Annonce
Lolland

- Vi venter på kommunen

Køn er den gamle plejehjemsbygning i Birket ikke. Nu vil Boligforeningen Lolland gerne rive både den og rækkehusene ned. Foto: Jan Knudsen

I 2011 blev kommune enig med et boligselskab om at nedrive et gammelt plejehjem og tilhørende rækkehuse ned. Men både hovedbygning og rækkehuse står stadig den dag i dag

BIRKET I 2011 blev ejendomsselskabet Domea og Lolland Kommune enige om, at det gamle plejehjem i Birket og de tilhørende rækkehuse skulle rives ned.

Hovedbygningen havde også huset lokalhistorisk arkiv i Birket, men det blev flyttet over på skolen.

Argumentet for nedrivningen var, at ældreboligerne var svære at leje ud, fordi de ældre flyttede til Nakskov eller Maribo.

I 2012 godkendte Lolland Kommunes byråd derfor nedrivningen af Birketlunden, som plejehjemmet hed i sin tid. Det skete efter voldsomme protester fra beboerne i Birket, der anførte, at alle boliger på nær en var udlejet. Men deres protester kunne ikke redde plejecenteret.

Det er tydeligt at se, at det gamle plejecenter i Birket har stået ubrugt hen længe. Foto: Jan Knudsen

Spøgelsesby i byen

Ved indgangen til 2013 stoppede kommunen med at visitere ældre til Birketlunden, og boligerne blev tømt lige så langsomt.

Stille og roligt er bygningerne og de omkringliggende arealer blevet forsømt og forvandlet til en spøgelsesby i byen.

I 2015 kom Birketlunden på dagsordenen igen. Flere lokalpolitikere undrede sig over, hvorfor bygningerne stadig stod til trods for beslutningen om at rive dem ned tilbage i 2012.

Men her var borgmester Holger Schou Rasmussens (S) forklaring til byrådet, at det tog lang tid at få ministeriets godkendelse til nedrivning.

- Det er Landsbyggefonden og ministeriet, som har nølet i sagen, slog han fast.

Ej heller rækkehusene har det særligt godt længere. Foto: Jan Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Nogen nøler stadig

Nu, fem år senere, står Birketlunden stadig. Men bygningernes tilstand bliver mere og mere miserabel, og et håb om at finde anden anvendelse er svundet.

Det er ikke længere Domea, der administrerer bygningerne. Ravnsborg Ældreboligselskab overgik til Boligforeningen Lolland for tre år siden.

Ej heller Boligforeningen Lolland kan finde anvendelse af de nu meget skadede bygninger. Så her er også et ønske om at få revet det hele ned - og gerne inden årets udgang.

Nu burde ventetiden i Landsbyggefonden ikke være det, der spænder ben for en eventuel nedrivningssag, da der jo her er blevet ønsket fart over feltet fra regeringens side i forbindelse med corona-krisen.

Men nu har nedrivningen mødt en ny forhindring.

- Vi afventer faktisk kommunen nu. De skal lave en lokalplan og godkende den, før vi kan komme i gang med at rive ned, fortæller formand for Boligforeningen Lolland, Niels Kruse.

Boligforeningen arbejder fortsat på forskellige muligheder for, hvad der skal ske med grunden efterfølgende.

  • Køn er den gamle plejehjemsbygning i Birket ikke. Nu vil Boligforeningen Lolland gerne rive både den og rækkehusene ned. Foto: Jan Knudsen
  • Det er tydeligt at se, at det gamle plejecenter i Birket har stået ubrugt hen længe. Foto: Jan Knudsen
  • Ej heller rækkehusene har det særligt godt længere. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen