Annonce
Lolland

Sosu-uddannelser til Nakskov

Der er brug for flere sosu-uddannede. Foto: Privat

SOSU Nykøbing Falster vil gerne udbyde grundforløbet til sosu-assistent og sosu-hjælper i Nakskov.

NAKSKOV SOSU Nykøbing Falster har i et stykke tid arbejdet på at kunne tilbyde unge på Vestlolland mulighed for at tage Grundforløb 2 til sosu-assistent (SSA) og sosu-hjælper (SSH) i VUC Storstrøms lokaler på Campus Nakskov.

Efter en høringsfase, hvor samtlige adspurgte lige fra de øvrige sundhedsuddannelser i nærmeste geografi til regionsrådet i Region Sjælland har meldt positivt tilbage, ligger nu en ansøgning i Børne- og Undervisningsministeriet.

- Vi håber, at vi får lov, siger direktør for SOSU Nykøbing Falster, Steen Frederiksen.

Målet er, at minimum 40-45 elever årligt kommer til at gennemføre Grundforløb 2, som varer seks måneder, i Nakskov. Det forventes, at 85 procent af de elever, der fuldfører Grundforløb 2 i Nakskov vil gå videre til hovedforløbene på uddannelsen til SSA og SSH.

- Vi har store forventninger til et Grundforløb 2 i Nakskov, for selvom ungdomsårgangene dykker, så vurderer vi, at der et stort rekrutteringsgrundlag i Nakskov og på Vestlolland i øvrigt, siger han.

Det skyldes, at sosu-uddannelserne appellerer til både unge og ældre elever, som forventes at komme med følgende baggrunde: FGU Lolland-Falster, som i maj havde 18 elever på linjen Sundhed og Omsorg. Ledige unge - der var ved indgangen til 2019 510 unge i aldersgruppen 18-20 år. Grundforløb 1 på SOSU Nykøbing Falster, hvor 21 elever fra Midt- og Vestlolland allerede går og ventes at ville fortsætte på Grundforløb 2 i Nakskov. Samt borgere udenfor arbejdsmarkedet med ikke-vestlig baggrund.

Steen Frederiksen understreger, at der vil blive tale om et tæt samarbejde med VUC Storstrøm, hvis tilladelsen bliver givet til at oprette uddannelsen.

For mens SOSU Nykøbing Falster vil sørge for undervisningen og undervisningsmaterialerne, vil VUC Storstrøm lægge lokale, lærerværelse, kantine, bibliotek og studiemiljø med lektiecafe og fredagscafe til.

- Vi er gået ind i samarbejdet, fordi vi er optaget af at sørge for uddannelse til alle og af at sikre lokale uddannelser, siger administrerende direktør for VUC Storstrøm, Martin Lasse Sieben.

Han håber også, at det vil lykkes.

- Desuden er VUC Storstrøm gode til at løfte elever, som kommer fra uddannelsesfremmede miljøer, og vi vil kunne tilbyde målrettede forløb, som peger imod at blive klar til sosu-uddannelserne.

Erfaringen er også, at transporttiden fra Vestlolland kan være en barriere for at påbegynde sosu-uddannelserne. Så den ville også blive ryddet af vejen med et uddannelsestilbud i Nakskov. Efter Grundforløb 2 følger dog et Hovedforløb, som fortsat vil skulle tages i Nykøbing. Det varer to år og 10 måneder for SSA-elever, og et år og to måneder for SSH-elever.

Men det forventes, at flere vil finde det overkommeligt, når de først er kommet godt i gang med uddannelsen. Desuden indeholder Hovedforløb praktikforløb, som oplagt ville ligge lokalt.

Endnu et vægtigt argument lyder, at der i Lolland Kommune i dag er cirka 60 ubesatte SSA- og SSH-stillinger, og at behovet vokser i de kommende år på grund af den demografiske udvikling, hvor antallet af ældre stiger markant, samtidig med at antallet af plejekrævende ældre generelt vokser. Derudover viser en opgørelse fra Lolland Kommune, at 178 ud af 750 SSA- og SSH-medarbejdere er over 60 år og kan ventes at gå på pension indenfor en kort årrække. Endelig er håbet, at flere uddannelsesmuligheder på Vestlolland kan gøre området mere attraktivt for bosætning, for eksempel i forbindelse med Femernbyggeriet.

Der er søgt om et tilskud på 600.000 kroner til etablering. Der ventes svar fra ministeriet til august.

Der er et solidt elevgrundlag. Foto: Privat
  • Der er brug for flere sosu-uddannede. Foto: Privat
  • Der er et solidt elevgrundlag. Foto: Privat
Annonce
Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Annonce
Annonce
112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

112

Se video: Voldsom brand i havn i nat - tre både udbrændt

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?