Annonce
Lolland

Lollands varme hjerte

På facebooksiden "Det varme hjerte" kan de, der ikke har så meget, få af dem, der har noget at give. Det er Ann Prehn, som har startet gruppen. Foto: Anders Knudsen

- Mange af dem, der skriver til os, er enlige og har ikke penge til mad, tøj og legetøj. Så pakker vi lidt til dem, siger kvinden om ideen bag facebookgruppen "Det varme hjerte"

RØDBY For et år siden trak kærligheden Ann Prehn fra barndomsgaderne i Rødovre til Rødby på det flade Lolland.

På sin facebookside med genbrugsfund fik Ann snart øjnene op for, at mange familier på Lolland købte genbrug, fordi de var nødt til det.

- Jeg opdagede, at der sidder en del, som ikke har særlig mange penge. Når man læser om en mor med to børn, der skriver "jeg har ikke engang saltet til et æg", så tænker man "Jah, okay. Så sidder man selv her og har i overflod", siger hun.

Det fik i januar Ann til at stifte facebookgruppen "Det varme hjerte". Her kan de, der har lidt i overskud, give til dem, der ikke har.

Facebookgruppen giver pakker med mad, tøj og legetøj til de udsatte familier. Det er også meningen, at gruppen skal hjælpe med møbler eller andet, familierne har brug for.

- Jeg har altid haft en trang til at hjælpe andre mennesker. Kunne jeg ikke hjælpe med at give noget, så har jeg passet deres unger, lavet mad og hjulpet på anden vis. Det betyder meget for mig. Det har nok noget at gøre med, at når man selv har været nede og skrabe bunden, så ved man, hvordan det er, siger hun.

45-årige Ann er selv vokset op i en familie med syv børn og en mor, der kæmpede for at få enderne til at mødes.

Og da Ann selv blev ung mor, havde hun det også svært.

- Jeg kan genkende en masse ting fra mig selv. Jeg har også siddet og prøvet ikke at have noget. Jeg ved, at sådan en lillebitte ting kan have en kæmpe betydning. Det er ikke rart at skulle sige nej til sine børn og ikke kunne give dem det, de har behov for.

Lige nu er der 64 medlemmer af gruppen "Det varme hjerte".

Mange af dem er mennesker, der har behov for hjælp.

- Der er ingen skam i at bede om hjælp. Jeg tror, det er det, der gør, at der ikke er så mange medlemmer af gruppen endnu. De tænker, at det er flovt. Men de bliver altid super lykkelige, når de har rakt ud, siger Ann.

- Jeg fik ikke selv den hjælp, jeg havde brug for. Men jeg rakte heller ikke selv hånden ud for at bede om den. Det ville jeg ønske, jeg havde gjort. Men man har en stolthed, og man har ikke lyst til at blive udstillet på de sociale medier, siger Ann, der af samme grund har lavet gruppen lukket.

Hun håber også, at der kommer flere, der har lyst til at give en hjælpende hånd. For behovet er stort.

- Jeg kunne godt bruge lidt hjælp. Så jeg håber, at der er andre, som vil ofre lidt, fordi de har lidt for meget. Man bliver også glad for at hjælpe, siger Ann om følelsen af at gøre noget godt for andre.

- Det handler bare om at give, hvad man føler, man kan undvære. Jeg giver selv meget tøj fra min datter. Og så går jeg på genbrugsjagt, hvor jeg forhandler det ned i en god pris, og så forærer jeg det væk.

- Det bliver så delt op i størrelser alt efter børnene, og så givet væk til flere personer. Jeg kan ikke lade være, smiler hun.

Ann har ikke kørekort endnu, så andre hjælper med at køre tingene ud til dem, der skal have dem.

- Jeg har egentlig ikke noget behov for, at de skal vide, hvem jeg er. Bare jeg kan gøre en god gerning, så er det fint, siger hun.

  • På facebooksiden "Det varme hjerte" kan de, der ikke har så meget, få af dem, der har noget at give. Det er Ann Prehn, som har startet gruppen. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission