En papegøje som gennem længere tid har holdt til, blandt andet i i træerne på Søndre Boulevard i Maribo, er nu hjemme i lunt bur igen.
I starten af året efterlyste politiet ejeren til en papegøje, som i et stykke tid havde levet i det fri i Maribo.
Ejeren blev fundet, men papegøjen lod sig ikke indfange. Tilsyneladende har den store fugl godt kunne trives i vintervejret.
Nu er det dog endelig lykkedes ejeren at indfange den farvestrålende papegøje.
Der er sikkert også mere behageligt hjemme i et lunt bur end ude i det lumske danske vintervejr.