Satsede på kunsten og eventyret

NORRE Fra væggene i Anne Gyrite Schütts atelier kigger mange tankefulde øjne. Gamle koner, skrutryggede mænd, erotiske kvinder, køer, grise, krokodiller.

De er tegnet og malet, så deres levede liv mærkes tydeligt hos tilskueren.

- Man skal fange det væsen, man sidder over for - om det er et dyr, et menneske, naturen eller verden. Jeg ser mig selv som opdagelsesrejsende i virkeligheden, siger Anne Gyrite Schütt, der søndag fejrede sit 30-års jubilæum som kunstner.

I 1977 kunne Folketidende fortælle om en 11-årig pige fra Idestrup, der havde sin første udstilling med samfundskritisk kunst.

Året efter vandt lille Anne Gyrite Schütt flere tegnekonkurrencer, og så var linjen trukket op.

Men i 1980'erne og 1990'erne var Kunstakademiets fokus på den abstrakte og provokerende kunst. Så Anne Gyrite blev læreruddannet.

- Jeg var ikke så vild med at nedbryde kunsten. På det tidspunkt sagde man, at maleriet var dødt, og man fjernede tegnehåndværket fra skolens skema. Men jeg har passion for tegne- og malekunsten. Jeg har ikke brug for at urinere på klaveret, jeg vil bare gerne male det. Jeg vil kunne vise motivet, som de gamle mestre gjorde det - men på en nutidig måde, siger hun om den realistiske stil, der præger hendes kunst.

- Jeg har en meget farverig fantasi. Men jeg behøver den ikke, når jeg maler. Virkeligheden overgår den ofte.

Den barske side af virkeligheden har hun oplevet i landets retssale, hvor de store medier ofte hyrer hende som retstegner på højprofilerede sager og kendis-sager. Blandt andet har Anne Gyrite Schütt tegnet drabsmanden Peter Madsen under den såkaldte Ubådssag.

- I retssalen skal jeg fange det menneske, der sidder foran mig, uden at dømme. Det er meget intenst. Der sidder jo også ofre og familiemedlemmer. Så når man sidder der, skal man ikke være i tvivl om sit håndværk.

- Det handler om at have alle sluser åbne og bare tegne. Man skal ikke manipulere tegningerne, men skildre det så sandt som muligt. Og jeg synes jo også, der er en pointe i, at en mand som Peter Madsen, som virker så charmerende over for alle, han møder, kan gøre den slags, han er dømt for, siger Anne Gyrite Schütt.

Den 55-årige kunstner lever, som hun tegner, og tegner, som hun lever - med alle sluserne åbne og sanserne i højt beredskab.

Alle omfavnes, favnes og indfanges, før deres udtryk løber fra Anne Gyrites blågrønne øjne, forbi hjertet, ned gennem armen, ud i hånden og ned på papiret.

Kunstneren tager imod det, motivet giver hende.

Anne Gyrite Schütt er ikke blot retstegner.

Hun illustrerer også bøger, maler portrætter og har stået bag tv-serien "Tegn, som du ser" på DR, da hun var i midten af 30'erne.

- Det var en kæmpe reklame for mig, og det har nok hjulpet mig lidt. Det har betydet, at man findes i nogle menneskers bevidsthed, siger Anne Gyrite Schütt, der gerne kaster sig ud i nye eventyr.

- Livet er så kort, og jeg har ideer til 600 år. Man ved ikke, hvor lang tid man har. Derfor skal man ikke vente med det, man vil, og de drømme, man har. Men man kan ikke det hele, så af og til må man vælge fra, siger hun og fortæller om dengang, hun skulle være mavedanserinde eller ride på heste. Men Anne Gyrite valgte kunsten og eventyret.

Efter et års tid som folkeskolelærer flyttede Anne Gyrite fra Falster til et lille studieværelse i København i 1993. Planen var, at hun nu skulle leve af kunsten.

Men da hun var 10, havde hun været på sommerskole i England, og her havde hun tabt hjertet til de britiske øer - til folket, landskabet, kulturen og historien. Så hun drog til London, og her ventede eventyret atter.

- Jeg har det, som om jeg kommer hjem, når jeg kommer derover. Jeg har to hjem - Lolland og England, fortæller Anne Gyrite, der boede i England i halvandet år.

Her fik hun mange gode venner og et stort netværk. Ved en rugby-kamp mødte hun en nordirsk officer, og han stod lige og manglede et stort vægmaleri, der skulle forestille hans deling i aktion. Før Anne Gyrite så sig om, boede hun i officersmessen på en Royal Airforce-base i Nordirland.

- Det var da ikke det værste. Ene pige på den her base med alle de her søde mænd i uniform. Og jeg fik lov til at bestemme over den deling, jeg skulle male, griner Anne Gyrite, der også blev inviteret med til et rigtigt bal.

- Det var et eventyr. Og sådan er det: Når man giver slip på fast arbejde, kan man forfølge alle de spændende ting, der dukker op. Der er altid sket et eller andet.

Anne Gyrite har aldrig fortrudt sit sats på kunsten.

- Selvfølgelig har det været med lodder og trisser af og til. Men det er gået. Det handler om at være til stede i nuet. Så dukker der noget op. Det har der gjort tilpas ofte til, at jeg kunne leve af det hele vejen. Og det er jeg stolt af.