Styrelse fastholder skole-kritik

SØLLESTED Først den lange sag kort:

Styrelsen for Kvalitet og Undervisning, Stuk, satte 2. marts 2020 Reventlow Lille Skole under skærpet tilsyn. Det udløste over et år senere, 7. maj, en foreløbig vurdering, der indeholdt så massiv kritik af Reventlow Lille Skole, at skolen mistede sit statstilskud med tilbagevirkende kraft. Det skete, uanset at der var tale om en foreløbig vurdering og ikke en afgørelse.

Blandt andet det mødte kritik i det høringssvar, som skolens bestyrelse 28. maj sendte til Stuk, idet det mistede statstilskud medførte, at skolen måtte lukke 1. juni på baggrund af en foreløbig vurdering. Kritikken gik på, at skulle høringssvaret vise sig i stand til at ændre afgørelsen, ville det være for sent.

Stuk har nu, 1. juli, truffet afgørelse i tilsynssagen vedrørende Reventlow Lille Skole, og i den afviser styrelsen punkt for punkt høringssvaret.

Det sker ved at fremlægge dokumentation, som tilbageviser og afviser dets bemærkninger, efterfulgt af formuleringen: "Det af skolen anførte giver derfor ikke styrelsen anledning til en ændret vurdering".

Tilbage står, at der er tale om så alvorlige brud på loven, at tilskuddet bortfalder fra juni i år, og Reventlow Lille Skole pålægges at tilbagebetale 4.440.217,26 kroner svarende til skolens tidligere modtagne statstilskud fra og med 2. marts.

Den nu lukkede skole er imidlertid gået konkurs, hvilket betyder, at dette udestående ligger hos kurator.

I afgørelsen fastslår styrelsen, at den undervisning, der fandt sted på Reventlow Lille Skole, uanset skolebestyrelsens høringssvar, ikke stod på mål med undervisningen i folkeskolen.

Karaktererne var bekymrende lave, skolens løfte-evne ringe og overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelser for lav.

Derudover fungerede skolens opdeling af elever i aldersintegrerede klasser ikke, undervisningen manglede at blive tilrettelagt efter de enkelte elevers forudsætninger og faglige niveau, ligesom undervisningsformen var ensformig, stillesiddende og uden inddragelse af eleverne.

Lærerne besad heller ikke de nødvendige kompetencer til at sikre elevernes faglige udbytte, forberedelsen til timerne var mangelfuld, og skolens undervisning var ikke planlagt ud fra tilstrækkelige metodiske, didaktiske og pædagogiske overvejelser.

Dertil kommer, at skolens planlægning af specialundervisningen og supplerende undervisning var utilstrækkelig, ikke rummede de nødvendige specialpædagogiske kompetencer, og at skolen og dens ansatte manglede tilstrækkelig viden om den skærpede underretningspligt.

Endelig er det styrelsens vurdering, at skolens bestyrelse og ledelse ikke inden for en overskuelig fremtid havde evne til at rette op på de forhold, som ikke sås at være i overensstemmelse med fri- og privatskolelovens regler, og sikre en forsvarlig drift af skolen.

Angående bestyrelsens betragtninger i høringssvaret om, at styrelsen ikke forholder sig til den lokale kontekst og skolens elevgrundlag, bemærker styrelsen i den samlede konklusion, at den er meget opmærksom på skolens elevgrundlag med mange elever med forskellige udfordringer:

"Det er således styrelsens vurdering, at skolen med dette elevgrundlag netop har et særligt ansvar for at sikre, at disse elever får den støtte, de har behov for, og at skolen netop har et særligt ansvar for, at undervisningen tilrettelægges og gennemføres på en måde, som disse elever kan profitere mest muligt af. Det er styrelsens vurdering, at dette ikke har været tilfældet".

Hvortil det lyder endnu engang:

"Det af skolen anførte giver derfor ikke styrelsen anledning til en ændret vurdering".

Læs den tidligere skoleleder på Reventlow Lille Skole mening om afgørelsen fra Stuk i artiklen: "Vi bliver ikke hørt" i onsdagens Folketidende.