnet efter at kunne gå ud med venner, være sammen i større forsamlinger i familien, gå en tur i biografen, i teatret eller tage ud at rejse.

- Alle de ting vi tog for givet, inden coronaen kom. Jeg er blevet opmærksom på, hvor meget de egentlig betyder. Jeg tænkte især på det, da vi holdt et par dages vinterferie i uge syv, hvor vi var i sommerhus: hvad skal vi så lave i dag ... ? Muligheden er jo at gå en tur, hvilket i øvrigt er rigtig dejligt. Men nu savner man også noget andet og mere.

Vi drejer af fra stien langs vandet, krydser over en bro, står lidt og kigger midtvejs, fotografens kamera laver endnu en stribe kliklyde, så fortsætter vi videre ad stien mod Færgelandsparkens røde murstensrækkehuse. Jeg spørger, hvad Heino Knudsen læser for tiden, når han tager sig en af sine knappe stunder.

- Barack Obamas biografi, siger han.

- Den kan man jo godt blive inspireret af, uden yderligere sammenligning i øvrigt. For det Obama peger på, det er, at man som politiker skal løse mange enkeltsager, men samtidig er den store opgave politisk at se: hvordan løser vi noget for mange mennesker? Hvordan flytter vi samfundet? Det tager jeg meget til mig, for hvad er det egentlig for en retning, vi gerne vil have Region Sjælland i? Hvad er det, vi gerne vil gøre sammen med vores borgere og for vores borgere?

For Heino Knudsen er der selvfølgelig de fire mærkesager, som står på Socialdemokratiets hjemmeside: lighed i sundhed, sammenhæng i sundhed, mennesket i centrum og medarbejdere som ressource. Men hvad ser han ellers på den lange bane?

- Mit fokus, i de her lidt over tre år jeg har været regionsrådsformand, har været at skabe et Region Sjælland, der er tættere på vores borgere. Der har jo igennem mange, mange år været denne enorme centralisering i det danske samfund, og at få flyttet sundhedsvæsnet tættere på borgerne og lavet nogle løsninger, så vi kan hjælpe vores borgere langt mere dér, hvor de er, det fylder rigtig meget for mig, siger han.

Han peger på, at det også er derfor, at regionen arbejder på løsninger med test og vacciner, så decentralt som muligt. Det er derfor, at Nakskov har fået en nærklinik. Det er derfor, at psykiatrien beholdt sin klinik i Maribo, selvom det var på tale at rykke den til Vordingborg. Det er også derfor, at de digitale løsninger i sundhedsvæsenet er under hastig udvikling, hjulpet flere hakker op i tempo af coronaen.

- Nærhed peger ned i alle de indsatser, vi går og gør i dagligdagen.

Jeg spørger ind til, om han synes, at prioriteringen af indsatsen mod corona i forhold til indsatsen mod andre sygdomme, som for eksempel kræft eller psykisk syge unge, balancerer.

Han fastholder, at det første er forudsætningen for det andet; at smitten må holdes nede, for at sundhedsvæsenet kan fungere. Betoner at sundhedsvæsenet trods corona har været holdt åbent, at ingen med symptomer skal holde sig tilbage fra at henvende sig. Og glæder sig over, at udskudte patienter nu tilbydes ny tid. Der er pt. i alt 27.000 udskudte aftaler og 2.700 udskudte operationer i regionen.

Men ifølge ham balancerer indsatserne.