Kalder nybyggeri for skammeligt

MARIBO I dag er parcelhuset, hvor familien Grandfeldt havde hjemme til sidst, næsten skjult, når man går langs søen i Maribo. Men når Grandfeldts Gård i byen er forsvundet og erstattet med et det store nybyggeri Svaneparken, er det tanken, at en 16 meter høj boligblok skal erstatte parcelhuset.

- Det er skammeligt at bygge noget så stort, og jeg har næsten lyst til at sige så grimt, for det vil det være, når det bliver sammenlignet med alt det andet, siger menighedsrådsformand Susanne Hviid.

Sammen med Carsten Drejer fra Danmarks Naturfredningsforening har hun indgivet en indsigelse mod to dispensationer, som Lolland Kommune har givet til bygherre Torben Skab, der i dag ejer resterne af købmandsgården.

Nedrivningen af den historiske købmandsgård er godt halvvejs, men det betyder ikke, at de to klagere vil acceptere, at nybyggeriet bare bliver som planlagt. Ingen af dem har kommentarer til selve den del, der bliver bygget, hvor den gamle firelængede købmandsgård lå. De ser alene på den boligblok, som skal erstatte parcelhuset.

Her har Lolland Kommune nemlig givet dispensation fra både sø- og åbeskyttelseslinjen og fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Det er disse dispensationer, der er klaget over til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Hverken Carsten Drejer eller Susanne Hviid forstår, at bygningen tættest på søen kan komme på tale. Det hedder sig nemlig, at det nye byggeri skal ske på fodaftrykket af købmandsgården, og en 16 meter høj og 30 meter lang bygning kan ikke stå på fodaftrykket af parcelhuset.

I dispensationen står der også, at den nye bygning "i stort omfang placeres samme sted som den oprindelige bebyggelse". Et udsagn, som de to klagere dog har svært ved at købe. Slots- og Kulturstyrelsen skrev i august i en sindetskrivelse til Lolland Kommune, at der var et pakhus på placeringen til 1970'erne.

- Det, som alle mennesker kender fra den placering, er et lille parcelhus, slår Susanne Hviid fast, der ikke husker en lade på stedet fra sin barndom. Det betyder ikke, at den ikke var der, men den synede ikke så meget, da man dengang ikke kunne gå langs søen, som man kan i dag.

Carsten Drejer kan ikke forstå, at man overhovedet kan få lov at bygge efter en bygning, som i hvert fald ikke har stået der siden 1974, hvor parcelhuset blev bygget.

- Jeg mener ikke, at man kan påberåbe sig en byggeret til evig tid.

Ifølge "Huse i Maribo" var bygningen på stedet opført i 1839 og indeholdt pakhus, hønsesti, brændehus, materielhus og hønsestald. Der var tale om et 16 fag langt bindingsværkshus.

For menighedsrådsformanden handler det dog primært om at beskytte domkirken.

- Bygningen vil tage noget af domkirkens storhed, siger hun og peger på, at boligblokken med sin placering vil virke alt for dominerende i forhold til kirke og klosterruiner.

- Hotel Søpark er også stort, men det ligger tilbagetrukket og med en stor plæne ned mod søen, så det ikke syner af så meget.

Der er også tale om, at man ønsker at flytte den store bygning nogle få meter til den ene side i forhold til det tidligere byggeri. Det skal skabe bedre adgangsvej til de nye beboere og give et kig ned mod søen. Her vil byggeriet dog overskride sø- og åbeskyttelseslinjen, og den har allerede tidligere været flyttet.

- Efter min bedste overbevisning får de ikke lov til at flytte den igen. Vi kender ikke til andre tilfælde i landet, hvor man på den måde flytter rundt på disse linjer, siger Carsten Drejer.

Et er love og regler, men noget helt andet er æstetik. De to klagere kan slet ikke se, at nybyggeriet vil gøre noget godt for området.

- Andre byggerier, ligesom det tidligere projekt på området, var lavet, så de trappede af ud mod søen og havde ansigtet vendt mod byen. Med dette projekt vender man ansigtet ud mod søen, siger Carsten Drejer.