Annonce
Lolland

TEATERCHEF GLÆDER SIG: STOR DRØM GÅR I OPFYLDELSE

Sådan kommer NørregadeTeatret til at se ud, når byggeriet er færdigt. Den nye bygning ses helt til venstre, og er forbundet til det eksisterende byggeri med en mellemgang. Illustration: Dan-Project, Søllested
Siden Kulturværket blev bygget har teaterchef Frank Rubæk drømt om at samle alle aktiviteter under samme tag.

MARIBO: Et nybyggeri til knap 4,5 millioner kroner vil om et lille års tid samle alle NørregadeTeatrets aktiviteter omkring Maribo gamle elværk. Egnsteatret kommer nemlig til at sige farvel til den gamle teaterbygning i Nørregade, og flytter systue og kostumelager ind i Kulturværket, som åbnede i 2011.

Vi ender med et byggeri, som er omkring en million kroner billigere end det første vi tænkte på, men vi føler ikke, at vi kommer til at mangle noget.

Frank Rubæk

Teaterchef Frank Rubæk glæder sig over nybyggeriet, som der er blevet arbejdet på gennem lang tid. Faktisk nåede selve projektet at blive behandlet i kommunens fritids-, kultur- og folkesundhedsudvalg tre gange, inden det faldt endeligt på plads.

Ved det første store projekt, som ville koste på den anden side af 5,6 millioner kroner, viste det sig umuligt at finde alle pengene. Derfor bad teatrets bestyrelse om lov til at reducere projektet, og det blev godkendt i det politiske udvalg. Her blev bygninger skilt ad, da en dyr forbindelsesgang blev droppet. En fonds-henvendelse kort tid efter ændrede dog det hele.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere fonde støtter byggeriet

Byggeriet af den nye tilbygning til NørregadeTeatret er finansieret ved hjælp af donationer fra flere fonde.

  • A.P. Møller Fonden giver to millioner kroner.
  • Aage og Johanne Louis-Hansens Fond giver 1,46 million kroner.
  • Meny giver 50.000 kroner.
  • NørregadeTeatret betaler selv 175.000 kroner.
  • Kulturværket betaler 75.000 kroner.
  • Lolland Kommune giver et anlægstilskud på 663.450 kroner.

Da Maribos gamle elværk blev ombygget til teater, og fik en helt ny bygning med bagscene, prøvesal og garderobe i 2011, gav A.P. Møller Fonden ti millioner kroner til projektet. 

- Aage og Johanne Louis-Hansen Fonden henvendte sig selv til teatret, og tilbød at finansiere en bedre sammenbygning af nybyggeriet og teaterbygningen fra 2011, fortæller Frank Rubæk.

På den måde lykkedes det at skabe et byggeri som prismæssigt er midt imellem de to andre projekter.

- Vi ender med et byggeri, som er omkring en million kroner billigere end det første, vi tænkte på, men vi føler ikke, at vi kommer til at mangle noget, siger teaterchefen.

Bygninger bliver forbundet

Det er forventet, at byggeriet sendes i licitation i denne måned, og at byggestarten kan blive i begyndelsen af april. Med en byggeperiode på omkring en måned er det forventet, at tilbygningen kan tages i brug til foråret 2024.

Dan-Projekt fra Søllested har tegnet tilbygningen, præcis som tilfældet var med den første teaterbygning, og inden i bliver der plads til både systue og lager. Med en gennemgang mellem de to bygninger kan man hurtigt få kostumer ind på teatret - uanset det lunefulde danske vejr.

Teaterchef Frank Rubæk glæder sig over nybyggeriet, der bliver placeret i området bag ham. Arkivfoto: Anders Knudsen

- Man vil kunne gå fra den nye bygning og direkte ind til garderoben, hvor kostumerne skal hænge, når der er forestillinger. Det er en super løsning, siger Frank Rubæk.

Selv om teatret får systuen og lageret af kostumer helt tæt på egnsteatrets scene, er der stadig behov for lagerplads ude i byen. NørregadeTeatret har stadigvæk rekvisitter og scenografier opbevaret på lager, men forsøger at holde mængden nede. Teaterbygningerne ved Maribos gamle elværk har dog ikke plads til disse ting, hverken før eller efter den nye tilbygning står færdig.

Det nye byggeri bliver får et bruttoetageareal på 258 kvadratmeter, og giver dermed masser af plads at boltre sig på, for egnsteatrets mange frivillige kræfter.

Fra amatørteater til egnsteater

  • NørregadeTeatret opstod i 1991 som amatørteater i Maribo.  I mange år havde teatret hjemme i det tidligere trykkeri i Nørregade, som også er grunden til det hedder, som det gør. 
  • I 2007 fik NørregadeTeatret status som egnsteater, men allerede i 2002 havde teatret prøvet byens gamle elværk af som spillested. Det skete med musicalen "Cabaret". Siden fulgte flere store forestillinger på elværket, inden det blev bygget renoveret og bygget om i 2010-11. 
  • Det gamle elværk fik navnet Kulturværket, og NørregadeTeatret åbnede det nye spillested med danmarkspremieren på Andrew Lloyd Webbers "Sunset Boulevard". Samtidig forlod man den gamle scene i Nørregade, som i stedet blev omdannet til lager og systue.

Ud af anlægssummen på de knap 4,5 millioner kroner bidrager teatret selv med 175.000 kroner, Kulturværket med 75.000 kroner og Lolland Kommune med et anlægstilskud på 663.450 kroner. Resten af pengene kommer fra fonde.

  • Sådan kommer NørregadeTeatret til at se ud, når byggeriet er færdigt. Den nye bygning ses helt til venstre, og er forbundet til det eksisterende byggeri med en mellemgang. Illustration: Dan-Project, Søllested
  • Mar Nørregade Teateret 01
    Teaterchef Frank Rubæk glæder sig over nybyggeriet, der bliver placeret i området bag ham. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

112

Mand gik amok og slog politibetjent

Annonce
Annonce
112

Mand gik amok og slog politibetjent

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol