Vænger har kurs mod ny ghettoliste

NAKSKOV "Vængerne" i Nakskov - Birkevænget, Nørrevænget og Kløvervænget - står til at komme på en ny variant af ghettolisten, som regeringen vil lancere: en light-udgave, der omfatter "forebyggelsesområder".

Regeringens mål er, at højest 30 procent af beboerne i udsatte boligområder er flygtninge eller efterkommere med en ikke-vestlig baggrund. Er andelen højere, skal bosætningen "reguleres aktivt", så målet nås inden for højest 10 år, for som regeringen skriver:

"Når ikke-vestlige indvandrere koncentreres i bestemte boligområder og de omkringliggende skoler og daginstitutioner, hæmmer det integrationen og øger risikoen for, at religiøse og kulturelle parallelsamfund vokser frem."

Den aktive regulering kan i yderste konsekvens indebære, at boliger skal rives ned og beboerne genhuses andre steder, men der er også andre redskaber i værktøjskassen. Eksempelvis en stramning af kommunens anvisningsret, så den ikke må anvise boligerne til dømte, modtagere af en række overførselsindkomster eller folk med en ikke-vestlig baggrund.

Og det er ikke ret meget, der skal til, for at boligerne i Nakskov lever op til regeringens 10-årsmål. Det er nemlig marginaler, der gør, at vængerne overhovedet kan komme på listen.

For at komme i betragtning skal de nemlig leve op til to kriterier. For det første skal der bo flere end 1.000 - og her er "Vængerne", som Boligministeriet kalder de tre afdelinger, med sine tilsammen 1.157 beboere klart med. Når altså man vælger de tre afdelinger under ét.

Men det næste grundkriterium er, at mere end 30 procent af beboerne er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Og beboere med en sådan baggrund er der lige akkurat to for mange af i "Vængerne". Med 1.157 beboere må der kun være 347 af dem, der har ikke-vestlig oprindelse, men der er 349.

Dermed er vængerne kvalificeret til "optagelsesprøven", hvor man skal opfylde mindst to ud af fire kriterier (se faktaboksen). Vængerne opfylder de tre.

Det er Boligkontoret Danmark, der administrerer afdelingen Nørrevænget, og forretningsfører Niels Michelsen ærgrer sig over, hvis afdelingen kommer på listen.

- Vi er ikke glade, hvis vi ryger med i den pulje, for hvem vil bo i et udsat område? Det er der nok ikke mange, der synes er så fedt. Så allerede der vil nogle velfungerende familier vælge det fra, frygter han og tilføjer, at det er skidt for hele området.

Regeringen understreger ganske vist i sit udspil, at den ikke vil bruge betegnelsen ghetto, men Niels Michelsen tror ikke, det gør nogen forskel.

- Det kommer aldrig til at hedde andet, for det er nemt at sige og nemt at huske. Og om det så er Lindholm eller hos os, er det ikke godt for en landsdel at være på en ghettoliste, siger han og fortæller, at Boligkontoret Danmark vil arbejde tæt sammen med Lolland Kommune om at komme af listen.

- Vi kan godt løse det, fastslår han med henvisning til, at der blot skal ske en minimal ændring i beboersammensætningen for at leve op til regeringens mål.