Annonce
Lolland

På kant med loven

Opholdsstedet Take Care i Bursø ligger på den gamle gård Munksgaard. Stedet åbnede i 2015 som et sted for unge mennesker mellem 12 og 18 år, der havde behov for hjælp og støtte i dagligdagen. Foto: Palle Nevad Frandsen

Opholdssted brugte kommunale kroner på nødhjælp

Der blev hevet udbytte ud af overskuddet hos det private opholdssted Take Care på Lolland, og kommunale kroner blev brugt på nødhjælp, skriver TV2 Øst.

En anbringelse på det private opholdssted Take Care nær Maribo på Lolland kostede fra 75.000 kroner om måneden for den anbringende kommune.

Stedet blev lukket i mandags af Socialtilsyn Øst, efter underretninger og videoer af voldsom adfærd blandt nogle af medarbejderne på stedet.

Det viser sig, at det ikke var alle pengene, der gik til de anbragte børn og unge. I de seneste fire år har Take Care således doneret mellem 150.000 og 200.000 kroner årligt til nødhjælp.

Men selvom pengene er gået til et godt formål, så er det forkert, mener tilsynschefen i Socialtilsyn Øst, skriver TV2 ØST.

- Det er jo kritisabelt, at de bruger takstpenge på det. Takstpenge, som skal bruges på de unge, siger Trine Stokholm til TV2 ØST.

Ifølge en forsker i forvaltningsret strider det da også imod sociallovgivningen.

- Det er ret klart formuleret, at pengene ikke må gå til uvedkommende formål. De skal jo gå til det, der skal sikre kvaliteten for det pågældende sted, det er midler, som skal sikre beboernes ophold, som man så giver videre til velgørende formål, siger Jøren Ullits, adjunkt i forvaltningsret ved SDU, til TV2 Øst.

Take Care har doneret penge til nødhjælp i i hvert fald fire år, men det er først i august-september i år, at Socialtilsyn Øst får øje på udgiften. Det sker i forbindelse med, at tilsynet hen over sommeren kommer i besiddelse af nogle videoer, som anbragte børn og unge på Take Care har optaget, og som viser en voldsom adfærd overfor dem.

Underretninger fra en række af de unges hjemkommuner bidrager til tilsynets indtryk af, at nogle medarbejdere på Take Care ikke behandler de anbragte børn og unge ordentligt.

Da Socialtilsyn Øst i september spørger ind til Take Cares udgifter til nødhjælp og problematiserer, at takstpenge er gået til velgørenhed, svarer Take Cares ledelse, at den med det samme vil stoppe med at donere penge til nødhjælp.

Take Cares donationer er gået til nødhjælpsorganisationen Viomis Aid - Viomis står for Viden om Islam. Organisationen yder blandt andet nødhjælp i Syrien, men er under efterforskning for at bryde indsamlingsloven. Organisationen er tidligere dømt for at overtræde den samme lov.

Men det var ikke kun nødhjælp, der blev råd til.
Det lykkedes opholdsstedet at have et overskud på over 13 procent af omsætningen i to ud af de sidste tre år. Alle tre år har ejerne samtidig hevet udbytte ud på henholdsvis 350.000, 324.000 og 600.000 kroner.

- De har trukket et relativt stort udbytte ud, og det må de godt gøre, men vi skal stadig være sikre på, at der er den fornødne mulighed for at skabe og udvikle kvalitet til stede, siger tilsynschefen hos Socialtilsyn Øst.

Det undrer dog John Klausen, professor i socialret ved Aalborg Universitet, hvorfor socialtilsynet ikke gør mere ved den oplysning end bare at konstatere, at overskuddet kunne være brugt på at hæve kvaliteten eller sænke prisen.

- Jeg er kritisk overfor, om socialtilsynet har undersøgt tilstrækkeligt, om der var noget galt med kvaliteten, når nu opholdsstedet genererede et så stort overskud. Hvorfor undersøger de det ikke yderligere? De bemærker jo meget klart, at der er et overskud, siger professoren til TV2 Øst og fortsætter:

- Jeg siger ikke, at der var noget galt med kvaliteten, men jeg savner, at tilsynet undersøgte det nærmere.

Man har på TV2 ØST forsøgt at få svar på en række spørgsmål i sagen om lukningen af Take Care fra tilbuddets ledelse, men den har ikke ønsket at medvirke.

  • Opholdsstedet Take Care i Bursø ligger på den gamle gård Munksgaard. Stedet åbnede i 2015 som et sted for unge mennesker mellem 12 og 18 år, der havde behov for hjælp og støtte i dagligdagen. Foto: Palle Nevad Frandsen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år