- Vi går ind og begrænser børnene med et forbud, fordi vi ikke kan styre reglerne for at dele ud, siger børnepsykolog om forbud for børn mod at dele ud på fødselsdage.
NAKSKOV - Nu skal det ikke være sjov mere, konstaterer børnepsykolog Margrethe Brun Hansen, da hun hører, at forældrestyrelsen for dagtilbudsområde Nakskov - som tidligere omtalt i Folketidende - har lavet et forbud mod, at børn må dele ud på deres fødselsdag.
Det forbud, synes hun, er forkert. Faktisk gør det ligefrem børnepsykologen ked af det, lader hun vide.
- Det er så nemt at forbyde og forbyde, men vi glemmer at se, hvad det er, vi tager fra børnene, siger hun.
Derefter gør hun det, hun gør så godt - og som folk, der har hørt hende i et foredrag eller i radio eller tv, vil kende hende for: Hun stiller et spørgsmål, hvorefter hun giver svaret ved blandt andet at ændre stemmen lidt og anskueliggøre sine pointer ved at tage barnets perspektiv.
- Hvorfor er det, at børn synes, det er så dejligt at have fødselsdag? lægger hun ud.
- Det er, fordi de skal fejres, siger hun, og så kommer det:
- Ej, så skal vi bage en chokoladekage derhjemme eller lave frugtspyd, som jeg skal dele ud, og så skal jeg sidde på kongestolen, og jeg skal bestemme, hvad vi skal synge eller lege.
- Hvis vi tager det fra børn, skal vi voksne heller ikke fejres ved at give kage på arbejdet eller nyde noget ekstra god mad eller et glas vin med kollegaer og venner, påpeger hun.
Hun nævner det for at understrege sin pointe: at selvfølgelig skal børn - ligesom voksne - have lov til at fejre deres fødselsdag ved at give noget ekstra godt eller lækkert til de andre.
- Det er det, der er vores tradition, det er sådan, vi fejrer fødselsdag, og vi skal lære børn at fejre fødselsdag, siger børnepsykologen.
Hun tilføjer, at små børn i dagtilbud ligger vågne natten til deres fødselsdag af spændt forventning.
- Lad dog børnene nyde den dag.
Laveste fællesnævner
Margrethe Brun Hansen peger på, at et forbud er at gribe til den nemme løsning.
- Vi går ind og begrænser børnene med et forbud, fordi vi ikke kan styre reglerne for at dele ud, siger hun og konkluderer:
- Vi tager altså hellere den laveste fællesnævner, end at vi voksne tager os sammen.
Det tager sig selvsagt lidt anderledes ud i forældrebestyrelsens optik. Ifølge den handler forbuddet om at begrænse sukkerindtaget ved at give institutionerne styring med, hvornår børnene får søde sager, hvilket for eksempel vil sige pebernødder til jul og fastelavnsboller til fastelavn. Men det handler også om, at de ting, der bliver delt ud, har taget overhånd. Der bliver uddelt store kagemænd fra bageren, kager med mus i fondant og vandmeloner skåret ud som frøer, har formanden for forældrebestyrelsen fortalt, og det skaber en ulighed, når nogle børn ingenting har at dele ud.
Men de argumenter giver børnepsykologen ikke meget for.
- Hvis det har taget overhånd, hvad nogle forældre kommer med, så tag hånd om det i stedet for at lave et forbud, siger hun.
- Hvis det bliver for ulige, så sig i institutionen: Det tager vi os af. Sørg for at lave forældrene vide, at hvis I ikke har mulighed for at hjælpe jeres barn med noget at dele ud, så sig det til os et par dage før, og så skal vi nok sørge for noget. For nogle børn har lidt, nogle har meget, men i børnehaven har alle lige meget.
- Hvis det bliver for usundt, eller der skal holdes igen med sukkeret - for vi skal selvfølgelig passe på ikke at få for meget sukker - så kom med 10 gode forslag til forældrene til, hvad der må deles ud.
Institutionen kunne desuden inddrage forældrene ved at spørge til deres gode opskrifter, foreslår hun.
- Det er en anden måde at tage snakken på end at udstede et forbud, påpeger hun.
- Lav muligheder i stedet for at afskaffe.
Hun kan sagtens se for sig, at der kunne findes frem til 10 gode forslag, som hverken er særlig dyre eller meget sukkerholdige.
- Det koster for eksempel ikke særlig meget at bage en omgang boller, det kræver kun lidt mel, gær og vand, siger hun.
- Det kunne også være en enkel chokoladekage med et lavt sukkerindhold, siger hun og ved godt, at hun nu vover sig ud i et risikabelt forslag, fordi det ikke eliminerer sukkeret.
Forskel på hverdag og fest
Børnepsykologen gør det dog helt med vilje. For det der med at hive sukkeret helt ud af festlige anledninger finder hun også forkert.
- Det er ikke, hvad vi spiser til fest, men hvad vi spiser på hverdage, der betyder noget, når vi taler sundhed og overvægt. Det ved vi allesammen, siger Margrethe Brun Hansen.
Hun afviser tilmed argumentet om, at det bliver til mange gange usundt på et år, når alle børn skal dele ud.
- Hvis der er 25 børn på en stue, bliver det til 25 dage med uddeling af noget lækkert, og så er der stadig 11 måneder og 5 dage tilbage af året, påpeger hun.
Hun mener også, at hvis uddeling bliver en konkurrence, så må institutionerne tage snakken om det.
- Men vi skal huske, at kagen fra bageren også kan handle om ikke at have så meget tid. Nogle har ikke så mange penge, andre har ikke så meget tid. Der må vises forståelse for begge dele, så fejringen kan få lov til at finde sted.
- Fødselsdag er en kulturbegivenhed i Danmark, ja, i hele verden. Det handler om glæden ved, at barnet er kommet til verden, at det er noget unikt, og det fejrer vi ved at lave en festdag, hvor vi hygger os.
- I institutionen er fejringen derfor også en måde at sige: Hvor er vi glade for, at du går her. Mens det at dele ud for barnet også er måde at sige: Hvor er jeg glad for, at jeg går her.
At sætte ind med sange og lege gør det ikke alene, mener børnepsykologen.
- Vi voksne tager noget fra børnene, når de ikke må dele ud. Hvad ret har vi til at gøre det? spørger hun og efterspørger:
- Hvem er børnenes advokat her?
Hun er derfor glad for, at en mor har hævet sin røst og fået en debat til at rejse sig.
Læs også artiklen: "- Vi tager vigtig dannelse fra vores børn"