Ingen funktionsdygtige bombeskjul står klar

LOLLAND I Ukraine bomber russerne blot 25 kilometer fra den polske grænse, hvilket har fået Nato og USA til at varsle gengældelse, ifald Polen angribes. Så i den danske befolkning - også her på Lolland, breder utrygheden sig.

Hos Lolland Kommune melder sektorchef for kommunale bygninger Lars Gram, at kommunen ikke har nogen funktionsdygtige sikrings- og beskyttelsesrum. Men vurderingen er ikke, at der er behov.

- Der er nogle stykker af de helt gamle tilbage, men dem kan man slet ikke bruge. De er så forfaldne, at de ikke er funktionsdygtige, melder Lars Gram på spørgsmålet.

Grundet truslen fra Rusland har kommunen igangsat en oplistning af de beskyttelsesfaciliteter, der er tilbage. Der findes et ukendt antal beskyttelsesrum i Nakskov - herunder et oversvømmet under Skovridergården, nogle stykker i Rødby og et i Rødbyhavn. Men listen er meget kort.

Under Den Kolde Krig så det helt anderledes ud. Fra 1950 blev det i Danmark lovpligtigt at opføre private sikringsrum i by-nybyggerier til mere end to familier eller virksomheder med mere end 10 ansatte. Rummene skulle også indrettes i teatre, biografer, svømmehaller, restauranter og lignende.

Udenfor byerne skulle der bygges sikringsrum i bygninger, der husede eller beskæftigede mere end 25 personer samt på sygehuse, skoler, plejehjem og lignende.

I Rødby Kommune blev dette krav bekosteligt, da et sikringsrum i kælderen på Byskolen i 1981 kom til at koste over en million kroner og en betydelig forsinkelse af nybyggeriet.

Hvor mange af disse sikringsrum, der stadig eksisterer, har Lolland Kommune ikke et overblik over. Af bunkere er der blot én tilbage, som kan modstå et angreb med atomvåben.

- Den gamle kommandocentral, vi har i bibliotekshaven i Maribo, hvor der i dag er bunkermuseum, er, så vidt jeg ved, det eneste sted, vi har tilbage, der kan modstå et atomangreb, siger Lars Gram.

Allerede i midten af 50'erne begyndte Nato at gå væk fra brugen af beskyttelsesrum og over til evakueringer af truede områder. Det skyldes, at sikringsrum og bunkere ikke beskytter nok, eller kan gøres klar hurtigt nok. Evakuering er hurtigere og bedre, vurderede Nato. Men Danmark fulgte altså ikke denne nye praksis.

Kommunerne skal stadig, ifald forsvarsministeren beslutter det, klargøre eventuelle beskyttelses- og sikringsrum.

- Men hos os er det meget nemt. Vi har ikke noget at klargøre. Og det giver ikke nogen mening i forhold til at skabe tryghed i forhold til vores borgere. Specielt ikke, hvis man kigger på en atomar trussel. Der har vi slet ikke noget, der kan bruges, siger Lars Gram.

- Så skal vi løse en opgave her, skal der følge nogle penge med til at få bygget noget, konkluderer han.

Ifølge borgmester Holger Schou Rasmussen er der ingen grund til at frygte krig og bombeangreb på Lolland.

- Jeg henholder mig til det, vores statsminister Mette Frederiksen (S) siger. Danmark er ikke i fare for at komme i krig. Det må vi holde fast i og så prøve at leve så gode og glade liv som muligt, siger han.