Annonce
Lolland

Lokalplan for Axeltorv klar

Sådan ser det tilrettede vinderprojekt for Axeltorv nu ud. Foto: Kort: Lolland Kommune og SLA

Nakskov 2030 inviterer til statusmøde onsdag i teatersalen i Nakskov.

NAKSKOV Et forslag til lokalplan for Axeltorv i Nakskov er nu klar.

Det er udarbejdet på baggrund af tilpasning af vinderprojektet fra arkitektkonkurrencen i 2018.

Politikerne i teknisk udvalg præsenteres for forslaget onsdag, hvor de holder deres månedlige møde og skal afgøre, om forslaget skal sendes i seks ugers offentlig høring, og onsdag klokken 17 inviterer Nakskov 2030 til statusmøde i teatersalen i Nakskov, hvor direktøren for udviklingsprogrammet fortæller om igangværende og kommende projekter.

Lokalplanen fastsætter principperne for torvets overordnede disponering, materialevalg og vejadgang og sikrer sammenhæng med lokalplanen for Nakskovs historiske bymidte, som vægter Nakskovs synlige tidsdybde højt.

Kritikerne kan glæde sig over, at forslaget om den store, skrånende flade er droppet, måske også over, at der bliver færre træer, end arkitektforslaget lagde op til, og at et silhouetaftryk af fjorden også opgives for at gøre torvet mindre spraglet.

Den fastholdes, at den eksisterende vej, der fører fra Vejlegade og rundt om torvet med udkørsel via Præstestræde og Tilegade nedlægges, og hele Axeltorv overgår til gågadezone.

Trafikken fra Vejlegade føres fremover kun langs kirkekarréen - og på de gåendes præmisser - og ud ad Præstestræde og Tilegade.

Beboerne i Axeltorv 13 sikres dog fortsat adgang til deres ejendom, og det samme gælder varekørsel til de erhvervsdrivende og renovation.

Med den nye indretning af torvet reduceres antallet af parkeringspladser på Axeltorv fra de nuværende 43 pladser til 8 pladser, hvoraf én af pladserne er en handicap-parkeringsplads.

Rytterstatuen af Christian X centralt på Axeltorv flyttes tættere på Søndergade, og de underjordiske toiletter i det gamle beskyttelsesrum bliver ikke en del af det fremtidige torv.

For at sikre fuld tilgængelighed skal torvet indrettes med ledelinjer og opmærksomhedsfelter i belægningen, som sikrer adgangen for blinde og svagtseende.

Der bliver tale om ét stort torv, der spænder fra facade til facade - uden kantsten - og hvor der lægges røde tegl ind mod husene og grå granit mod midten.

Selv om vinderforslaget har lagt op til et belægningsdesign, så sætter lokalplanen ikke faste krav til designet, men kun til materialevalget.

Lokalplanen "åbner derfor op for muligheden for at vores tidsalder kan sætte et præg på byen, på lige fod med de mange tidsaldre, der er repræsenteret i bebyggelsen omkring Axeltorv og i bymidten. I bebyggelsen er det kvaliteten og materialiteten, der binder dem sammen og ikke en enkel arkitektonisk stilart," står der i lokalplanen.

  • Sådan ser det tilrettede vinderprojekt for Axeltorv nu ud. Foto: Kort: Lolland Kommune og SLA
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission