- UDVIKLINGEN SKAL KUNNE LØFTE NAKSKOV SOM ET STED AT BO OG BESØGE

NAKSKOV FJORD: Der var pæn interesse for at deltage i et møde om den kommende helhedsplan for Nakskov Fjord, da Nakskov 2030 onsdag inviterede.

Konsulentfirmaerne Seismonuat og Sweco er koblet på, og forud for mødet var der indsamlet input fra Lolland Kommunes Kultur, Fritid og Borgerservice, Lolland Kommunes Teknik- og Miljømyndigheden, Lolland Ungdomsskole, Museum Lolland-Falster, Nakskov Havn, Nakskov Roklub, Nakskov Sejlklub, Postbåden, Toldboden, en udlejer af småbåde samt Visit Lolland-Falster.

Udvælgelsen af foreningerne og organisationerne er foregået i samråd med Nakskov 2030 og Lolland Kommune, og flere andre er spurgt, men har ikke haft mulighed for at deltage, ikke reageret eller ikke ønsket at deltage.

Den strategisk helhedsplan for Nakskov Fjord skal sætte en fælles og ambitiøs retning for den fremtidige fysiske udvikling af fjorden og fjordens særlige destinationer. De kommende nedslagspunkter skal kunne bruges af borgerne og turister året rundt og være med til at løfte kvaliteten af de udbud, der er.

Udviklingen skal også spille op til den strategisk udviklingsplan for Lollands sydkyst, som blandt andet rummer en målsætning om en kraftig forøgelse af antallet af overnattende gæster til fire millioner om året i 2050.

For Nakskov udstikker udviklingsplanen en retning, som fokuserer på forskønnelse af bymidten og overnatningstilbud af kvalitet som for eksempel butikhoteller og ferielejligheder i byhuse - og altså ikke en retning, som knytter sig til et større hotel eller ferieresort.

Den indledende analyse af fjorden peger på investeringer i flere og bedre overnatningsmuligheder i tilknytning til naturen og øerne. For eksempel i form af hytter og sheltere.

På mødet var der fire nedslagspunkter, friluftsliv, fjordens kulturhistorie, vandsport og overnatning, og projektleder Martin Nilsson fra Nakskov 2030 sagde, at udviklingen skal ske ud fra begrebet "Stedet tæller" (hvor de lokale kendetegn dyrkes og styrkes, red.).

- Udviklingen skal kunne løfte Nakskov som et sted at bo og besøge, lød det videre fra projektchefen.

De fremmødte blev delt op i fire grupper, der drøftede de fire nedslagspunkter, men der blev ikke refereret fra diskussionerne ved den efterfølgende samling.

En repræsentant fra ungdomsskolen gjorde opmærksom på, at man i forhold til vandsport skal tænke i indgangsbarrierer i forhold til unge - eksempelvis i sværhedsgraden og muligheden for at komme til stedet, hvor sporten skal dyrkes -  og Gunvor Thorsen fra DN spurgte til, hvad der sker, hvis ideer strider mod de restriktioner og rammer som Nakskov Fjord og Indrefjord er omfattet af, og om det så bliver høringsmulighed.

Direktøren for Nakskov 2030, Tim Jeppesen, svarede, at ansøgning om dispensationer skal diskuteres, og at 2030 vil gå til Lolland Kommune og at relevante parter vil blive inddraget, så de kan give høringssvar.

Per Kamper Hansen slog - som mange andre også gjorde det på det forrige møde om helhedsplanen - et slag for den længe drøftede cykel- og gangsti langs diget til Lindelse, og Gunvor Thorsen ville også gerne vide, om det bliver en helhedsplan, som Nakskov 2030 beslutter.

- Ja, og Lolland Kommune er en af de tre parter i Nakskov 2030, men hvis der skal arbejdes med store ting, vil det komme op i Lolland Byråd, svarede Tim Jeppesen.

På mødet var der mulighed for at melde sig til workshops i december, og ellers vil de to rådgiverteams arbejde videre med det, der kom frem på gruppemøderne plus eventuelt andet, oplyste projektleder Martin Nilsson. Selve helhedsplan vil være klar inden sommerferien 2023, sagde han.

Dialoger med borgere, foreninger og organisationer har peger på, at der er behov for yderligere faciliteter i fjorden. Det gælder især bedre muligheder for at både børn, unge, familier, seniorer - men også elever på de lokale folkeskoler, efterskoler, gymnasiale uddannelser og byens gæster kan gøre brug af fjorden til vandsportsaktiviteter, eksempelvis kajak, kano, SUP og surf.

Samtidigt efterspørges bedre faciliteter for lystfiskeri og observationer af fugle samt bedre faciliteter i tilknytning til eksisterende og kommende forbindelser, ruter og stier, eksempelvis i form af p-pladser og toiletter.

Der er også behov for at forbedre kvaliteten af og sammenhængen mellem de eksisterende faciliteter. Mange af områdets faciliteter fremstår som nedslidte og uden gennemgående sammenhæng.