Rambøll har undersøgt mulighederne for at udnytte el fra solceller og vindmøller til at producere grønt brændstof.
LOLLAND På Lolland producerer solceller og vindmøller langt mere elektricitet, end de lokale borgere og virksomheder bruger. Faktisk otte gange så meget, og de kommende år vil det formentlig stige til 12 gange.
En ny rapport, som Rambøll har lavet for Ren Energi Lolland (Reel), ser nærmere på muligheden for at anvende og lagre strømmen lokalt ved at bruge den til "power-to-x" - altså ved at producere brændstof, der kan fyldes på tanke.
Det kan være brint, metan, metanol, ammoniak eller kerosin, der fremstilles, og rapporten konkluderer, at brint og metan er det mest oplagte at arbejde videre med.
Det skyldes dels, at de teknologier er længere fremme, og at det økonomisk set er bedst.
Dyrt at bygge og drive
Men konklusionen er også, at et power-to-x-anlæg ikke kan opføres og drives på markedsvilkår.
Det er nemlig forholdsvist dyrt at bygge og drive et power-to-x-anlæg, og det vil ikke kunne konkurrere med eksempelvis naturgas, uanset om det er brint, metan eller ammoniak, der produceres.
"Ingen af scenarierne vurderes at være overskudsgivende, og derfor er offentlig støtte nødvendig for at opnå en positiv business case på Lolland", skriver Rambøll, som anslår, at en brintproduktion med anlæg og 20 års drift vil give et underskud på lidt over tre milliarder kroner.
Skal det økonomisk hænge sammen, kan der eksempelvis være brug for 1,5 milliarder kroner i støtte til at etablere anlægget, og dertil forskellige former for støtte til driften direkte og via lavere elafgifter og højere CO2-afgifter, der vil gøre konkurrerende brændstoffer dyrere.
Væsentligt dyrere vil det være at opføre og drive et anlæg, der kan omdanne brint til metan - det vil over en 20-årig periode give et underskud på 7,5 milliarder kroner, anslår Rambøll.
Tre mulige anlæg
Det kan lyde som dyre investeringer, men et power-to-x-anlæg kan bidrage til, Danmark når sine klimamål. Der er flere andre fordele. Den store mængde vedvarende energi på Lolland kan nemlig ikke uden videre ledes væk og bruges andre steder, da der mangler infrastruktur til at gøre det. Elnettet skal udbygges, og det er dyrt. Men kan en større del af strømmen bruges lokalt, mindskes behovet for de investeringer.
I stedet for at lægge idéen i graven anbefaler rapporten derfor, at tre konkrete anlæg bør undersøges nærmere. Det drejer sig om:
1. Et elektrolyseanlæg ved det forventede nye biogasanlæg ved Abed. Her kan brint fødes ind i en reaktor og i en syntese med CO2 fra biogasanlægget producere metan. Anlægget kunne være på cirka 25 megawatt elektricitet, foreslår Rambøll.
2. En stor metan-, metanol-, eller ammoniakfabrik ved Nakskov med en kapacitet på 300 megawatt elektricitet. Det vil for eksempel kunne producere cirka 32.000 tons brint om året, og overskudsvarmen vil kunne bruges til at dække "en meget stor del" af det lokale fjernvarmeforbrug. Dermed kan der spares investeringer i det eksisterende fjernvarmeanlæg, hvor en af kedlerne ellers står til at skulle udskiftes. Og måske kan CO2 fra sukkerfabrikken bruges i power-to-x-processen.
Et sådan anlæg vil ikke kunne køre hele tiden, men kun når solen skinner, og vinden blæser nok til, at solcellerne og vindmøllerne producerer strøm nok. Rambøll anslår, at et anlæg på den størrelse vil kunne udnyttes 65 procent.
3. En brintproduktion i Rødby tæt på Femern-forbindelsen, hvor der - ifølge Rambøll-rapporten - er planlagt en brinttankstation. Størrelsen på dette anlæg vil primært afhænge af efterspørgslen, men det forventes, at brint vil blive et efterspurgt brændstof for køretøjer.
Tager flere år
Rapporten gør det også klart, at den slags anlæg ikke kan etableres med et fingerknips. Ud over selve anlæggene skal der nemlig også være en tilhørende infrastruktur, og den kan ikke bygges på et år, uanset om man vælger en avanceret løsning med lokale tankstationer eller satser på at eksportere brændstoffet.
"Det vil tage flere år at etablere for eksempel gasrørledning, brinttankstationer og eventuelt faciliteter til ud udskibning af power-to-x-produkter. Etablering af simpel infrastruktur som transport af produkter med lastbil kan også tage 18-24 måneder, især på grund af nødvendige tilladelser", skriver Rambøll.
Et power-to-x-anlæg vil dog også spille fint sammen med den gasledning, regeringen har besluttet at føre fra Næstved til Nakskov, og den er også først klar om nogle år. Og så vil der være arbejdspladser i anlæggene. Det store anlæg, der foreslås i Nakskov, vil således kunne give arbejde til omkring 50 medarbejdere, anslår Rambøll.