Annonce
Lolland

PERSONALE: FINT AT LUKKE PLEJEHJEM

Personalet er tilfreds med planerne om at plukke plejecentret Bøgevænget i Holeby. Arkivfoto: Anders Knudsen
Fremtidens plejehjemsstrategi kan blive vedtaget af byrådet 15. december. Det betyder lukning af små plejecentre og to nye og større plejecentre i Maribo og Nakskov.

LOLLAND: Personalet er glade for forslaget om at lukke plejecentret Bøgevænget i Holeby.

Det fremgår af et høringssvar, som Team Bøgevænget har indsendt.

I deres høringssvar skriver personalet fra Bøgevænget, at de hilser den fremlagte strategi for fremtidens plejeboligstruktur velkommen, og at de ser frem til at skulle flytte til bedre og mere tidssvarende omgivelser for såvel borgere som personale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De bemærker også, at med strategien tænkes der langsigtet.

Hvis byrådet godkender strategien, lukker Bøgevænget i 2027.

Personalet skriver også, at de "ser det som en høj prioritet at skabe tryghed for og hos de borgere, som til den tid skal flytte til et andet plejecenter. Det vil være hensigtsmæssigt at flytte så mange borgere og personale fra samme center, som muligt".

Bygger nyt og udviser

Planen er, at en række mindre plejehjem lukker og et nyt plejecenter med godt 60 pladser skal stå klar i Nakskov i 2025.

Også i Maribo skal der bygges.

Her skal et nyt plejecenter med 50 pladser være bygget færdigt i 2029, mens man vil udvide Kirsebærhaven i Rødby og skabe 30 flere pladser, så man når op på 48 pladser.

Plejeboligstrategi - Lolland Kommune

I udspillet til en ny plejeboligstrategi er der både lagt op til lukning af eksisterende plejecentre og nybyggeri. Lukninger:

  • Møllecenteret, Nakskov. (2023)
  • Blomsterparken, Rødby. (2025)
  • Bøgevænget, Holeby. (2027)
  • Rønnebærparken, Dannemare. (2029)
  • Sandby Ældrecenter. (2029)
  • Nybyggeri:
  • Plejecenter i Nakskov med 60 pladser. (Færdigt 2025)
  • Plejecenter i Maribo med 50 pladser. (Færdigt 2029)
  • Udvidelse med 30 pladser i Kirsebærhaven, Rødby. (Færdigt 2027)
  • Midlertidige pladser:
  • De midlertidige pladser på Møllecenteret flyttes i en periode til Bøgevænget i Holeby.
  • Stokkemarke Plejecenter overgår til midlertidige pladser (2025).
Kilde: Lolland Kommune
Artiklen fortsætter efter annoncen

Syv høringssvar

Der er kommet i alt syv høringssvar til Lolland Kommunes udkast til den fremtidige plejeboligstruktur.

Ældrerådet opfordrer i sit høringssvar til, at de nye store plejehjem opdeles i mindre afsnit for at sikre overskuelighed, hjemlighed og kendte medarbejdere.

Boligselskabet Vendersbo og Boligforeningen Lolland skriver i deres fælles høringssvar, at de med bekymrende interesse har læst udkastet til strategi for fremtidig plejehjemsstruktur. De gør opmærksom på, at Bøgevænget og Sandby Ældrecenter begge er opført i samarbejde med kommunen og er derfor kede af , at plejehjemmene beskrives som utidssvarende og nedslidte.

"Begge afdelinger er løbende vedligeholdt og boligorganisationerne har ikke oplevet klager over boligernes stand eller indretning. Boligorganisationerne kan på ingen måde genkende beskrivelsen af, at der skulle være gulve der er nedslidte og ikke kan rengøres," skriver boligorganisationerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frivillige skaber liv

Der er også borgere, der har indsendt høringssvar.

Lars Boye Petersen skriver i utvetydige vendinger, at centralisering har tvunget masser af landdistrikternes beboere ind til byerne.

"Rønnebærparken er netop et eksempel på, hvad den livsform og den kultur, som man dræber med centraliseringen, faktisk kan. Her har der altid været et stort antal frivillige, der skaber liv og oplevelser på plejecentret, og her kan de ældre få deres sidste år i trygge og velkendte omgivelser og blandt mennesker, de kender, og som kender dem. Når en beboer forvirret render væk fra plejehjemmet, så bliver vedkommende stilfærdigt bragt hjem igen - uden at der kommer store overskrifter i avisen," skriver han.

Henrik Hansen fra Maribo roser plejehjemmet Bøgevænget for at have givet hans mor god pleje og omsorg.

"Jeg er kommet frem til, at det allervigtigste for vores ældre, er god pleje og tid til omsorg. De fleste af vores ældre på plejehjem er demensramte i mere eller mindre grad og derfor er omsorg vigtig. På Bøgevænget føler jeg at omsorgen og plejen har været ok, men mere tid til træning og aktivitet for de ældre, som kræver mere tid af personale, kunne være ønskeligt. Min anbefaling vil være, at man ikke nedlægger Bøgevænget, da jeg mener det har en størrelse som berettiger til en fremtidig eksistens," skriver han blandt andet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For lille volumen

Overordnet ser er plejecentrene i Lolland Kommune utidssvarende, meget lidt demensvenligt indrettet og har for lille en volumen, til at de er økonomisk rentable at drive.

Desuden er der for mange boliger, og frem til 2030 vil der fortsat være overkapacitet. Overkapaciteten koster kommunen godt 10 millioner kroner om året.

Herefter skal planen for fremtidens plejeboliger igennem det politiske system og endelig til afstemning i byrådet 15. december.

  • 25_rød_bøgevænget musik1
    Personalet er tilfreds med planerne om at plukke plejecentret Bøgevænget i Holeby. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt