Annonce
Lolland

Tilsynsmetode af plejecentre får kritik

Selvom flere af beboerne på Blomsterparken-Kirsebærhaven har vist utilfredshed med rengøringen på stedet, konstaterer tilsynet dog, at serviceniveauet overholdes, og at lejlighederne fremtræder i den hygiejniske stand, det kan forventes i forhold til serviceniveauet for rengøring hver 14. dag. Foto: Anders Knudsen/arkiv

Beboere i Blomsterparken-Kirsebærhaven er generelt tilfredse, viser tilsyn.

LOLLAND/RØDBY Lolland Kommune har lavet sit årlige tilsyn af plejecentre i kommunen, og resultatet er positivt. Tilsynet blev i mandags drøftet i ældre- og sundshedsudvalget, og her er det ikke alle, der er enige i tilsynets konklusion.

Generelt er plejecentrenes beboere tilfredse med hjælpen, de modtager. Enkelte steder er der kritik af den udførte rengøring, ligesom en enkelt oplever at have mødt afløsere, der ikke ved hvilken hjælp, der skal udføres, viser tilsynet.

På plejecenteret Blomsterparken-Kirsebærhaven i Rødby udtrykker flere af beboerne utilfredshed med rengøringen, som de ikke fandt, blev udført hyppigt eller grundigt nok. Derudover fortæller beboerne, at der ikke sker helt så mange aktiviteter som før Corona, og at de savner det. Overordnet har tilsynet dog fundet beboerne "generelt tilfredse" med med at bo på plejecenteret i Rødby.

Konklusionen om plejecenterbeboernes velvære er dannet ud fra spørgeskemainterviews med tre beboere fra hvert plejecenter. Den måde at drage konklusioner på får kritik fra Bente Borreskov (EL), der sidder i ældre- og sundhedsudvalget.

- Man skal jo lige se, hvad de spørger om. Er du tilfreds, mere tilfreds, meget tilfreds eller helt tilfreds? Der er ikke noget med, om du ikke er tilfreds. Og når man spørger på den måde, vil vores ældre altid sige, at de er tilfredse. De er så taknemmelige for den hjælp, de får, fortæller Bente Borreskov.

Hun mener også, at man bør drage konklusionerne ud fra flere adspurgte end bare tre personer.

- Man inddrager jo ikke engang de pårørende, fortæller Bente Borreskov og fortsætter.

- Og så er det jo kommunens egen visitation, der laver de her tilsyn. Det er ikke nogen udefra. Man kan da godt bryste sig af, at ih hvor ser det godt ud, men hvor meget er det egentligt værd. Det vil jeg godt sætte spørgsmålstegn ved.

Der er nemlig flere tilfælde, hvor det ikke har holdt stik, fortæller byrådspolitikeren.

- Vi har jo hørt fra borgere i Blomsterparken, at de ikke bliver passet ordentligt. Og vi har i pressen hørt fra medarbejdere, der har fortalt, at de har så travlt, at de ikke kan nå deres arbejde. Vi har oplevet, at MED-udvalget har genkendt kritikken, og at FOA bliver kontaktet massivt af medarbejdere, der ikke kan holde til presset.

  • Selvom flere af beboerne på Blomsterparken-Kirsebærhaven har vist utilfredshed med rengøringen på stedet, konstaterer tilsynet dog, at serviceniveauet overholdes, og at lejlighederne fremtræder i den hygiejniske stand, det kan forventes i forhold til serviceniveauet for rengøring hver 14. dag. Foto: Anders Knudsen/arkiv
Annonce
112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand