Annonce
Lolland

Mundbind eller ej i toget?

Tobias Sørensen, Silas Schlüter og Rasmus Jørgensen, der skulle på cykeltur med Nakskov 10gym, var ikke nået så langt som til at få mundbindene hverken med eller på. Foto: Jan Knudsen

Folketidende tog tur/retur Nakskov-Maribo med Lollandsbanen for at snakke mundbind med de rejsende.

LOLLAND Der er i skrivende stund krav om at bære mundbind i busser og tog i seks kommuner, Silkeborg, Odder, Horsens, Skanderborg og Favrskov. Således må det formuleres - i skrivende stund - fordi coronasmitten igen blusser kraftigt op i Danmark, så der dag for dag lyder nye meldinger. I resten af landet anbefales det indtil videre at bære mundbind i busser og tog. Anbefales.

Men som statsminister Mette Frederiksen fredag i sidste uge lod vide: "Vi har kun set begyndelsen på brugen af mundbind".

På en liste, udsendt fredag fra Ritzau, over antal smittede pr. 100.000 indbyggere de seneste syv dage, er Lolland Kommune med, som en af 16 kommuner, med mellem 10 og 19 smittede pr. 100.000 indbyggere de seneste syv dage. Men med på den liste var også to af de kommuner, Skanderborg og Favrskov, hvor mundbind mandag blev krav. Så det udvikler sig hurtigt, og hastigheden synes igen at afhænge af vores adfærd.

Så hvordan agerer folk lokalt, når de rejser med Lollandsbanen, som nu igen fyldes med pendlende elever, studerende og folk på vej til arbejde? Tager de mundbind på eller ej? Og hvad tænker de om de der mundbind?

I toget med afgang fra Nakskov klokken 7 var blandt andre Cecilie Madsen, som var på vej til sit arbejde i Knuthenborg Safaripark, og Sofia Zakariassen, som var på vej til Sosuskolen i Nykøbing F. De havde mundbind i tasken men ikke på.

- Jeg har taget det med, så jeg kunne tage det på, hvis der blev proppet, fortalte Cecilie Madsen.

De to unge kvinder var enige om, at mundbindet skulle på, hvis og når nødvendigt, også selvom det føles irriterende.

- Man kan faktisk næsten ikke trække vejret bag det, sagde Cecilie.

Diana Thyrring, som også var på vej til Sosuskolen, havde ikke tænkt over det med mundbind endnu, mens Emilie Thomsen, også sosustuderende, ville tage mundbind med fra i morgen.

- Min mor køber i dag, fortalte hun.

Tobias Hansen, som skulle til Celf i Nykøbing, hvor han læser til it-supporter, havde valgt at springe mundbindet over.

- Jeg har prøvet det en gang i Fleggaard i 20 graders varme, og der var jeg ved at dø, fortalte han og fortsatte:

- Jeg synes, det er lidt mærkeligt med de mundbind, men de giver også mening, for man skal passe på andre. Men man kigger lidt, når nogen har det på, fordi det ser mærkeligt ud.

Det var hans studiekammerat Lukas Ballegaard enig i.

- Jeg tænker, at hvis jeg sad med det, og min kammerat ikke gjorde det, så ville folk tro, at jeg var smittet, fortalte han.

De to ville derfor mest sandsynligt tage mundbind på, hvis alle andre gjorde det, eller hvis det blev et krav.

- Hvis alle gjorde det, ville det bare være en normal ting.

Netop betydningen af at nogen går foran og viser vejen, blev påpeget af Rikke Pedersen, som var på vej til sit arbejde i en tandlægeklinik i Nakskov, iført mundbind.

- Det føles meget mærkeligt pludselig at skulle have en maske på udenfor mit arbejde, helt surrealistisk faktisk. Det er noget, man har set folk i Asien gå med, og ikke noget man troede ville komme til Danmark. Det er så fjernt fra, hvordan hverdagen plejede at være - men nu er det her, og så er det vigtigt at tage det på for at vise, at det er okay. Så der ikke er nogen, der sidder og holder sig tilbage, sagde hun.

Hendes søster, Pernille Pedersen, som var på vej til sit arbejde på Nakskov Gymnasium og Hf, var også iført mundbind.

- Jeg tænker, at vi kan ligeså godt begynde for vores egen og andres sikkerheds skyld. På et tidspunkt bliver det alligevel et nationalt krav.

Men Michael Søgren Jensen, der skulle på arbejde på Sofieskolen i Nykøbing F., havde nu besluttet at tage bestik af de nærmeste dage og se det an.

Søstrene Rikke og Pernille Pedersen var iført mundbind i toget. Det er vigtigt at gå foran, mente de. Foto: Jan Knudsen
Anja Madsen, der hver morgen pender til sit arbejde på Bibliotek og Borgerservice i Nakskov, havde valgt at købe seks mundbind i stof og lade der gå "mode" i dem, når det nu skulle være. Foto: Jan Knudsen
  • Tobias Sørensen, Silas Schlüter og Rasmus Jørgensen, der skulle på cykeltur med Nakskov 10gym, var ikke nået så langt som til at få mundbindene hverken med eller på. Foto: Jan Knudsen
  • Søstrene Rikke og Pernille Pedersen var iført mundbind i toget. Det er vigtigt at gå foran, mente de. Foto: Jan Knudsen
  • Anja Madsen, der hver morgen pender til sit arbejde på Bibliotek og Borgerservice i Nakskov, havde valgt at købe seks mundbind i stof og lade der gå "mode" i dem, når det nu skulle være. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes