Ældre: Fedtede kommuner skal ikke stå for seniorpension

Det er positivt, at der er fundet en løsning på, hvordan den nye ordning for seniorpension skal administreres.

Sådan lyder det fra Ældre Sagen, der imidlertid ikke er helt tryg ved, at kommunerne midlertidigt skal stå for at vurdere, hvem der er berettiget til seniorpension.

- Vi er først rigtig trygge, den dag administrationen går over til staten. Vi betragter det her som en overgangsløsning. Og det er utroligt vigtigt for os, at der står i lovgivningen, at ordningen overgår til staten per 1. januar 2021.

- Ellers er vi i den gamle situation, hvor kommunerne både visiterede ordningen og skulle finansiere ordningen. Og det kom der jo ikke ret meget ud af, siger administrerende direktør Bjarne Hastrup.

Den nye ordning bliver implementeret fra årsskiftet efter måneders politisk tovtrækkeri.

Ifølge Bjarne Hastrup var det problematiske i den gamle ordning, at kommunerne besluttede, hvem der skulle have seniorpension, fordi det var kommunerne selv, der stod for finansieringen.

Dermed er der for mange, der ikke har fået den seniorførtidspension, som de har været berettiget til, mener han.

- Det var almindelig kommunal fedtethed, at man kun gav til de helt ekstremt nedslidte. Og det var ikke meningen med ordningen, siger han.

Der er lagt op til, at kommunerne midlertidigt står med opgaven, før den overgår til ATP. Derfor må kommunerne indtil da "træde i karakter", lyder det fra Bjarne Hastrup.

- De må ud og gennemføre en ny træning af deres medarbejdere, så medarbejderne er klar over, at politikerne og samfundet ønsker en helt anden måde at administrere ordningen på, end de har gjort tidligere, siger han.

Ordningen giver personer, der opfylder en række krav, mulighed for at forlade arbejdsmarkedet seks år før tid. Samtidig får de seniorpension, indtil de når pensionsalderen.

To af kravene for at kunne få seniorpension er, at man har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højst 15 timer om ugen.