Annonce
Lolland

Unge skal ikke skamme sig over psykisk sygdom

Der var god plads, da Mathilde Falch lørdag gæstede Huset. Selv om der var gratis indgang, kom kun ganske få. Foto: Jan Knudsen

Publikum svigtede vigtig fortællekoncert med Mathilde Falch

NAKSKOV - Heldigvis er vi stadig flere på scenen, end I sidder i salen, sagde Mathilde Falch, da hun lørdag aften tog hul på en gratiskoncert i Huset i Nakskov. Koncerten var arrangeret i samarbejdet med Landsforeningen Sind under titlen "Stærk & Sårbar".

Kun en halv snes gæster kiggede indenfor til koncerten, og det ærgrede aftenens solist, der gerne havde set, flere havde lyttet med, ikke mindst for landsforeningens skyld. Det var også en fortællekoncert, som fortjente et større publikum.

Mathilde Falch tog tilhørerne på en rejse ind i den verden af psykisk sygdom, som nær havde kostet hende livet som ung gymnasieelev. Hårdt ramt af anoreksi blev hun indlagt, da hun var på dødens rand - og nok blev hun reddet af psykiatrien, men længe havde hun søgt hjælpen uden at blive hørt.

- Der er masser af plads til forbedring i psykiatrien. Min indlæggelse føltes som opbevaring og tvangsfordring, og jeg lå mest og tænkte på, hvordan jeg kunne tage mit eget liv.

Heldigvis fandt Mathilde Falch frem til håbet, og i dag er hun ambassadør for Landsforeningen Sind. Hun opfordrer folk med psykisk sygdom til ikke at skamme sig over diagnosen.

- I stedet for skal vi være stolte over, at vi har lært os selv endnu bedre at kende, forklarede hun.

Samtidig kom hun med en opfordring til at lytte, hvis nogle fortæller, at de har det svært.

- Det er så vigtigt, at der er nogen, der lytter. Lige nu har vi en ungdomsgeneration, som har det værre end nogensinde før, slog Mathilde Falch fast på scenen i Huset.

Hverken psykisk sygdom eller det misbrug, som hun efterfølgende kom ud i, er nemlig noget, man ønsker at være fanget i.

- Jeg har aldrig hørt et barn sige, at når det blev voksent, ville det være psykisk syg eller misbruger.

Mathilde Falchs historie er voldsom og dyster, men sangerinden formår at fortælle den tilsat humor - og ikke mindst suppleret af de mange sange, som tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser.

Mathilde Falch var tidligere i år med i TV2-programmet "Toppen af Poppen". Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
. Foto: Jan Knudsen
  • Der var god plads, da Mathilde Falch lørdag gæstede Huset. Selv om der var gratis indgang, kom kun ganske få. Foto: Jan Knudsen
  • Mathilde Falch var tidligere i år med i TV2-programmet "Toppen af Poppen". Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
  • . Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen