EP-Løbet nærmer sig med hastige løbesko. En af årets præmier er en mountainbike sponsoreret af Tårsvej Cykelbørs
Der bliver fut i løbeskoene i Nakskov og nærmeste omegn søndag den 15. maj, når EP-LØBET forvandler de søndagsstille gader til et broget skue af løbere i alle aldre, størrelser og farver på løbetøjet.
- EP-LØBET er en gevinst for deltagerne, der får en god oplevelse og en masse motion og for hele byen, der får en masse positiv omtale, siger Jan Sørensen indehaver af Tårsvej Cykelbørs.
- Derfor vil jeg også gerne støtte arrangementet, og jeg har sponsoreret en mountainbike til vinderen, fortsætter Jan Sørensen.
Den flotte Mountainbike er af mærket TREK, og den har en værdi af 3.600 kroner. Cyklen har 24 gear, så det burde være muligt at finde et, der passer til enhver situation.
Tilmelding til EP-LØBET på www.folketidende.dk eller www.extraposten.dk