Annonce
Lolland

Nu begynder dansen

Oppositionen i byrådet skal til forhandlingsbordet om budgettet 2020 på tirsdag. Foto: Jan Knudsen

Budgetforhandlingerne går ind i afgørende fase.

LOLLAND På torsdagens byrådsmøde førstebehandlede Lolland Byråd budgettet for 2020.

Her holdt borgmester Holger Schou Rasmussen (S) fast i, at de fastlagte besparelser skal gennemføres, til trods for at tildelingen af særtilskud var lidt bedre end forventet.

- Det er en svær balance her i Lolland Kommune at have en sund økonomi og stadig opfylde serviceniveauet i velfærdsydelserne. Vi er faktisk 130 millioner bagud, før vi starter budgetprocessen. Det svarer til to skatteprocent i Lolland Kommune, sagde han om de store udfordringer, kommunen stadig kæmper med.

Borgmesteren fremlagde så, hvordan forskellige tiltag gnaver af på det store underskud. Besparelserne får underskuddet ned på 105 millioner kroner.

- V henter igen i år flest penge på det administrative område med over syv millioner kroner på trods af, at vi er landets næstbilligste kommune på det administrative område.

Andre millioner skal findes gennem større udnyttelse af velfærdsteknologi, fremsynethed og sparsommelighed. Særtilskuddet på 55 millioner kroner hjælper på sagen, og så har kommunen fået lov til at låne 50 millioner kroner.

- Det kan hjælpe med at få enderne til at hænge sammen. Men det er jo ikke optimalt. Så vi ender med et budgetforslag med et underskud på bundlinjen på 42 millioner kroner. Og jeg forventer heller ikke et plus på bundlinjen i det endelige budget.

På det tidspunkt afbrød en glemt mobil borgmesterens tale, så ringetonen bestående af en skideballe fra hedengangne Ole Thestrup skreg ud i byrådssalen: "Nu er jeg faktisk ved at være lidt småsur!!!".

Afbrydelsen slog hovedet på sømmet i så høj grad, at alle brød ud i latter.

Borgmesteren udtrykte håb om, at Femern-projektet, opturen i erhvervslivet og den gode beskæftigelse kan hjælpe på situationen de kommende år.

- Men det kræver godt samarbejde og fælles løsninger, hvis vi skal skabe et godt resultat for Lolland. Det er min forventning, at vi kan skabe et godt slutresultat, hvor alle i byrådet står sammen om næste års budget, opfordrede han og bød dermed alle partierne i byrådet op til dans i de kommende forhandlinger.

Torsdag 31. oktober skal byrådet samles igen for andenbehandlingen af budgettet. Men før det skal der indgås et budgetforlig, hvor borgmesteren altså satser på at få alle på banen. Forhandlingerne begynder på mandag med konstitueringspartierne.

Her var der forståelse for smalhalsen.

- Når vi ser på budgettet for 2020, er det eneste, vi kan sige, at: Nu er bunden nået. Nu kan det forhåbentlig kun gå fremad, sagde Henrik Høegh (V), der ellers så lyst på fremtiden og var fortrøstningsfuld i forhold til en bedre udligningsmodel i fremtiden.

Han sagde desuden, at Venstre kun vil gå til forhandlingerne med "små justeringer" i forhold til det fremlagte budget.

DF udtrykte bekymring for, at kommunen kun klarer sig med stor hjælp udefra i form af udligning, men havde ellers ikke yderligere krav for at sætte deres godkendelsesstempel af budgettet for 2020.

Det fjerde konstitueringsparti, SF, havde ingen kommentarer til budgettet på byrådsmødet.

  • Oppositionen i byrådet skal til forhandlingsbordet om budgettet 2020 på tirsdag. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes