Varmeværk går i flæsket på byråd

MARIBO Bestyrelsen for Maribo Varmeværk har nu offentliggjort formandens beretning forud for generalforsamlingen 31. august. Over otte tætpakkede sider med lille skrift redegør Flemming Møller Jensen for konflikten med Refa MSK og lægger et hårdt pres på byrådene. Det er nemlig de to kommuner, der bør betale regningen for den dårlige økonomi i kraftvarmeværket, mener han og resten af bestyrelsen.

I beretningen tager han udgangspunkt i den aftale, der blev indgået, da Lolland og Guldborgsund kommuner gennem deres fælles selskab Refa besluttede at købe kraftvarmeværket. Det gjorde de to kommuner nemlig velvidende, at økonomien var afhængig af et statstilskud.

"Refa og ejerkommunerne var fra dag eet blevet gjort opmærksom på, at varmeproduktionen på MSK gav underskud", skriver han i beretningen og henviser til en præambel - et forord - til den kontrakt fra 1988, hvor Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab indvilgede i at købe varme fra værket.

"Allerede i 1998 estimerede man, at varmeproduktionen frem til 2020 ville give et underskud på 140 millioner kroner, og der har i de senere år ikke været tegn på, at underskuddet på varmeproduktionen ville ændre sig for 2021 og fremover. Altså har det været klart hele tiden, at også i årerne efter 2021 vil varmesiden på MSK give underskud", skriver han.

I præamblen står der direkte, at "Parterne er enige om, at varmesiden ikke skal deltage i dækning af driftsunderskuddet heller ikke ved bortfald af elproduktionstilskuddet." Og den aftale blev videreført, da Refa overtog værket.

"Det er på de vilkår, at Refa, Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune købte MSK i efteråret 2011. Og det er ud fra de vilkår, hvorpå kommunerne har stillet en garanti overfor Kommunekredit. De to ejerkommuner og Refa kan derfor ikke være overraskede over, at økonomien på MSK var og hele tiden har været dårlig, og at der var en meget stor økonomisk risiko ved købet og garantistillelsen", skriver Flemming Møller Jensen.

Men fra 1. januar i år ophørte et tilskud på cirka 8,2 millioner kroner om året til produktionen af elektricitet. Og det er det, der har udløst konflikten, for nu vil Refa alligevel have fjernvarmekunderne til at dække driftunderskuddet - trods den gamle aftale.

"Byrådet i Lolland Kommune har sammen med byrådet i Guldborgsund Kommune vedtaget, at kommunerne ikke længere vil respektere de varmeaftaler, man har accepteret og overtaget ved købet i efteråret 2011. Politikerne ville således ikke kendes ved ansvaret fra købet af MSK, og de har i stedet besluttet, at den dårlige økonomi på MSK skal betales af andelshaverne og varmeforbrugerne på Maribo Varmeværk, Sakskøbing Fjernvarmeselskab og Lolland Varme - i alt knapt 10.000 borgere i de to kommuner", skriver han og anslår, at gælden i MSK formentlig er omkring 40-45 millioner kroner for høj i forhold til, hvad driften kan bære.

Det beløb bør Guldborg­sund Kommune og Lolland Kommune tilsammen indskyde i MSK, opfordrer han og retter yderligere kritik af kommunerne:

"Set i bakspejlet, så synes byrådenes beslutninger at være på stregen eller over stregen - for god etik og for god moral (og almindelig jura). Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab mener, at det er uforståeligt, at sådanne beslutninger kan blive truffet af demokratisk valgte byråd, der burde gå foran med et godt eksempel. Og vi forstår slet ikke, hvordan de to kommuner kunne tillade Refa at lukke for varmen fra MSK en fredag ved midnat - midt i den koldeste vinter i mands minde", skriver han.

Og han konkluderer:

"Lolland Kommune har kun en interesse, nemlig at Maribo Varmeværk skal aftage varme fra Refa MSK A/S på langt dyrere og mere risikofyldte vilkår, end vi har gjort igennem godt 20 år. Derved undgår kommunen at skulle stå ved sin egen beslutning fra 2011 om købet af MSK, og kommunen får andre til at betale for sig."

Læs også artiklen: "Bestyrelse håber på mandat fra andelshaverne" fra onsdagens Folketidende.