Miljøminister Troels Lund Poulsen (V) vil se Kappel, før der eventuelt bliver givet tilladelse til at sætte op til ni kæmpemøller op.
Kappel-gruppen, der frygter møllestøj, et ødelagt landskab og 200 mete høje lysmaster for endenerne af mølleområdet i Kappel, har haft en delegation hos miljøministeren, og her lovede Troels Lund Poulsen, at han først vil besøge området, før den endelige beslutning om møllerne bliver taget i ministeriets.
Miljøministeriet kaldte planlægningen af et demonstrationsområde for havvindmøller ved Kappel ind til minsiteriet fra Storstrøms Amt i 2006. - Han tog godt imod os og hørte på vores argumenter, fortæller Kirsten Nielsen fra Kappel-gruppen.
Troels Lund Poulsen er inviteret til Lolland i juni af sin partifælle folketingsmedlem Henrik Høegh, og ud over at se på mølleområdet ved Kappel skal ministeren også se andre steder på Lolland. Programmet og datoen for ministerbesæget er ikke på plads, men Henrik Høegh nævner blandt andet behovet for mere erhvervsjord på Lolland-Falster som et emne under ministerbesøget.