Annonce
Lolland

Kun få får lov at komme indenfor

Praktiserende læge Tommy Sommer ser langt flere patienter, end han er vant til, til gengæld tales der mere i telefon end før. Foto: Anders Knudsen

Faren for at sprede covid-19 har fået klinikker i Rødby til at aktivere nødberedskabet.

RØDBY Med udbruddet af covid-19 er hverdagen blevet markant anderledes på landets klinikker, og for patienter med ønske om behandling oplever i disse dage, at mange tider bliver aflyst.

Hos både Kiropraktisk Klinik Rødby og Lægehuset Rødby er det kun akutte patienter, der får lov at møde op.

I Kiropraktisk Klinik Rødby besluttede medarbejderne i sidste uge, at man ville dele sig op i tre hold, hvor et hold arbejder mandag, onsdag og fredag, det andet hold arbejder tirsdag og torsdag, og det tredje hold bliver hjemme.

På den måde undgår de ansatte at møde hinanden, og skulle der opstå smitte ved et hold, kan klinikken fortsat holde åbent.

Indehaver Helle Due Hansen har sammen med sit personale prioriteret hygiejnen højt, og der sprittes grundigt af efter hvert besøg i klinikken. En ny patient får derfor heller ikke lov til at komme indenfor, inden patienter før har forladt klinikken. Patienterne får heller ikke længere lov til at tage en ledsager med ind, og så vidt muligt skal overtøjet efterlades ude.

- Vi gør endnu mere, end Sundhedsstyrelsen foreskriver, og jeg er meget streng med at sortere i de patienter, der henvender sig til os, fortæller Helle Due Hansen.

Langt de fleste viser forståelse, men enkelte bliver vrede, når de får at vide, at der ikke er hjælp at hente i øjeblikket.

For klinikkens indehaver er det vigtigste dog, at smitten ikke bliver spredt, og især, at det ikke går ud over de svageste i samfundet.

Helle Due Hansen er klar over, at myndighederne kan forlange, at klinikken bliver fuldstændig lukket, men hun håber på, at de får lov at holde begrænset åbent, mens landet er lukket ned.

- Det er utroligt vigtigt for mig, at vi kan hjælpe dem i sundhedssektoren, som arbejder hårdt i disse dage. Hvis vi med en behandling kan forhindre, at de bliver sygemeldt, er vi med til at gøre en forskel, siger hun.

Men hvis klinikken bliver beordret lukket, følger hun selvfølgelig ordren, og Helle Due Hansen er glad for, at regeringen udviser handlekraft.

- For mig er det en lettelse, når regeringen tager disse beslutninger, for så er jeg ikke nødsaget til at gøre det. Hidtil har vi dog været foran myndighederne med vores tiltag, siger hun.

Hos Kiropraktisk Klinik Rødby er døren lukket, og kun de mest akutte patienter får lov at komme indenfor. Foto: Anders Knudsen

Bruger videokonsultation

Praktiserende læge Tommy Sommer fra Lægehuset Rødby må også vænne sig til en virkelighed med færre patienter.

- Det er en mærkelig situation. Vi ser næsten ingen patienter i øjeblikket, men til gengæld snakker vi meget i telefon, fortæller han - på telefonen.

Kun lægehusets mest akutte patienter får lov at komme indenfor i lægehuset, og har man vejrtrækningsproblemer, får man med det samme afslag.

I stedet for får lægehuset mulighed for at afprøve forskellige former for videokonsultationer. Alt fra computer til smartphones er i brug, men ikke altid lykkes det.

Det bliver også til sygebesøg, men igen kun i de tilfælde, hvor patienten ikke har vejrtrækningsproblemer.

For de praktiserende læger gælder det dog, at de retningslinjer, man har fulgt dagen før, med ét kan blive ændret. Derfor bliver mailen overvåget nøje.

- Vi tager det her meget alvorligt, og vi er også klar over, at vi udgør en kapacitet, som kan blive brugt anderledes, forklarer Tommy Sommer.

Hvis der på sygehusene bliver behov for at hjemsende patienter med behandlingsbehov for at sikre behandlingen af covid-19-patienter, vil det være op til de praktiserende læger at overtage disse patienters behandling. Det vil påvirke arbejdet i klinikken.

Men en sådan beslutning er endnu ikke taget, og lægerne fortsætter deres almindelige virke.

- Blandt de praktiserende læger på Lolland-Falster har vi allerede lavet en fælles platform, hvor vi kan kommunikere sammen. Her kan vi både støtte hinanden og dele informationer, fortæller Tommy Sommer, inden han for en stund kan lægge headsettet og tage på sygebesøg.

Lægesekretær Maricel Frandsen har travlt med at passe telefonen i Lægehuset Rødby, for de fleste patienter kan kun komme telefonisk i kontakt med deres læge. Foto: Anders Knudsen
  • Praktiserende læge Tommy Sommer ser langt flere patienter, end han er vant til, til gengæld tales der mere i telefon end før. Foto: Anders Knudsen
  • Hos Kiropraktisk Klinik Rødby er døren lukket, og kun de mest akutte patienter får lov at komme indenfor. Foto: Anders Knudsen
  • Lægesekretær Maricel Frandsen har travlt med at passe telefonen i Lægehuset Rødby, for de fleste patienter kan kun komme telefonisk i kontakt med deres læge. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission