LOLLAND: Specialskolen Lolland har igennem en periode på flere år udløst oprørte forældre, pressede medarbejdere, splintrede skolebestyrelser, udskiftning i skolens ledelse, en administration på overarbejde og ophidsede politikere i et byråd splittet i Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti og Din Stemme overfor Lokallisten Lolland og Enhedslisten.
- En never-ending story, sagde næstformanden for børne- og skoleudvalget, Eric Steffensen (S), på det seneste byrådsmøde.
Men nu er sagen slut. I hvert fald i Ankestyrelsen.
Har manglet dokumentation
Det sker ovenpå et, ikke kun langvarigt men også, omfattende forløb, hvor Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune har lavet en ekstern evaluering af specialskolestrategien, udarbejdet en hvidbog med handleplaner for forbedringer af specialskolen, indgået i fortløbende dialog med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og afgivet en statusrapport til Ankestyrelsen.
- Ankestyrelsen anerkender kommunens indsats omkring de handleplaner, der er iværksat og løbende fulgt op på, sagde Eric Steffensen til orienteringen af de øvrige byrødder.
De har blandt andet betydet, at skolen har indført nye procedurer, der skal bremse brugen af mundtlige aftaler.
- På Specialskolen har kulturen været, at en aftale er en aftale, hvilket kan være i orden i rigtig mange situationer, men hvis den ikke er fysisk dokumenteret, blafrer aftalen som visne blade i blæsevejr, sagde Eric Steffensen.
Det gælder blandt andet, hvis en elev har et reduceret skema eller ikke tager en afgangsprøve. Særligt uklarhed omkring det har nemlig været kritiseret af både forældre, skolebestyrelse, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Lokallisten Lolland og EL.
Næstformanden fastslog derfor også, at specialskolen har undervisning i alle fag og afgangsprøver for alle elever, der ønsker det.
Har manglet penge
Derudover har skolen fået tilført flere penge. Det er sket i erkendelse af, at specialskoleområdet faktisk har været underfinansieret.
- Vi har også indset, at organiseringen af et nyt specialskolekoncept er dyrere end forventet. Vi har derfor indenfor de seneste 16-18 måneder tilført specialområdet cirka 7,5 millioner kroner, sagde han.
Disse penge er blevet givet til en udvidende af bevillingsrammen, supervision, inklusion og sfo-ordninger.
Kommunen har også styrket PPR, så de lovpligtige vurderinger af hver elevs behov ikke skal lade vente så længe på sig samt forpligtet sig på at kommunikere tydeligere til forældre, oplyste næstformanden.
Ankestyrelsen vil derfor ikke foretage sig yderligere.
Det har desværre ikke været muligt at træffe Eric Steffensen for en uddybende kommentar.
Specialskolesagen kort:
- Lolland Kommune godkendte maj 2019 en ny specialundervisningsstrategi. Den indebar blandt andet nedlæggelsen af de daværende decentrale specialklasser og oprettelsen af en specialskole med opstart august 2020. Baggrunden var et politisk ønske om at nedbringe antallet af børn i specialtilbud. Det lå på 7,9 procent i Lolland Kommune mod et landsgennemsnit på 4,5.
- Samtidig var ønsket at give børn i specialtilbud et mere præcist tilbud målrettet for eksempel fysisk handikap eller autisme. Som tidligere leder af Specialskolen Lolland, Jørgen Kelm Danielsen, sagde til et orienteringsmøde for forældre til specialelever i november 2019 - Jeg er ikke sat i verden for at lave et dårligere tilbud til jeres børn, men et bedre.
- I oktober 2022 fortalte forældre til elever på Specialskolen Lolland imidlertid i et høringssvar til børne- og skoleudvalget om deres bekymringer for kvaliteten af deres børns tilbud. De mente, at det med oprettelsen af Specialskolen Lolland var blevet forringet på grund af underfinansiering.
- Herefter tog sagen fart med forældre der stod frem i Folketidende med deres utilfredshed over en lang række forhold i Specialskolen Lolland, politisk uenighed og involvering af relevante myndigheder for at finde vejen frem.