Annonce
Motor

Fremtidens bil er grøn og delevenlig

På billedet ses en Porsche Cayman GTS. Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix

Bilbranchen står overfor en række store omvæltninger. Læs her, hvordan det fremover kommer til at påvirke din transport.

Den teknologiske udvikling har åbnet en række nye døre, klima er kommet på dagsordenen, og forbrugerne stiller i dag andre krav til transport end tidligere.

Det betyder, at der fremover vil blive vendt op og ned på den måde, vi transporterer os på.

Blandt andet får vi biler, som forurener langt mindre, fortæller Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør hos FDM's medlemsblad Motor.

- Bilernes motorer går kun i én retning, og det er elektrificering. Så det bliver et farvel til fossile brændstoffer og goddag til strøm. Og det er en trend, som kommer til at gå rigtig stærkt, siger han.

Søren W. Rasmussen estimerer, at vægtskålen vil tippe indenfor 10-12 år, så størstedelen af nye biler herefter bliver solgt med el- og brintmotor, som kan oplades via vind-, sol- eller vandenergi.

- På den måde kan vi køre bil uden at forurene, siger han.

En anden udpræget tendens vil være et endnu større fokus på fri bevægelighed og alternative transportformer, når vi skal fra A til B.

- Vi kommer i meget højere grad til at anskue transport som et flow, siger Liselotte Lyngsø, der er fremtidsforsker og direktør i Future Navigator.

Det kan eksempelvis være, at en app på telefonen foreslår et elektrisk løbehjul eller samkørsel noget af vejen, hvis det bedre kan betale sig.

Det kan også være i form af et rejsekort eller en abonnementsordning, som gør, at man kan tilgå alle transportformer og få én samlet regning.

- Den engelske fremtidsforsker Tony Seba peger i retning af, at vi når et vendepunkt, hvor vi hellere vil betale for en abonnementsordning - og så har vi adgang til al den kørsel og transport, vi skal bruge, siger Liselotte Lyngsø.

Søren W. Rasmussen peger på, at tendensen ikke bare vil gælde offentlig transport, men også den enkelte bilejer.

Og de første skridt ses allerede med delebilordninger som LetsGo og DriveNow, hvor man via en telefon finder og booker den nærmeste bil.

- På verdensplan peger flere trends i retning af, at færre mennesker vil få kørekort, og færre vil eje deres egen bil. Og det er selvfølgelig noget, bilproducenterne er bekymrede for, så flere barsler med abonnementer, siger Søren W. Rasmussen.

Som en tredje markant tendens bliver vores bil, telefon og andre digitale enheder bedre til at tale sammen, mener begge.

Bilproducenten Ford har eksempelvis præsenteret et projekt, hvor bilens GPS koordinerer rute ud fra din Microsoft-kalender og køreforholdene.

- Der kommer en digital kommunikation mellem dit hus, din arbejdsplads, parkeringsmuligheder og ladestation til bilen, siger Søren W. Rasmussen. /ritzau fokus/

  • På billedet ses en Porsche Cayman GTS. Foto: Greg Baker/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser