Lokalhistorisk beretning af nu afdøde slagtermester Erik Nielsen, Bandholm.
Bitter-Jørgen på savværket havde fået skåret tommelfingeren af i en båndsav. Han fik forskud på erstatningen, men de blev drukket op. Han var ellers en dygtig arbejder og en god kammerat. Han ville købe et lille skib for erstatningen, men Karl Høker, der var fisker, og Villy Tobak hjælper ham med at drikke.
Huldas spådom
Den gik ud på, at hendes mands drikkeri ville ende med, at han fik delirium ligesom sin far. Af de 8.000 kroner han fik i erstatning, var der nemlig kun 3.500 kroner tilbage.
Genboerne
Bitter-Jørgen og Hulda boede i samme hus som hans mor. De boede nær overportør Gunnarsen. Naboen i nummer 9 var Henrik Feldby, der var havnearbejder og reservetjener. Han og konen gik i kirke. Han blev kaldt kaptajn Skinke, fordi han havde stjålet en skinke i hotellets flueskab. Det var blevet set, så han måtte hænge skinken tilbage. På en aftentur stjal han en fin pibe fra et sølvbrudepar. Det blev også set, så den måtte han også aflevere igen. Desuden stjal han brænde fra overportøren. Denne har set ham gå ind i brændeskuret og sætter hængelåsen på, så han er fanget. Om natten stanger han ål. Om morgenen tager han sin nabo med til brændeskuret, så han har vidne på, at Skinken var på tyvetogt.
Omvendelsen
En uges tid før dette var Bitter- Jørgen og hans to venner taget til Fejø for at købe en drivkvase. De spiser og mest drikker i flere dage, før de kigger på skibet. Nu er der kun 2.500 kroner tilbage, og skibet koster 3.500 kroner. De går tilbage til kroen, der sidder Grisepeter og Kaj Djævel. Villy Tobak havde snydt Grisepeter for flere tusinde kroner, så nu skal han have tæsk for alle pengene. De andre vil hjælpe ham, men alle bliver maltrakteret og må hjem for at komme til hægterne.
Portøren havde helt glemt sine ål. I nattens løb var de kravlet ud af spanden og bugtede sig nu i græsset.
Da Bitter-Jørgen efter flere dages druk og så tæsk oveni ser ud af vinduet, får han øje på ålene. Nu er han sikker på, at han er ved at få delirium. Fra det øjeblik blev han afholdsmand.
En dag tog han ned til Dyndtorskens kone for at købe “Søhesten”. Han havde stadig de 2.500 kroner. Nu da han var ædru, ville hun godt sælge ham båden. Med denne drivkvase tjente han til føden resten af sit liv.