Annonce
Lolland

Udstillinger holder magasinet i gang

Annelise Kousgaard viser noget af sit fine håndspundne garn fra egne får frem til formand for Hvedemagasinet Niels Arnold Hovmand. Foto: Jan Knudsen

Kunst og kunsthåndværk af mange slags kan igen ses i Hvedemagasinet

BANDHOLM Hvedemagasinet har kørt på meget nedsat blus under coronaen, og det fortsætter også denne sæson.

- Der er meget få aktiviteter denne sommer. Da vi planlagde, turde vi ikke regne med en åbning. Men hvis vi havde vidst, hvad vi ved nu, kunne vi jo godt have lavet nogle arrangementer, siger formand for Hvedemagasinet Niels Alfred Hovmand.

Under åbningen roste han udstillere samt Quilterne fra Horslunde for at holde gang i stedet. Denne sommer er caféen dog også åben, og lidt aktiviteter bliver der holdt.

Søndag gjaldt det åbningen af kunstnernes salgsudstilling på første sal, quilterne på anden sal og malerier i stueetagen ved caféen. Quilterne er med for tredje gang, og de udstillede arbejder på anden sal er for hovedparten ikke til salg.

Vil man købe noget, skal man til gengæld besøge førstesalen. Her er der en stor variation af kunst og kunsthåndværk, der alt sammen er muligt at købe med hjem. Dukketøj, hjemmetvundet uld, keramik, træarbejder, glasting, patchwork, upcyclede ting, tekstiler og meget mere.

Beth Brædder Søndergaard laver både glasting, glassmykker og abstrakte malerier. Inspirationen finder hun i alt, hvad hun ser i naturen.

- Da jeg gik på efterløn, ville jeg lave det, jeg ellers ikke havde haft tid til, fortæller hun.

Det var at male, men så kom hun på kursus i at lave ting i råglas, og det har udviklet sig til også at handle om smykker. Glas monteret med Sterling sølv og nogle med indlagt bladguld.

- Vi havde plads nok derhjemme, så jeg fik en ovn til at brænde glas, fortæller hun.

Et andet sted står Kirsten Lynggaard Madsen med sine hjemmevævede tekstiler. "Kæresteserviet" kalder hun en bred løber, der kan lægges på tværs over bordet som dug til to personer. Hun har både hverdagsting som viskestykker og luksusting som specialvævede tørklæder med uld og silke.

Selv efter hun er flyttet i en toværelses lejlighed, har hun fået plads til sin væv. Den har fået pladsen, hvor der ellers skulle stå et spisebord.

- Så må vi gå ud og spise, når der kommer gæster, griner hun.

Væven skal der være plads til.

De 11 udstillere samarbejder også lidt. For eksempel bruger Annelise Kousgaard nogle af Lise Ulrichs drejede træpinde til sine strikkede sjælevarmere fremstillet af hendes eget uld.

Hos Birte Christoffersen er det især hendes børnemøbler, der er populære. Hun finder gamle slidte ting og sætter dem i stand. Børnemøblerne bliver slebet og malet, så de fremstår som nye. Hun fletter julehjerter af gamle magasiner og maler bakker, krukker og møbler, så de ser nye ud.

- Det er genbrugte ting i ny forklædning, siger hun selv.

Grethe Christensens keramik bærer præg af, at hun har skiftet stil i de 40 år, hun har arbejdet med ler. En blå periode med indianske motiver, en periode med hullede ting og så er der lidt forskelligt, som små keramiknisser og nogle enkelte raku-brændte ting.

Grethe Christensen har ikke haft fødselsdag endnu, men har alligevel fået sin 90-års fødselsdagsgave, en el-drejeskive.

- Jeg har ellers altid haft en sparkeskive, men nu når jeg at prøve dette også, fortæller hun.

De mange udstillede ting kan opleves indtil 29. august. Hvedemagasinet holder åbent på hverdage klokken 13-17.30 og i weekenden fra 12-17.30.

Annie Fay Boesgaard har ting både på første sal, dem hun sælger af, og på anden sal sammen med Quilterne fra Horslunde. Her i quilternes udstilling med et fællesprojekt for quiltergruppen. Foto: Jan Knudsen
Beth Brædder Søndergaard blandt sine glasting og malerier. Foto: Jan Knudsen
Gennem årene har Grethe Christensen skiftet stil i sin keramik flere gange. Mønstrene i de blå ting er inspireret af gamle indianske mønstre. Foto: Jan Knudsen
Gennem årene har Grethe Christensen skiftet stil i sin keramik flere gange. Mønstrene i de blå ting er inspireret af gamle indianske mønstre. Foto: Jan Knudsen
Kirsten Lynggaard Madsen væver både hverdagsting som viskestykker og luksusting som disse tørklæder med speciel rynketeknik og iblandet silke eller uld. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
  • Annelise Kousgaard viser noget af sit fine håndspundne garn fra egne får frem til formand for Hvedemagasinet Niels Arnold Hovmand. Foto: Jan Knudsen
  • Annie Fay Boesgaard har ting både på første sal, dem hun sælger af, og på anden sal sammen med Quilterne fra Horslunde. Her i quilternes udstilling med et fællesprojekt for quiltergruppen. Foto: Jan Knudsen
  • Beth Brædder Søndergaard blandt sine glasting og malerier. Foto: Jan Knudsen
  • Gennem årene har Grethe Christensen skiftet stil i sin keramik flere gange. Mønstrene i de blå ting er inspireret af gamle indianske mønstre. Foto: Jan Knudsen
  • Gennem årene har Grethe Christensen skiftet stil i sin keramik flere gange. Mønstrene i de blå ting er inspireret af gamle indianske mønstre. Foto: Jan Knudsen
  • Kirsten Lynggaard Madsen væver både hverdagsting som viskestykker og luksusting som disse tørklæder med speciel rynketeknik og iblandet silke eller uld. Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission