MINISTER PÅ FEMERN-BESØG: - VIGTIGT, AT DET FOREGÅR PÅ ORDENTLIGE VILKÅR

RØDBYHAVN: Mandag var der fint besøg i Fagforeningernes Hus ved Tunnelbyen. Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og 3Fs forbundsformand Henning Overgaard besøgte kontorerne til en snak om arbejdsvilkår og -kraft under et besøg til det store infrastrukturprojekt.

Sidste gang, udenrigsministeren besøgte byggepladsen, var for to år siden, hvor kun det forberedende arbejde til projektet var gået i gang. Der var derfor sket en masse siden ministerens sidste visit. Og denne gang var det især arbejdsforholdene, der blev snakket om under besøget.

- Det er jo et kæmpe og vigtigt projekt for Lolland-Falster og hele Danmark og Europa. Det, der er vigtigt for mig, er at det foregår på ordentlige vilkår. Når vi har fri bevægelighed og arbejdskraft i Europa, burde det være fair bevægelighed. Når man kommer og arbejder i Danmark, bør det være på danske løn- og arbejdsvilkår og på danske standarder. Når man er indkvarteret, skal det være tidssvarende indkvarteringer. Vi skal sikre, vi har et ordentligt arbejdsmarked, så man ikke kommer og underbyder løn- og arbejdsvilkårene, fortæller Jeppe Kofod.

Han ser gode muligheder i lokale følgearbejdspladser, som eksempelvis service og catering, til lokalområdet med byggeriet.

- Det kræver selvfølgelig også at der er ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Der har vi et stykke vej igen i Europa. Der har vi et stykke vej i Danmark. Jeg mener, at man skulle sortliste nogle af de arbejdsgivere, som ikke overholder spillereglerne. Jeg ville også gerne have et ID-kort for vandrende arbejdstagere, så man kunne tjekke bedre, hvem de arbejder for, og hvilke forhold de arbejder under. Helt grundlæggende skal man sikre, at man overholder danske regler, siger Jeppe Kofod.

At lægge arbejdspladser og produktion op ad infrastrukturprojektet er en god mulighed for at udnytte den jernbane og motorvej til Tyskland, der kommer med tunnelen.

- Det er en enorm mulighed for også at udvikle Sjælland og Lolland-Falster. En ting, jeg arbejder med, er dels at sælge danske produkter i udlandet med eksportfremstød til danske virksomheder, der laver arbejdspladser herhjemme, men også at tiltrække investeringer fra udlandet til Danmark. Der skal vi have tiltrukket investeringer, der kan skabe arbejdsplader ikke mindst her på Lolland og Falster. Der kigger jeg på, hvordan vi kan udvikle mulighederne her. Og der er Femern Bælt et enormt inspirerende byggeri til det. Men der skal gøres rigtigt meget rundt om også, fortæller Jeppe Kofod.

Femern A/S har i de store anlægskontrakter stillet krav om i alt 500 praktikårsværk under byggeriet.

- En vigtig ting er, at vi får nogle lærlinge. Det er også bare en opfordring til alle entreprenørerne og underentreprenørerne, at de tager de opgaver på sig. Man skal også arbejde med erhvervsskolerne og erhvervsuddannelserne. Der er for få, der kommer ind op en erhvervsuddannelse, så det er jeg meget optaget af, om vi kan finde nogle veje indtil det. Det kræver altså også, at arbejdsgiverne forpligter sig til at skabe gode forhold for lærlinge og aktivt gør noget i samarbejde med erhvervsskolerne, arbejdsmarkedets parter og ikke mindst fagbevægelsen. Den type arbejdspladser skal vi gøre alt for at beholde i Danmark, siger Jeppe Kofod.

Den udmelding falder i god jord hos Henning Overgaard.

- Vi skal være sindssygt stolte af, at vi som nation kan være med til at både investere i og igangsætte infrastrukturprojekter af den kaliber her. Det er virkeligt imponerende, når man går rundt derude. Jeg er godt tilfreds med, at ministeren allerede har adresseret to hovedudfordringer, der er væsentlige at have fokus på og sætte ind overfor. Det ene er den her mangel på faglærte ikke mindst lokal i det her projekt. Som land har vi også udfordringer med at trække unge mennesker nok til uddannelserne. Det andet er det med ordnede forhold. Vi inviterer andre landes virksomheder med ind til at løse de her opgaver, som har et andet forhold eller kendskab til arbejdsmarkedsforhold end vi har i Danmark, fortæller Henning Overgaard og fortsætter:

- I forbindelse med vores kongres, der netop er overstået, har vi peget på et par løsningsforslag. I forhold til lærlinge har vi spillet ud med en 2030-plan. Vi tror på, at det, der skal tiltrække flere lærlinge i fremtiden er, at vi sætter langt tidligere ind i grundskolen med fagfaglighed. Så skal der investeres i, at vores uddannelsesinstitutioner bliver langt mere up-to-date og langt langt mere attraktive. I forhold til at få ordnede forhold, har vi med den tradition, vi har med arbejdsmarkedets parter i Danmark, jo bevist gang på gang, at den kan levere både konkurrencedygtighed og tryghed for lønmodtagerne. Når så store projekter inviterer udenlandske virksomheder med ind i at løse opgaverne, så er det vigtigt, at vi også finder veje til, at de bidrager til det, vi kalder ordnede forhold.

I 3Fs forslag til en 2030-plan har fagforeningen derfor lavet et forslag til en bidragsmodel, der rammer både danske og udenlandske virksomheder.

- Vi lanceret et forslag om en bidragsmodel, hvor både danske og udenlandske virksomheder, der arbejder indenfor det, politikerne selv har peget på som risikogrupper, betaler en mindre afgift. Den kan være med til at finansiere både den myndighedskontrol, der skal være i forbindelse med sådan nogle projekter, og det arbejde som arbejdsgiverforeningerne og fagforeninger gør i forbindelse med et organiseret arbejdsmarked, forklarer Henning Overgaard.

Femern Bælt-projektet er derfor et godt eksempel på, hvad fagforeningerne kan opnå, fortæller forbundsformanden.

- Her er et skoleeksempel på et projekt, hvor vi har været tidligt på banen for at få de rigtige klausuler på plads, så man lever op til de arbejdsmarkedsforhold og aftaler der er i Danmark. Men en ting er, hvad der står i de aftaler, vi skulle også gerne få andre til at spille den melodi, som resten af orkestret spiller. Det betyder også, at der skal være en hvis form for kontrol med at sikre, at man lever op til de lærlinge- og arbejdsklausuler, der er. Her er der både en opgave for os som fagforening, men også for myndighederne. En stor del af det, vi oplever, der er dumping indenfor, sker via lovgivningen, fortæller Henning Overgaard.

En af de arbejdspladser, der kan blive skabt på Lolland-Falster i forbindelse med den færdige tunnel, er en permanentgørelse af elementfabrikken. Ifølge udenrigsministeren bør den gøres permanent, når Femernbyggeriet er overstået.

- Vi har aftalt, at Nordsøen skal være vindkraftcenter i Europa, men vi har faktisk også nu aftalt, at i Østersøen skal vi sammen med andre lande bygge store havvindmølleparker. Med alt det, vi skal producere af bare fundamenter og vindmølletårne til offshore, vil det være oplagt med sådan en fabrik her, som kan levere derud. Vi skal gøre os helt fri af Putins gas, olie fra Mellemøsten og andet. Og så kan vi producere det selv. Det skaber mange arbejdspladser, ikke bare i produktionsfasen, men også i vedligeholdelse- og servicefasen. Der tænker jeg, at den her fabrik ligger lige for til, at man kan udskibe tingene herfra. Der ser jeg også muligheder for videre frem, når tunnelen er bygget, at bruge fabrikken. Det er godt, man tænker over nu, hvordan man sikrer den, så der ikke kommer et hul, når man er færdig med at producere elementerne. Så der er planlagt, hvordan man kan bruge den ledige kapacitet, allerede når der begynder at blive mindre behov for at producere elementer hertil, fortæller Jeppe Kofod.