Sognepræst udenfor S-togs-zonen

ØSTOFTE Mens ideen til at blive præst kom pludseligt til Sara Schelde, da hun en aften stod og børstede tænder, så er ideen til at blive præst på landet fremfor i byen noget, som er vokset langsomt på hende.

- Jeg tænkte, at jeg aldrig skulle være præst udenfor S-togs-zonen, fortæller 30-årige Sara Schelde om sit 10 år yngre jeg.

Ikke desto mindre er hun nu pr. 1. januar nyansat sognepræst ved Østofte Kirke, hvor hun foreløbig har fået et seks måneders vikariat med mulighed for forlængelse. Her skal hun passe embedet, mens præstegården bliver renoveret, så en fast stilling med tjenestemandsbolig kan slås op.

Den stilling påtænker hun allerede at søge og håber at få, når tid er. Men da det drejer sig om en fredet bolig, hvor den tidligere sognepræst, Hans Maaløe, har boet og virket i 30 år, står boligen overfor en større opdatering, som ventes at kunne tage op til et år. Så indtil videre kan hun altså se frem til seks måneder i det landlige embede, måske mere.

Når Sara Schelde med stort glæde har sagt ja tak til det, skyldes det, at hun under sit studie ændrede indstilling.

- Jeg kom til at tænke, at det måske var lidt snobbet. Jeg begyndte også at bemærke, hvor hektisk der er i byen - og i byens kirker, hvor jeg altid er kommet meget, så jeg ville gerne ud, hvor der var mere ro på, siger hun.

- Jeg fik derfor tanken, at jeg måske hellere skulle til provinsen eller ud på landet, hvor der er lidt mere kontakt med folk.

Hun blev nemlig præst, fordi hun gerne ville være noget for andre mennesker og er tiltrukket af sjælesorgen ved præstegerningen.

- Som præst er man både med i livets svære tider og højdepunkter, og jeg håber, at jeg kan være en god samtalepartner, siger hun.

Hun gør sig imidlertid ingen illusion om, at hun har alle svarene, fordi hun er præst.

- Men jeg tænker meget over livet og døden, og hvis andre tænker nogle af de samme tanker, vil jeg gerne dele dem med dem og være der for dem, siger hun.

Trods det, at hun er født og opvokset i København, er hun altså nu bosiddende på Lolland.

- Jeg synes, at jeg er blevet taget meget fint imod, og jeg er meget glad for at være her.

Indtil videre bor hun i Pilgrimshuset i Maribo, men fra starten af februar flytter hun ind i et hus i Holeby, som hun har lejet.

- Jeg må dog sige, at jeg blev meget overrasket over, hvor svært det var at finde en bolig hernede på grund af tunnelbyggeriet.