Annonce
Motor

Jaguar, McLaren og Suzuki vinder flere priser

En gruppe journalister fra hele verden har kåret de bedste biler i verden i forskellige kategorier. Jaguar I-Pace løb med hlee tre titler - inklusiv årets bil.

Det blev et rent triumftog for Jaguar, da en gruppe journalister fra alle verdenshjørner gik sammen om at køre Årets Bil(er)l i verden 2019. Selv om der ikke sidder danske journalister blandt de 86 journalister fra 24 lande, så er der masser af europæiske journalister imellem, som har adgang til nogenlunde samme bilpark som vores egen. Her er en gennemgang af de syv kåringer.

Årets bil

Årets bil 2019 blev Jaguar I-Pace. Atter en gang, fristes man til at sige, for det vælter ind med priser til bilen, som Jaguar da også venter sig meget af. De begik da også noget af en genistreg, idet at de var det første premium-mærke ud over Tesla, som lancerede deres udgave af en elbil-bil til det mere eksklusive segment. Siden er bilen blevet lanceret i hele verden, og Jaguar har solgt 11.000 eksemplarer i 80 lande. Bilen nåede finalefeltet blandt 40 udvalgte biler, hvorefter den endte i finalen med henhldsvis Audi e-Tron (nummer to) og Volvo S60/V60.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årets livsstilsbil

Suzuki Jimny har høstet stor ros blandt de mange motorjournalister, som har haft mulighed for at køre den. Det gælder også for Bilsektionen, og derfor er ikke den store overraskelse, at bilen nu også kan kalde sig for Årets Livstilsbil - den er født kult. Det er blandt andet den enkle, men effektive mekanik og bilens no nonsens-udseende, som har fået bilen nomineret og præmieret. Den var i finalefeltet mod Kia Soul og Hyundai AH2/Santro. Sidstnævnte er en søstermodel til Hyundai i10.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årets luksusbil 2019

Audi har generelt et godt ry og de er gode til at lave innovative luksuskøretøjer. Måske derfor var det andet år i træk, at tyskerne fra Ingolstadt vandt prisen som Årets Luksusbil. Sidste år var det A8, og i år var det A7, som løb med prisen, og med den sejr er det 10. gang siden 2005, at Audi vinder en af kategorierne.

Konkurrenterne i år var Audi Q8 og den nye 8-serie fra BMW. En lidt spøjs detalje er, at Audi A7 blev lanceret i slutningen af 2017 - hvorfor kåringen må være noget af en overraskelse for Audi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årets Superbil

Når man skal vælge mellem Aston Martin Vantage, McLaren 720S og en Mercedes-Benz AMG 4-door Coupe kan det være svært at argumentere for det eller andet. Dog vurderede juryen, at McLaren 720S var en værdig vinder i det ellers kompetente felt. For at blive nomineret skal bilerne være produceret i mindst 2000 eksemplarer, have fokus på køreoplevelsen og være til salg på mindst to kontinenter i tidsrummetjanuar 2018 til maj 2019. Sidste år var det BMW M5, der vandt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årets Grønne Bil

Der er af gode grunde stadigt større fokus på miljøvenlig transport, og af samme grund vinder blandt andet elbilerne frem. Igen var der fokus på Jaguar I-Pace, som tog også vandt i denne kategori.

Som vi tidligere har skrevet på Bilsektionen så har bilen en rækkevidde på over 400 km, men den mindskes, hvis man kører motorvejskørsel. Dog er bilen stadigvæk en tand bedre end de øvrige finaledeltagere Audi e-Tron og brintbilen Hyundai Nexo, hvis man spørger juryen.

Også biler som BMW i8 Roadster, Honda Insight, Lexus ES Hybrid, Lexus UX Hybrid, Toyota Avalon Hybrid og Toyota RAV4 Hybrid var nomineret.

Årets design

I det hele taget er Jaguar Land Rover noget af en kæledægge blandt juryen. For Det blev nemlig ogs Jaguar I-Pace, som vandt årets designpris. Naturligvis er designsmag individuel, men der var bred enighed om, at Jaguarens look ikke bare er praktisk og nytænkende, men også pænt i hverdagen. I øvrigt har Jaguar Land Rover åbenbart en stor stjerne blandt juryen, for også de seneste to år er det deres biler - henholdsvis Range Rover Velar og Jaguar F-Pace - der har taget prisen. De øvrige finalekonkurrenter var i øvrigt Suzuki Jimny og Volvo XC40.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årets bilpersonlighed

I juni 2018 døde den ganske karismatiske Sergio Marchionne. Den italiensk-canadiske forretningsmand var frem til sin død bestyrelsesformand for blandt andet Maserati og administrerende direktør for Fiat, Chrysler og Ferrari, som han fik vendt fra økonomisk sorte huller til overskudsforretninger. Han vandt prisen posthumt foran en lang række prominente personligheder, direktører, udviklere og ingeniører inden for motorverden.

"Hans død har været et massivt tab for bilindustrien. Den har brug for talentfulde, karismatiske og ekstraordinære personligheder som Sergio Marchionne - han var en af de helt store," skrev juryen i sin begrundelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand