- Vi siger aldrig farvel

SØLLESTED Busstoppestedet foran skolen hedder slet og ret skolens navn "Reventlow Lille Skole", men fra nu af bliver der muligvis ikke længere brug for stoppet. For skolen er lukket per i dag 1. juni efter 22 års eksistens.

Omkring 50 elever, lærere, skolebestyrelsen og skolelederen måtte derfor i går tage afsked med hinanden. Men som skoleleder Mette Green fastslog:

- På Reventlow Lille Skole siger vi aldrig farvel, vi siger på gensyn.

Ordene faldt, da hun - efter en formiddag med fælles oprydning i klasserne og i garderoben, uddeling af plakater til børnene, som de kunne skrive hilsener bagpå til hinanden, sækkeløb, rundbold og fællesspisning med grillede pølser, brød og sodavand - samlede alle til den særlige "RLS-hilsen" med gruppekram i skolegården, som skolen har benyttet sig af, når elever gik ud af skolen.

- Vi har nemlig tit set, at elever er kommet tilbage igen, fortalte hun og tilføjede:

- Se også bare alle de gamle elever, der er kommet for at være med i dag - og de ville ikke være kommet, hvis de ikke synes, skolen var fantastisk.

På grund af corona kunne der dog ikke gives gruppekram, det blev i stedet til et numsekram, hvor alle bakkede baglæns ind mod hinanden, indtil rumperne mødtes, og alt i forvirringen alligevel endte med at ligne en slags gruppekram med vrangen ud.

To af de gamle elever, der var kommet, var Kiki Due og Danny Rasmussen. De gav kram til Mette Green, som både i den situation og i flere andre i løbet af formiddagen måtte tørre en tåre væk fra øjenkrogen og tydeligvis kæmpe med klumpen i halsen.

- Det sammenhold, vi havde på skolen, det var noget særligt. Der var ingen mobning. Jeg kom fra en skole i Rødbyhavn, hvor lærerne ikke kunne holde styr på mig. Jeg var hård, rigtig hård, men på Reventlow Lille Skole fik jeg det godt, fortalte Danny Rasmussen, som gik ud i 2014.

Kiki Due roste også skolen og ærgrede sig over, at hun nu ikke ville kunne starte sin treårige datter på skolen, når det bliver tid for det.

- Den var noget særligt, hvis man havde en dårlig dag, så sagde Mette (Green, red.), kom vi går lige ud og snakker, fortalte hun.

Eleverne på skolen brugte ord som "trist", "ærgerligt" og "ked af det", nogle gav udtryk for, at de var vrede, andre, at de var fortvivlede, at lukningen var uretfærdig og forkert.

11-årige Jonathan sagde:

- Vi føler, det har været snyd, fordi de så så glade ud, dem, der kom og kiggede på vores skole.

11-årige Anders sagde:

- Det er bare irriterede, at de skulle få vores skole lukket.

14-årige Magnus, der havde gået på skolen i halvandet år, sagde:

- Jeg synes, at det er ærgerligt, fordi det er en af de få gange, jeg godt har kunnet lide at gå i skole.

Forældrene var også ærgerlige.

- Det er en trist og sørgelig dag, sagde Connie Andersen, mor til to børn på skolen på seks og syv år.

Men samtidig var det også bare en hyggelig dag, som på kontrastfuld vis bød på alt det, som enhver hyggelig sammenkomst på en skole kan byde på.

Det var lyde af råb, latter og leg, den dumpe lyd af en bold, der ramte barrieren på boldbanen igen og igen, summen af snak, solskin, blå himmel og en duft af grillede pølser.

Men det var netop også en pointe for skolelederen, at dagen skulle være rar.

- Vi har gjort noget ud af, at i dag skal være en god dag, men børnene skal også have lov til at føle det, de føler, fortalte hun.

Som noget helt særligt blev børnene også opfordret til at deltage i en spyttekonkurrence.

- Nu skal vi noget, vi aldrig har fået lov til, sagde Mette Green.

- Vi skal ud at spytte.

Så stillede børn og voksne ellers op på række i skolegården og spyttede om kap i langspyt.

Vinderen blev Jonathan, som vandt en T-shirt.

På spørgsmålet om, hvorfor der skulle holdes spyttekonkurrence, lød svaret fra skolelederen:

- Fordi vi ikke må spytte på skolen, men i dag må vi gerne, for i dag kan det være lige meget.

Læs også artiklen "Bestyrelsesformand: - En speciel proces" fra tirsdagens Folketidende