Annonce
Lolland

Lola er blevet en populær pige

Kim og Tina Brandt fra Nysted havde erfaret om Lola-udstillingen under et andet museumsbesøg. Nu har de løst billet til stenalderen hos museumsinspektør Marie Brinch. Foto: Flemming Keith Karlsen

Museum Lolland-Falster glæder sig over stor interesse for udstillingen på Stiftsmuseet.

MARIBO - Det er helt vildt travle dage.

Det siger museumsinspektør Marie Brinch, Museum Lolland-Falster, der her søndag står i billetsalget ind til udstillingen Lola på Stiftsmuseet i Maribo.

Siden udstillingen åbnede 26. juni, har der været langt over 1.000 på besøg i stenalderpigens verden fra dengang for 5.700 år siden, hvor hun spyttede en gennemtygget begklump ud og dermed afleverede et visitkort, som arkæologer og forskere nu har brugt til at skabe et billede af den unge stenalderpige og hendes verden.

- Usædvanlig fed udstilling, står der på en af siderne i udstillingens gæstebog.

Med udstillingen giver Museum Lolland-Falster et meget nærværende indtryk af Lolas verden dengang for omkring 5.700 år siden. Foto: Flemming Keith Karlsen

Fredag kom 200

- Lutter positive tilkendegivelser, smiler Marie Brinch.

Hun glæder sig over at have travlt med billetsalget: Fredag nåede besøgstallet op på 200. Lørdag blev det 100 og i går, søndag, 130 børn og voksne.

- Det er en pæn succes, vi har her, siger museumsinspektøren og tilføjer beskedent, at det er svært at sige, hvorfor der kommer så mange.

For der er jo også regeringens corona-sommerpakke, som halverer entréprisen. Det koster frem til 9. august 32,50 kroner for voksne, 50 kroner for pensionister, og der er gratis adgang for alle under 18 år.

Conni Christensen, Nakskov, og hendes datter, Jette Mellgren fra Fyn, roste museets udstilling for at være meget informativ. Her er de ved den del af udstillingen, der viser forholdene under udgravningerne på Sydlolland. Foto: Flemming Keith Karlsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Fint bygget op

For Conni Christensen, Nakskov, og hendes datter, Jytte Mellgren, der er på besøg fra Fyn, var det avisens omtale af udstillingen, der vakte interesse.

- Det er jo helt fantastisk, at man kan få så meget viden ud af en begklump, siger Jette Mellgren.

Sammen med sin mor roser hun udstillingen: Den er fint bygget op, når man starter med en filmintroduktion, inden man træder indenfor i Lolas verden.

- Det virker rigtig godt, siger Conni Christensen om udstillingen, der giver et indblik i tilværelsen dengang, Lola spyttede sin begklump ud på Sydlolland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En god historie

- Det er også den største og mest ambitiøse - og dyreste udstilling, vi hidtil har lavet, siger Marie Brinch og henviser til den støtte til projektet, museet både har fået fra fonde, Lolland Kommune og Femern A/S.

Inde i udstillingen får Lola mor og datter til at efterlyse mere af samme skuffe:

- Gode historier om det, vi her kan være stolte af, siger Jette Mellgren.

  • Kim og Tina Brandt fra Nysted havde erfaret om Lola-udstillingen under et andet museumsbesøg. Nu har de løst billet til stenalderen hos museumsinspektør Marie Brinch. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Med udstillingen giver Museum Lolland-Falster et meget nærværende indtryk af Lolas verden dengang for omkring 5.700 år siden. Foto: Flemming Keith Karlsen
  • Conni Christensen, Nakskov, og hendes datter, Jette Mellgren fra Fyn, roste museets udstilling for at være meget informativ. Her er de ved den del af udstillingen, der viser forholdene under udgravningerne på Sydlolland. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen