SKYGGEBARNET NYDER AT KOMME FREM I LYSET

HOLEBY: Det er ikke altid nemt at være Daniel. Selv om der er smil på læben og glød i øjnene, har det ikke hele tiden været sådan. Han er præget af en opvækst, hvor familien har mødt masser af modgang, og hvor man nemt bliver overset, når så meget andet trænger sig på.

Hver torsdag går Daniel Hegelund til "Jump4fun" i Blæsenborghallen. Han tager turen fra hjemmet i Holeby sammen med sin far, Asger, og han nyder hvert sekund, de er sammen.

Tilbuddet er kommet til familien gennem projektet "Brobygning til foreningsdeltagelse", hvor Broen Lolland og en brobygger ansat af DGI Storstrømmen knytter kontakt til det lollandske foreningsliv. For familien Hegelund var det vigtigt at finde et tilbud til sønnen, som han ikke blev hurtigt træt af, og som kunne rumme en dreng, der er præget af sin baggrund.

- Daniel er et skyggebarn. Han har en storebror, der har bredspektret adfærdsforstyrrelser, og en lillesøster, som har nogle medfødte sygdomme, der betyder flere hospitalsindlæggelser, forklarer Asger Hegelund.

Med to børn, som kræver en masse opmærksomhed og energi, har forældrene haft svært ved at give Daniel den tid, som et barn har brug for. Ikke mindst når det har handlet om at få ham aktiveret i et lille landsbysamfund, hvor familien selv er forholdsvis nye. Forældrene har haft svært ved både at finde ressourcer og overskud, fordi de to søskende fylder så meget. Det gør Daniel ikke.

- Han er bare et dejligt skyggebarn, som står midt i det hele. Hans eneste vanskeligheder er, at han er resultatet af alt det, der er foregået omkring ham, pointerer hans far.

Opvæksten har nemlig sat sine spor i den lille otteårige dreng. Han har tidligere gået til svømning i Rødby, men da han skulle rykke fra sjov i varmtvandsbassinet til decideret svømmetræning i det store bassin, blev forældrene enige om at finde noget andet til ham.

- Når der er mange børn og få voksne, tiltrækker Daniel sig nemt negativt fokus. Han vil gerne have voksenkontakten, og ikke bare den almindelige kontakt mellem træner og elev. Når han ikke får den opmærksomhed, begynder han at lave fjollerier og får den negative opmærksomhed. Det er hverken hensigtsmæssigt overfor ham eller de andre børn, beklager Asger Hegelund, for oplevelsen i svømmebassinet blev til endnu et nederlag.

I begyndelsen forsøgte Asger Hegelund selv at finde nye fritidsaktiviteter til sønnen. Søgte rundt på den ene hjemmeside efter den anden, når der ellers var tid til det midt i et kaotisk familieliv. Ikke alene skulle han finde noget, som sønnen havde lyst til, men også noget som passede med skole og eventuelt offentlige transportmidler.

- Med enhver fritidsaktivitet følger der også noget økonomi. Det handler om kontingent, og hvad der ellers følger med. Vi havde ikke lyst til at kaste ham ud i eksempelvis gymnastik, betale et kontingent, for så at finde ud af efter en måned, at det gad han ikke alligevel. Så skulle vi begynde forfra og forfra og forfra igen. Derfor skulle vi ramme rigtig, uden at vi står tilbage med efterregninger og efterslæb på en i forvejen ret presset økonomi.

Opgaven var umulig at løse for forældrene, som måtte finde en anden vej frem. Den kom gennem kontakt med sagsbehandlere og kontaktpersoner.

- Til sidst kastede vi håndklædet i ringen og fandt ud af, at vi er nødt til at spørge nogle, som rent faktisk har indsigt i det her.

Familien blev henvist til Broen Lolland, og her blev brobygger Trine Havlykke forbindelsen til familien.

Så snart kontakten var etableret, kom hun ud til familien og fik hilst på Daniel. Han er hovedpersonen, og dem som skal hjælpes ud i fritidslivet. Første forslag var at lade ham prøve at gå til spejder i Holeby. Kemien var god, men hos spejderne var der booket op, og der var ingen mulighed for at begynde et nyt hold. Med den viden måtte Trine Havlykke handle hurtigt.

- Tidligere har Daniel oplevet nederlag ved at være begyndt til noget, og så ikke komme rigtigt i gang med det. For mig var det vigtigt, at det ikke skete denne gang. Derfor havde jeg en plan b, hvor jeg efter aftale med forældrene hurtigt fik ham i gang på en ny aktivitet. Så da han fik at vide, at han alligevel ikke skulle til spejder, kunne jeg fortælle ham, at han skulle begynde til "Jump4fun".

Skiftet skete uden problemer, og Daniel stortrives med sin nye fritidsinteresse, som han hver uge glæder sig til at skulle dyrke.

- Han glæder sig til at kommer herud. Når vi når tirsdag morgen eller eftermiddag, begynder han at sige at på torsdag skal vi afsted til "Jump4fun" og spørger, hvem der skal køre ham. Han pakker også selv tasken om morgenen, uden at nogen har husket ham på, at han skal afsted om eftermiddagen, forklarer Asger Hegelund.

Ikke alene får den lille gut mulighed for at give den gas inde i hallen, men han får også noget alenetid med sin far. Når han bliver spurgt, om det er i orden at hans far lige køre i thansen og handler ind, er svaret et prompte nej. Daniels far skal med ind, og det er nok han bare sidder og kigger på fra sidelinjen. For Daniel er i spotlightet.

Asger Hegelund er sikker på, at aktiviteten faktisk er sekundær i dette tilfælde.

- I stedet for skal Daniel opleve at have tid, hvor det kun handler om ham. I et par timer handler det ikke om lillesøster eller storebror. Han har så tit hørt, at han må vente, fordi vi skal tage os af hans søskende, men sådan er det ikke her.

Som skyggebarn kræver Daniel noget mere opmærksomhed end andre børn, og hans far føler det kan være svært at overskue præcis hvilke foreninger, som kan rumme børn som hans søn.

Mange steder bliver der satset på de sikre kort. Talenterne. Dem der forstår en træners anvisninger første gang, og kan gøre hvad der bliver sagt. Fordi foreningsdanmark mangler frivillige hænder, kan det være sværere at rumme de mere opmærksomhedskrævende børn.

- Når de her, skal vi kalde dem udkantsbørn, dem der ligger lige i periferien af at være normalt fungerende og have specielle behov, komme ind i foreningslivet, er de også de første, der bliver sorteret fra igen. De skaber for meget disharmoni, mener Asger Hegelund.

Uden indsigten fra Broen og fra brobyggerne, ville disse børn have svært ved at finde det helt rette sted. At der samtidig så er hjælp at hente til både kontingent og udstyr betyder meget for familier som Daniels.

- For nogle er det marginaludgifter, men for andre familier, og i særdeleshed for vores familie, er det store udgifter. At finde penge til kontingent, indendørssko og kørsel kan være grunden til at man siger fra, og siger til sit barn, at det bare kan blive hjemme og spille computer, eller kan cykle op på skolen og lege.

Endnu kan det nogle gange være svært at få torsdagen til at hænge sammen for familien. Arbejde eller sygehusbesøg kan slå planerne i stykker, og det skal helst ikke ramme Daniels fritidsaktivitet. Derfor har forældrene sammen med Trine Havlykke haft kontakt med sagsbehandleren og foreslået en støtteperson, som kan hjælpe Daniel med at komme til træning.

- Uanset status i hjemmet er det vigtigt, at Daniel får fastholdt sin struktur, så han finder ro i sin hverdag og bedre kan skabe sig et billede af, hvordan han er Daniel otte år, konkluderer Trine Havlykke.

"Jump4fun" er også med til at give ham nye relationer til andre børn end klassekammeraterne, og dermed styrke hans sociale liv, og for familien Hegelund handler det bare om at bygge videre på de succeser, som han oplever. Allerede efter kort tid i træningen er Daniel blevet en gladere dreng.

Asger Hegelund råder andre familier, som har det svært, til at række ud. Tal med sagsbehandlere, familievejledere eller gå direkte til Broen Lolland.

- Forklar, fortæl og sig tingene, som de er, og spil med åbne kort. Der er ingen skam i at sige, at vi har brug for hjælp. Det er heller ikke, fordi vi skal sige, at vi har fejlet, men det er den følelse, man sidder med, når man må ringe og sige: Er I ikke søde at varetage mit barn i to timer, for jeg kan ikke selv, forklarer han

- Det kan være ret så grænseoverskridende som forældre at komme til kort, men at søge hjælp er at tage et kæmpe skridt, og det skal man ikke tøve med.

At Daniel drøner rundt inde i hallen og har det sjovt, er Asger Hegelund godt klar over skyldes indsatsen fra brobyggeren, og han er dybt taknemmelig for, at projektet lever af en tæt personlig kontakt. Familien bliver mødt af mennesker, som ser familien og møder den med smil, grin og hjælpsomhed. Den hjælpende hånd har fået Daniel til at træde ud af skyggen og ind i lyset - og det vækker glæde for både drengen selv og forældrene.