SKRIDER FRA SPLITTET MENIGHEDSRÅD OG SMÆKKER MED DØREN

STOKKEMARKE: Jan Bertelsen er ikke længere medlem af menighedsrådet i Stokkemarke Sogn.

Han går i vrede over, at et flertal i menighedsrådet ikke vil anerkende, at sognepræst Laura Håkansson har været udsat for psykisk vold.

I en aktindsigt hos Arbejdstilsynet fremgår det ellers, at Laura Håkansson har været udsat for psykisk vold.

- Jeg kan ikke udstå at være i samme lokale med flertallet af menighedsrådet, og jeg synes ikke, der er nogen grund til at at spilde tid på det der. Det kommer ikke noget godt ud af, siger Jan Bertelsen.

Han er træt af splid, konflikter og dårlig stemning i menighedsrådet.

- Jeg trækker mig for jeg kan ikke arbejde med et menighedsråd, der arbejder ud fra benægt, benægt, benægt-metoden, siger Jan Bertelsen.

Arbejdstilsynet har beskrevet klimaet i menighedsrådet som psykisk vold mod Laura Håkansson, som bor med sin familie i præstegården, men arbejder i et andet sogn. Laura Håkansson trak sig som sognepræst efter konflikter med menighedsrådet.

Menighedsrådets formand vil ikke udtale sig om præstekonflikten, som hun opfatter som en personalesag.

Flere eksperter peger på, at det giftige arbejdsmiljø i nogle menighedsråd skyldes menighedsrådenes manglende ledererfaring.

DR har lavet en undersøgelse blandt 2.098 præster og provster ansat af Kirkeministeriet. Præsterne er blandt andet blevet spurgt af DR, om de inden for de sidste fem år har været udsat for nedgørelse, er blevet hånet, irettesat eller skældt ud foran andre eller er blevet holdt uden for eller ignoreret i forbindelse med deres arbejde.

Det svarer 31 procent af præsterne ja til.

I Kristeligt Dagblads digitale medie kirke.dk skriver hovedpersonen i striden, Laura Håkansson, blandt andet:

“Der er brug for en enhed i folkekirken, der ikke er forankret i stifterne, men i Kirkeministeriet, og som kan sørge for, at der er lagt nogle fælles, faglige standarder for, hvordan man håndterer arbejdsmiljøproblematikker. Når Arbejdstilsynet derfor nedlægger et påbud, og ledelsesbemyndigelsen altså automatisk overgår til den kirkelige ledelse, er den forpligtet til at orientere denne nye enhed, som så løbende sparrer med den kirkelige ledelse om at løse den konkrete konflikt. Enheden skal bestå af professionelle, for eksempel jurister og erhvervspsykologer, der ved, hvilke redskaber, der kan trækkes op af værktøjskassen i forskellige situationer. Samtidig skal den have overblik over, hvad der virker andre steder. Så man kvalificerer den kirkelige ledelse på landsplan og sikrer retssikkerheden for de konfliktramte parter.”

- Vi har ikke råbt højt nok om, at den var rivende gal med arbejdsmiljøet, og at præsten blev udsat for psykisk vold, siger Jan Bertelsen.

Han har ikke søgt om at træde ud af menighedsrådet, men blot meddelt, at han ikke længere er en del af rådet.