Annonce
Lolland

Nye ejere vil gentænke købmand

Overtagelsen af butikken er kommet hurtigt i stand og blev gennemført søndag eftermiddag. Mandag var første åbningsdag, og da havde Thomas Løje og de ansatte mange varer at sætte på plads. Foto: Claus Hansen

Kunderne kan se frem til lavere priser i den nye Coma.

HOLEBY Der står endnu "Min Købmand" over indgangspartiet, og et skilt undskylder, at der rodes i butikken, men Holeby har nu igen fået sig en Coma-købmand.

Det er over 20 år siden, det sidst var tilfældet, men mandag lukkede de nye ejere, Thomas Løje og Henrik Jensen, dørene op. Og det kommer til at betyde forandringer i butikken, fortæller førstnævnte.

- Vi kører vores eget koncept, hvor vi lægger os op ad discount-idéen. Vi handler stort ind, og det betyder, at de faste kunder kommer til at opleve prisfald på mange ting i forhold til tidligere, fortæller Thomas Løje, mens han pakker varer ud ved køledisken og deler de nye ejeres forventning til stedet:

- Ambitionen er at øge kundestrømmen og omsætninger her.

Ejerne drager fordel af at have flere butikker. Henrik Jensen har Coma'er i både Idestrup og Horreby, mens de sammen har en i Marrebæk. Her har Thomas Løje været i 12 år, og han vil efter en indkøringsfase i Holeby være til stede i begge butikker i hverdagen.

- Det, synes jeg, er vigtigt som købmand, at man har kundekontakten, siger han og understreger smilende, at han har en god souschef til at passe butikken i sit midlertidige fravær.

Butikken i Holeby er noget større end den i Marrebæk, og udvalget bliver muligvis heller ikke helt det samme. Idéen er nemlig at tilpasse sig kunderne, så de, foruden alle basisvarerne, vil opleve et større sortiment inden for blandt andet kød og ost end hidtil.

Det har konsekvenser at holde åbent for kundernes skyld under overtagelsen. Men snart er butikken frisk og fin. Foto: Claus Hansen

Ansatte med stor rutine

Det er imidlertid langt fra alt, der ændrer sig i købmanden. To af de fire ung­arbejdere fortsætter i butikken, og det samme gør Birthe Hansen og Mette Bindzus, der begge har været der i 20 år.

Sidstnævnte ejede sammen med manden, Lars Bindzus, butikken, til han blev syg, og de måtte sælge. Det glæder hende imidlertid, at hun kan fortsætte i butikken, samt at denne fortsat findes.

- Jeg krydsede sådan fingre for, at prinsen på den hvide hest ville komme og redde den, så det er fantastisk. Det er rigtigt dejligt, at byen får lov til at beholde sit indkøbssted, siger hun.

Thomas Løje erklærer sig lykkelig for, at de to fortsætter.

- Det er vigtigt med stabilt personale, og jeg ved, at de er vellidt blandt kunderne, siger han.

Flere af disse kom mandag forbi og ønskede ham tillykke med butikken. Denne er ved at blive gjort klar og mangler ugen ud lotto og aviser. Forventningen er, at den står helt klar i løbet af oktober.

Birthe Hansen (til venstre) og Mette Bindzus er fortsat hos købmanden i Holeby. Foto: Claus Hansen
  • Overtagelsen af butikken er kommet hurtigt i stand og blev gennemført søndag eftermiddag. Mandag var første åbningsdag, og da havde Thomas Løje og de ansatte mange varer at sætte på plads. Foto: Claus Hansen
  • Det har konsekvenser at holde åbent for kundernes skyld under overtagelsen. Men snart er butikken frisk og fin. Foto: Claus Hansen
  • Birthe Hansen (til venstre) og Mette Bindzus er fortsat hos købmanden i Holeby. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen