Annonce
Lolland

Sognebørn vil vælte menighedsråd

Menighedsrådets møde i Stokkemarke tiltrak mange gæster onsdag formiddag. De arbejder på at få menighedsrådet til at trække sig, så den populære sognepræst Laura Håkansson kan komme tilbage til kirken. Foto: Anna C. Møhl
Der var usædvanlig mange til møde i Stokkemarkes menighedsråd onsdag. Mange sognebørn er vrede og mener, at menighedsrådet skal træde tilbage, så sognepræsten kan komme tilbage.

STOKKEMARKE: Der var knapt nok stole til alle, da menighedsrådet i Stokkemarke holdt møde onsdag formiddag.

Den slags møder plejer ellers ikke at være den helt store publikumsmagnet. Men en strid mellem sognepræst Laura Håkansson og menighedsrådet fik mange til at troppe op til mødet for at vise deres foragt for menighedsrådet.

Selv om formanden for menighedsrådet, Birthe Johansen, fra mødets begyndelse gjorde det klart, at kun medlemmerne af menighedsrådet måtte sige noget, kom der flere gange spydige kommentarer fra de fremmødte.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Psykisk vold

En aktindsigt viser, at Arbejdstilsynet har givet både menighedsrådet og Lolland-Falsters Stift påbud om at gøre noget ved arbejdsmiljøet.

Arbejdstilsynet bruger udtrykket "psykisk vold" om tilstandene i det lille landsogn.

- Det er med sorg i sindet, at jeg har været nødt til at stoppe i Stokkemarke, og det er en forfærdelig situation for alle. Enhver, der bliver syg af sit arbejde, stopper op og tænker over, om de er det rette sted, sagde Laura Håkansson forleden til Folketidende.

Laura Håkansson bor stadig med sin familie i præstegården i Stokkemarke, men arbejder i andre kirker, der har behov for en præst.

Hidtil har menighedsrådet ikke villet kommentere situationen, da den opfattes som en personalesag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Krænkelser

Mødet i menighedsrådet gik forholdsvis gnidningsfrit.

Indtil menighedsrådmedlem Jan Bertelsen under punktet eventuelt fik sagt, at han flere gange var blevet udsat for krænkende adfærd i varierende grad.

- Er det så også en personsag, der skal behandles bag lukkede døre? spurgte han.

- Vi har jo snakket om det, Jan. Du behøver ikke bringe det op nu, bare fordi der er så mange mennesker med til mødet, svarede Birthe Johansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Savnet

Det lykkedes langt fra formanden at lukke ned for debatten om det giftige arbejdsmiljø og præstens afgang.

Flemming Skaaning Christensen, der er medlem af menighedsrådet, tog ordet og sendte en underskriftindsamling til støtte for sognepræsten rundt i lokalet.

- Præsten er savnet i Stokkemarke, og vi vil have hende tilbage, sagde han.

Formanden gentog, at det var præsten, der selv havde bedt om "forlagt tjeneste", som dækker over, at hun stadig er ansat, men i andre sogne.

Præsten er savnet i Stokkemark, og vi vil have hende tilbage.

Flemming Skaaning Christensen, medlem af menighedsrådet i Stokkemarke
Artiklen fortsætter efter annoncen

Dårlig stemning

Efter 22 minutter var mødet i menighedsrådet slut, og folk blev bedt om at gå.

Men debatten forstummede ikke.

Udenfor var der en rigtig dårlig stemning blandt de fremmødte.

- Menighedsrådet skal gå af, så vi kan få vores præst tilbage, sagde Bent Mortensen, som er med i en gruppe borgere, som samler underskrifter ind for at vippe menighedsrådet af pinden.

- De klistrer til taburetterne, gør de, sagde en vred dame.

Menighedsrådet skal gå af, så vi kan få vores præst tilbage.

Bent Mortensen, Stokkemarke
  • Menighedsrådets møde i Stokkemarke tiltrak mange gæster onsdag formiddag. De arbejder på at få menighedsrådet til at trække sig, så den populære sognepræst Laura Håkansson kan komme tilbage til kirken. Foto: Anna C. Møhl
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes