Annonce
Lolland

Idrætspriser uddelt: Her er årets forening på Lolland

Patrick Hansen og Jonas Pipper Rasmussen fra Rødby Badminton Klub kunne modtage prisen som årets forening ved uddelingen i Nakskov Teater. Foto: Palle Nevad Frandsen
Sejren over Nykøbing var nok ikke afgørende for at blive årets forening, men den luner hos badmintonspillerne i Rødby.

LOLLAND: Der var masser af blomster, popmusik i højtalerne, lysshow og glade vindere, da Lolland Kommune onsdag aften fejrede foreningsfolkene inden for idræt. Ikke alene skulle der hyldes medaljetagere fra mesterskaber både nationalt og internationalt, men en række specialpriser skulle også uddeles.

Den sejr kan vi godt more os over, når vi skal rivalisere med den store nabokommune.

Holger Schou Rasmussen

En af aftenens helt store priser er den, der går til årets forening. Her var Maribo Gymnastikforening, Femø Idrætsforening og Rødby Badminton Klub nomineret, og prisen endte med at gå til ketchersvingerne fra Sydlolland.

- I er klub, der er kendt for et stærkt sammenhold, og har en sammentømret, stabil gruppe af aktive og dygtige badmintonspillere, forklarede borgmester Holger Schou Rasmussen, da han begrundede valget af klubben, som sidste år fyldte 90 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed er badmintonklubben fra Rødby en af landets ældste. Det var først i 1930, at sporten officielt kom til landet.

Slog rivalerne fra Nykøbing

Den sydlollandske klub har trodset alle odds, og er på turneringssiden landsdelens bedste til at banke til fjerboldene. Og det er bestemt ingen selvfølge at være en stærk badmintonklub på elitesiden.

- Der er kamp om de unge, og der er mange klubber som har haft svært ved at stille op i holdturneringerne. Selv med holdfællesskaber på tværs af flere klubber, har nogle været nødsaget til at kaste håndklædet i ringen, sagde Holger Schou Rasmussen.

Lolland Kommunes Idrætspriser 2023

Lederprisen: Jesper Kristensen, FC Nakskov.

Ungdomslederprisen: Steen Petersen, Nakskov Spejderne, Det Danske Spejderkorps.

Anonymprisen: Pernille Paaske, Nakskov Håndboldklub.

Årets Senioridrætspris, individuelt: Katrine Jensen, Maribo Kajakklub.

Årets Ungdomsidrætspris, individuelt: Mikkel Pålsen Nielsen, Lolland Falster Livredderklub.

Årets Præstation: Erik Lystrup, Rødby Go-Kart Klub.

Årets Master: Finn Larsen, Vandsport20.

Årets Senioridrætspris, hold: Berit Bech, Marianne Rasmussen og Peter Lundsgaard, Lollands Bueskytte Klub.

Årets Ungdomsidrætspris, hold: Team Sydhavsøerne U17-hold.

Årets Forening: Rødby Badminton Klub.

I oktober var klubben ude i kampen om at Sydhavsøerne, og med en sejr på 7-6 over Nykøbing Falster blev lollikkerne de ukronede konger.

- Den sejr kan vi godt more os over, når vi skal rivalisere med den store nabokommune, slog borgmesteren fast.

Jesper Kristensen fra FC Nakskov fik årets lederpris, som blev overrakt af borgmester Holger Schou Rasmussen (S). Foto: Palle Nevad Frandsen

Med til udnævnelsen fulgte ud over æren og et diplom også 5.000 kroner til klubkassen.

  • Patrick Hansen og Jonas Pipper Rasmussen fra Rødby Badminton Klub kunne modtage prisen som årets forening ved uddelingen i Nakskov Teater. Foto: Palle Nevad Frandsen
  • Jesper Kristensen fra FC Nakskov fik årets lederpris, som blev overrakt af borgmester Holger Schou Rasmussen (S). Foto: Palle Nevad Frandsen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission