Annonce
Lolland

Ladywalk bliver kun gennemført på halv kraft

I 2018 (fotografiet) deltog 2.746 kvinder i Ladywalk i Nakskov. I 2019 var tallet 2.740, og i år går blot 1.268 kvinder en tur i mindre grupper forskellige steder på Lolland-Falster. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Coronarestriktioner betyder, at deltagerne i Ladywalk i år ikke kommer til at gå sammen.

NAKSKOV Der bliver ingen stor samling, der bliver ingen musik, det bliver ikke muligt at sidde sammen, og man går ikke sammen til årets udgave af Ladywalk.

Den meget populære gåtur for kvinder, der har været holdt i Nakskov siden 2006, måtte sidste år ligesom så mange andre arrangementer, aflyses på grund af corona.

I år har man derfor besluttet, at der skal holdes en ladywalk, selvom det bliver meget anderledes end tidligere år.

- Deltagerne skal hente deres rygsække på Højevej søndag 30. eller mandag 31. maj og så gå en tur der, hvor de vil. Der bliver ikke noget med at være forsamlet i år, forklarer Palle Hansen, der er formand for Strejferne og ansvarlig for Ladywalk i Nakskov.

Det er op til deltagerne, om de vil gå turen hjemme i deres eget lokalområde, eller om de vil gå en tur i Lienlund. Men turen skal gås i mindre grupper.

Glem os ikke

Det er igen i år coronarestriktioner, der får indflydelse på marchen og betyder et anderledes arran­gement. Så anderledes, at det kan virke skrabet i forhold til andre år, hvor 3.000 kvinder har mødtes og er gået sammen.

Ladywalk har valgt at gennemføre den lidt amputerede udgave for trods alt at give deltagerne en oplevelse. Og for at holde bevidstheden om turen og dens formål i live.

- Vi håber, at når vi trods alt gennemfører i år, så glemmer folk os ikke, siger Palle Hansen.

I år er der 1.268 tilmeldte i Nakskov. Det er lidt under halvdelen af deltagerantallet sidste år. Det er samme billede alle steder, der holdes Ladywalk. Der er i alt 23.000 kvinder tilmeldt i hele Danmark, og det er cirka halvdelen af, hvor mange der plejer at deltage. Men det er helt efter planen, fortæller Ivan Mejlgaard, der er formand for Ladywalk Danmark.

- Vi har valgt ikke at være aggressive med markedsføringen. Vi ville være sikre på at lave et arrangement, som kunne holdes, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

T-shirts købt tilbage

Et af kendetegnene ved arrangementet er, at alle kvinder får en pose med blandt andet en t-shirt. Hvert år har t-shirten en ny farve. Sidste år var der bestilt og betalt knap 50.000 t-shirts. Dem købte Erhvervsstyrelsen for at hjælpe Ladywalk.

Men halvdelen af de tofarvede, lilla t-shirts fra sidste år kommer alligevel i brug.

- Vi har fået lov at købe 23.000 tilbage. De er blevet opdateret med et 2021-tryk, fortæller Ivan Mejlgaard.

Der er kun bestilt nøjagtig det antal t-shirts, der er tillmeldinger til. Derfor er det heller ikke muligt at eftertilmelde sig turen.

Selvom der er færre deltagere, mener Ivan Mejlgaard, at synligheden er næsten den samme. Der er nemlig tilmeldt ligeså mange hold, som der plejer at være. Der er bare færre deltagere på holdene.

Også de frivillige arbejder i mindre grupper end normalt.

- Vi deler opgaverne op i intervaller af tre timer, og så arbejder 10-12 frivillige sammen ad gangen, forklarer Palle Hansen.

Han ser frem til, at Ladywalk vender tilbage for fuld skrue næste år.

  • I 2018 (fotografiet) deltog 2.746 kvinder i Ladywalk i Nakskov. I 2019 var tallet 2.740, og i år går blot 1.268 kvinder en tur i mindre grupper forskellige steder på Lolland-Falster. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?