Annonce
Lolland

Tidsrejsen går til aztekernes rige

De tapre spejdere varmer op, inden de træder ind i tidsmaskinen, der skal bringe dem tilbage til Aztekerriget i 1521. Foto: Jan Knudsen

97 spejdere tog med tidsmaskinen tilbage til 1521, hvor aztekerne tog imod dem.

HOLEBY Det er ikke alle gæster, der er lige velkomne, og da slet ikke dem, der kommer uindbudt og bringer smitsomme sygdomme med til ens land. Men det var præcis, hvad de spanske soldater gjorde, da de gik i land i aztekernes rige i 1521 anført af den opdagelsesrejsende Hernan Cortes.

Med sig bragte soldaterne blandt andet sygdommen tyfus, der giver voldsomme maveonder, og det endte med at slå op mod 75 procent af aztekerne ihjel.

Her pauser vi lige fortællingen og spoler tiden frem til 2021. Det er en solbeskinnet lørdag formiddag i Holeby. På en græsplæne står 97 børn og voksne klar til et eventyr, der både inviterer på en tidsrejse og en redningsaktion.

Tidsmaskinen er i fuld gang med at føre et hold mikro-minispejdere tilbage gennem tiden, og det er bare med at holde fast i rebet, så man ikke falder undervejs... Foto: Jan Knudsen

Spejderne mødes igen

Lad os dog lige få præsenteret redningsmandskabet, inden tidsrejsen begynder. Det står spejderleder Jacob Larsen for:

- I dag er vi endelig samlet igen til vores store årlige Mikro Mini-dag for alle spejdere på Lolland-Falster i alderen 6-10 år. Sidste år måtte vi desværre aflyse dagen, men i år er det spejderne her i Holeby, der arrangerer dagen. Vi kalder os aztekerne, og derfor skal vi selvfølgelig på en tidsrejse tilbage til aztekernes rige, der i dag hedder Mexico, fortæller han.

Vi befinder os ved Globen, hvorfra tidsrejsen meget snart tager sin begyndelse med en gåtur, der fører de rejsende ind i Vensløkkeskoven. Ved aztekernes spejderhytte venter tidsmaskinen på at tage Lolland-Falsters brave spejdere tilbage til 1521. Året, der blev begyndelsen til enden for aztekerne. I hvert fald indtil videre. Jacob Larsen og Holebys Azteker-spejdere har nemlig lavet en redningsplan:

- Aztekersamfundet var på mange måder forud for sin tid, fordi det var meget klasseopdelt. Når man blev født, var man automatisk en klasse under sin far. Slaver var den laveste rang, så når de her spejdere går ud af tidsmaskinen om lidt, så er de slaver. Herfra skal de så arbejde sig op til at være bønder, krigere, købmænd, præster og ypperstepræster, forklarer spejderlederen og fortsætter:

- Når de bliver præster, kan de komme i nærheden af ypperstepræsterne, og så kan de finde de her nøgler, der åbner tempelskatten. I den ligger bogen med de gode råd, som kan redde aztekerne fra det grimme maveonde. Der er bare lige det, at ypperstepræsterne har spist nøglerne, men så er det jo heldigt, at de har et maveonde.

Sådan lyder plottet for dette års Mikro Mini-dag, så der er lagt i kufferten til en spændende rejsedag med tidsmaskiner og redningsaktioner.

At være spejder handler om at have det sjovt, bevæge sig og bruge sin fantasi. Noget mange har fået øjnene op for under Corona. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Spejderbevægelsen vokser

Som denne dag vidner om, handler en stor del af spejderbevægelsen både om bevægelse og at bruge sin fantasi:

- Vores filosofi er, at når man lærer at arbejde i fantasirammer, så udvikler man en anden empati, og man lærer at sætte sig i andres sted. Når det er sagt, så er spejderbevægelsen også fin for os voksne, for vi får lov at være børn igen, konstaterer Jacob Larsen.

Selv blev han spejderleder i Aztekerspejderne i 2016. Dengang var der kun ni aktive spejdere i Holeby, men under corona er det tal nærmest eksploderet:

- Vi har haft et kæmpe boom hos os, hvor vi lige har rundet 60 spejdere i alle aldre. Det er en tendens, vi ser i hele landet, hvor der pt. står cirka 4.000 på venteliste. Vi oplever, at flere unge nu hellere vil væk fra e-sporten og ud at røre sig. Tidligere var det forældrene, der kom med børnene, nu er det børnene selv, der gerne vil gå til spejder, fortæller Jacob Larsen.

. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Hygge og mad over bål

På Lolland-Falster ser spejderbevægelsen også en anden positiv tendens, nemlig, at der er næsten lige mange piger og drenge med. Og det adskiller sig fra landsplan, hvor tallet er 70-30 i drengenes favør.

Ni-årige Emil Andersen er en af de glade azteker-spejdere, der skal med på tidsrejsen denne junilørdag.

- Jeg glæder mig til, vi skal ud og prøve nogle poster. Men jeg glæder mig allermest til, vi skal have en is, fortæller han.

Den isglade spejder blev en del af korpset for et halvt års tid siden, og når man spørger ham, hvad der er sjovt ved at gå til spejder, lyder svaret:

- Jeg synes, det er hyggeligt, fordi man laver ting og al mulig sjov. Så kan man også lave mad over bål. Vi har både lavet snobrød og pandekager, siger han, og så kan man godt forstå, at det er fedt at være spejder.

. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
  • De tapre spejdere varmer op, inden de træder ind i tidsmaskinen, der skal bringe dem tilbage til Aztekerriget i 1521. Foto: Jan Knudsen
  • Tidsmaskinen er i fuld gang med at føre et hold mikro-minispejdere tilbage gennem tiden, og det er bare med at holde fast i rebet, så man ikke falder undervejs... Foto: Jan Knudsen
  • At være spejder handler om at have det sjovt, bevæge sig og bruge sin fantasi. Noget mange har fået øjnene op for under Corona. Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission