Annonce
Lolland

Vred varmekunde skældte ud: Skam jer, byråd!

Dirigent Lars Stuckert irettesatte Johnny Nielsen for at komme for vidt omkring i et indlæg, hvor han blandt andet fik fortalt, at Erhard Jakobsen gav ham politikerlede - og trak tråde til Lolland Byråd. Foto: Jan Knudsen

Der var opbakning til varmeværkets bestyrelse og skæld ud til byrådet, da Maribo Varmeværk tirsdag aften holdt generalforsamling.

SAKSKØBING - Velkommen til uha uha uha!

Sådan lød det, da formand Flemming Møller Jensen tirsdag aften i Maribo Hallerne åbnede generalforsamlingen i Maribo Varmeværk. Udbruddet stod ikke i manuskriptet, men skyldtes hans overraskelse over, hvor højt, der var skruet op for mikrofonen. Men særligt meget uha uha blev der ikke i løbet af de næste tre timers møde.

Omkring 385 andelshavere var ellers mødt op - ikke mindst for at høre om den igangværende konflikt med Refa MSK om fjernvarmeforsyningen. Og da en lignende generalforsamling for nylig blev holdt i Sakskøbing Fjernvarmeselskab, endte det med så meget ballade, at generalforsamligen blev afbrudt og udsat til 8. september, hvor de fremmødte skal stemme om et mistillidsvotum til bestyrelsen.

Men i Maribo var det nærmeste, man kom ballade, den musikalske slags, som Lionel Richie leverede i spisepausen halvvejs.

- I wanna be free to know the things I do are right, sang han kælent, og samme ønske om at blive betrygget i, at de har handlet rigtigt, ønskede varmeværksbestyrelsen.

Fire spørgsmål

Som det sidste på generalforsamlingen blev de fremmødte derfor bedt om at svare på fire vejledende spørgsmål:

o "Er generalforsamlingen tilfreds med bestyrelsens hidtidige indsats i sagen mod MSK (Refa) og de to ejerkommuner?"

o "Ønsker generalforsamlingen, at bestyrelsen skal fortsætte den igangværende kamp for lave varmepriser og sikkerhed for varmeprisernes udvikling i årene fremover?"

o "Ønsker generalforsamlingen, at bestyrelsen fortsat skal arbejde for at holde Maribo Varmeværk som et selvstændigt værk?"

o "Ønsker generalforsamlingen, at bestyrelsen arbejder for at energioptimere og modernisere vores anlæg?"

Svaret var et overvældende ja til alle fire spørgsmål. Imod stemte blot fem-seks andelshavere, mens de resterende stemte for.

Kun få andelshavere tog ordet for at komme med spørgsmål og kommentarer. En af dem var Knud-Erik Clausen, der i øvrigt er næstformand i Danske Halmleverandører og leverandør af halm til Sakskøbing Fjernvarmeselskab.

Han kritiserede, at Maribo Varmeværk og Sakskøbing Fjernvarmeselskab har anket skifterettens seneste afgørelse om at tage Refa MSK ud af rekonstruktion.

- Det hjælper absolut ikke på situationen, sagde han med henvisning til, at halmleverandører med penge i klemme nu må vente længere på at få deres tilgodehavender.

Også Johnny Nielsen tog ordet, men det var for at fyre en bredside af mod byrådet.

- Skam jer, byråd! Skam jer, fordi I har købt det varmeværk. Skam jer over at have til hensigt at tryne. Skam jer over at have misbrugt jeres magt, sagde han og opfordrede til at vælge nogle andre til byrådet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tine Vinther på talerstolen

Et par byrådsmedlemmer havde i øvrigt fundet vej til generalforsamlingen. Det gjaldt Enhedslistens Bente Borreskov, der forholdt sig tavs, og Venstres Tine Vinther Clausen, der tog ordet hen imod slutningen og fastslog, at hun kom med fred. Hun gav også udtryk for, at det er en god idé at få afklaret uenighederne i retten.

- Men kunne man forestille sig, at man havde en aftale i et år, mens retssagerne kører, og bruger tiden til at finde en langsigtet løsning? Måske med hjælp fra retssagerne? spurgte hun.

Flemming Møller Jensen kvitterede for det, han kaldte "nye toner".

- Det, vi hidtil har oplevet fra borgmesteren og viceborgmesteren, har ikke været med fred, sagde han og skød derefter forslaget ned.

- At dele det i to hug tror jeg ikke, vi kan, sagde han og gav udtryk for, at det er Refa MSK, der økonomisk er under pres i øjeblikket.

- Vi har det fint. Refa MSK har det ikke fint.

Læs også artiklerne "Kræver åbenhed" - "Bestyrelse genvalgt" - "Venter på nyt fra politiet" - "Afviser at ville købe MSK" - "Varmeværket har en sund økonomi" - "Forsikringsselskab vil dække retsudgift" - "Ønsker varmepumpe til 20 millioner" - "Afviser tilbud om bestyrelsesposter" - "Afviser tilbud om bestyrelsesposter" og "MV: Vi kører grundlast" i onsdagens Folketidende.

  • Dirigent Lars Stuckert irettesatte Johnny Nielsen for at komme for vidt omkring i et indlæg, hvor han blandt andet fik fortalt, at Erhard Jakobsen gav ham politikerlede - og trak tråde til Lolland Byråd. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år