Der er 1861 udenlandske navne på Inger Støjbergs nye lovforslag om kommende danske statsborgere.
1861 udlændinge er oplistet i udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs (V) Lov om indfødsrets meddelelse, der vil gøre dem til danske statsborgere.
Der fremsættes hvert år to lovforslag om indfødsrets meddelelse. Lovforslagene indeholder navne på de personer, der har søgt dansk statsborgerskab, og som er godkendt til at blive optaget. Sidst var i oktober, og der var der 6284 personer på listen.
Det usædvanligt høje antal skyldtes en ophobning som følge af folketingsvalget i juni.
Regeringen indgik i oktober en ny aftale om indfødsret med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, De Konservative og Socialdemokraterne.
Aftalen indebar blandt andet, at de personer, som i forbindelse med folketingsvalget modtog et brev om "forventet optagelse" som statsborger i oktober, skulle have behandlet ansøgningen på ny.
Det netop fremsatte lovforslag vedrører alene denne gruppe.
Aftalen skærpede også kravet om danskkundskaber og kendskab til danske samfundsforhold, kultur og historie.
Derudover skal ansøgere have været selvforsørgende i 4,5 år inden for de seneste fem år. Ansøgere, der har begået kriminalitet, der medfører karens, skal vente længere, før de får mulighed for at opnå dansk statsborgerskab.
1141 af de 1861 personer på det nye lovforslag er blevet optaget efter de nye retningslinjer - mens 720 personer er optaget efter de tidligere retningslinjer.
Det skønnes, at cirka 854 børn under 18 år med vil få dansk indfødsret sammen med deres forældre.