Skole bliver valgt til

RØDBY Det går godt med at tiltrække elever på Rødby Skole.

Sidste år lå privatskolefrekvensen - som viser, hvor mange børn der går i privatskole fremfor i folkeskole - på 9,9 procent. Det er ganske meget lavere end landsgennemsnittet på 18,1 procent og Lolland Kommunes gennemsnit på 30,9 procent.

Dertil kommer, at mens privatskolefrekvensen gennemsnitligt har været stigende i Lolland Kommune over de sidste 10 år, fra 23,7 procent i 2010 til 30,9 procent i 2020, så har den med et enkelt udsving været faldende på Rødby Skole, i hvert fald over de seneste fire år.

For kommende 0. årgang ser det også godt ud på Rødby Skole. I alt 35 elever skal begynde i førskole 1. april. Heraf kommer 32 af børnene fra børnehaven, mens tre af dem er omgængere. Det vil sige elever, der går 0. klasse om.

- Det er meget glædeligt med 32 nyindskrevne elever, hvoraf to endda bor udenfor skoledistriktet. Vi er super glade, siger skoleleder på Rødby Skole Ole Frederiksen.

Det betyder, at skolen nu kan indstille til skolebestyrelsen om at oprette to 0. klasser på Rødby Skole, oplyser han.

- Det er nemlig skolebestyrelsen, der laver den endelige klassedannelse, forklarer han.

28 elever per klasse er lovgivningens grænse for, hvor mange børn der må være i en klasse, men hvordan børnene skal fordeles i antal, om det lige skal være 16 og 17 i hver klasse, bliver afgjort ud fra flere parametre, for eksempel køn og sociale relationer.

- Når vi får børnene ind i før-skolen 1. april, så kigger vi på, hvem der skal være sammen, og hvem der ikke skal være sammen, siger skolelederen.

Han peger på, at børnetallet i Lolland Kommune er faldende, og at det også kan svinge fra år til år i skoledistriktet. Der er simpelthen forskel på antal børn på de enkelte årgange.

I 2016, 2018 og 2020 kunne der derfor dannes to 0. klasser, mens der i 2017 og 2019 kun kunne dannes et spor.

- Så vi har også været presset af det faldende børnetal, siger han.

Når det alligevel er gået både godt og fremad med at blive valgt til af stadig flere forældre til kommende skolestartere, så skyldes det en bedring i omdømmet, mener skolelederen.

- Vi har efterhånden fået et omdømme, hvor vi bliver valgt til, siger han.

Dertil kommer, at skolen efterhånden er kommet godt i mål med lækre miljøer, påpeger han. Endelig spiller der også den rolle, at der ikke ligger en privatskole rundt hjørnet.

Men selv om det går godt, betyder det ikke, at skolelederen er tilfreds.

- Vi skal stadig øge andelen af elever i skoledistriktet, som vælger os, siger han.

Det ligger i kommunens folkeskolestrategi at gøre folkeskolen "til det naturlige valg".

- Der er ikke sat mål på, og det er selvfølgelig ikke realistisk, at det skal være alle, men vi gør alt for at mindske privatskolefrekvensen. Vi er blandt andet ret aktive i forhold til dagtilbuddene, siger han.

Skolen har især et tæt samarbejde med Vandloppen, hvor børnehavebørnene besøger skolens elever - når der ikke er en coronapandemi.

- Vi har også nogle tanker om at lade børn i 2.-3. klasse læse højt for børn i storegruppen i børnehaven, siger han.

Derudover er der møder og uddeling af informationsmateriale.

- Men skolevalget er forældrenes valg, understreger han og tilføjer:

- Men vi vil gerne i dialog, for hvis vi først kommer det, øger det chancen for, at de vælger os til.

For Ole Frederiksen er det nemlig vigtigt, at folkeskolen netop er "folkets skole".

- Det kræver børn af alle baggrunde.

Læs også artiklen "Flere vælger folkeskolen" i mandagens Folketidende