Annonce
Børnehavesagen

STILLELEG FRA LEDELSEN

Camilla Andresen er leder af Børnehaven Riddersborg. her er hun fotograferet i 2011 - det eneste foto, Folketidende har af hende. Foto: Ulla Rüth
Folketidende har forgæves forsøgt at få lederen af Riddersborg til at stille op til interview.

NAKSKOV: Det har vist sig ganske svært at få ledelsen af Riddersborg i tale. Selvom Folketidende gentagne gange har prøvet at få en aftale om interview i stand med lederen af Riddersborg, Camilla Andresen, også gerne sammen med sektorchefen for Skole og Dagtilbud i Lolland Kommune, Espen Fossar Andersen, er det indtil videre ikke lykkes.

Det er kun lykkedes at få mailsvar fra Camilla Andresen.

Henvendelsen fra Folketidende til Camilla Andresen lød:

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Jeg har fået flere henvendelser fra forældre, som ytrer sig kritisk om Riddersborg, og jeg kunne derfor godt tænke mig at forelægge dig kritikken for at høre dig, hvad du siger til den. Det er blandt andet kritik af mangel på omsorg og opmærksomhed ...".

Herefter foreslog Camilla Andresen en dato og et klokkeslæt for et interview, som Folketidende takkede ja tak til.

Ville ikke alligevel

Men lige inden interviewet ombestemte hun sig og ville kun svare på mail. Her lød svaret følgende:

"Efter mange overvejelser - og blandt andet på grund af tidspres - har jeg ikke mulighed for at stille op til interview som tidligere aftalt. Dog vil jeg gerne svare på de spørgsmål, som du stillede i tidligere mail, og altså give en skriftlig kommentar."

Hun skrev herefter om medarbejdernes passionerede arbejdsindsats, som hun mente, at de med rette kunne være stolte af, og uddybede desuden om forældresamarbejdet, at:

"Vores forældresamarbejde er et meget vigtigt aspekt af vores daglige arbejde, og som beskrevet lykkes vi i vid udstrækning med det, både i den daglige kontakt og ved de møder og samtaler som vi afholder, dels med en fast kadence, dels ved særlige behov. I enkelte tilfælde er forældresamarbejdet svært af en række forskellige årsager, som jeg ikke kan komme nærmere ind på af hensyn til min tavshedspligt, men også her forsøger vi i meget høj grad at imødekomme forældrenes bekymringer og frustrationer. Jeg er klar over, at det ikke lykkes i alle tilfælde, hvilket jeg naturligvis er ærgerlig over."

Endelig oplyste hun, at Folketidende var velkomne til at skrive en mail med eventuelt øvrige spørgsmål, så ville hun svare hurtigst muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Genkender ikke kritikken

Folketidende gjorde herefter opmærksom på, at det var ærgerligt ikke at kunne mødes, idet spørgsmål og svar over mail er en omstændelig måde at kommunikere på. Desuden fratager det journalisten muligheden for at spørge ind, hvor det er relevant. Folketidende konkretiserede herefter indholdet af kritikken fra forældrene, samt hvilke mere generelle spørgsmål vi gerne ville have svar på.

Til det lød svaret:

"Jeg kan ikke genkende den kritik, du henviser til."

Jeg kan ikke genkende den kritik, du henviser til.

Camilla Andresen, leder af Riddersborg

Hun medgav dog, at:

"Det kan ske, at børnene kommer i konflikt, at de kommer til - i affekt eller i kådhed - at påføre hinanden mindre skader eller kommer til skade med legetøj. Det kan ske, hvor mange mennesker (her; børn) er samlet, og er bestemt ikke ønskværdigt. Når det alligevel sker, tager vi hånd om det, dels ved at trøste og hjælpe barnet, dels ved at tage kontakt til forældrene, når vi finder det nødvendigt. Jeg oplever, at der sker ganske få skader i Riddersborg."

Camilla Andresen har ikke ønsket at stille op til et egentligt interview.

  • Camilla Andresen er leder af Børnehaven Riddersborg. her er hun fotograferet i 2011 - det eneste foto, Folketidende har af hende. Foto: Ulla Rüth
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand