Annonce
Politik

Aftale indgået: Nu fjernes de fra egne erstatningssager

Fødevareminister Jacob Jensen har fredag morgen indgået en ny aftale om minkerstatninger, så minkavlere ikke længere kan sidde i erstatnings- og taksationskommissionerne. (Arkivfoto).
For at undgå "mistanke om inhabilitet" har fødevareminister nu fjernet minkavlere fra sager om minkerstatning

Regeringen og aftalepartierne bag minkerstatningen har arbejdet hurtigt og har fredag morgen indgået en aftale, der fjerner minkavlere fra de kommissioner, der beslutter, hvad minkavlere skal have i erstatning.

Aftalen er indgået, dagen efter at minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) fortalte til DR, at det var hans intention.

Også personer med tilknytning til branchen må ikke længere sidde i erstatnings- og taksationskommissionerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det gør vi simpelthen for at undgå den mistanke, der har været om inhabilitet, siger Jacob Jensen på et kort pressemøde fredag morgen.

Han siger videre, at der har været "nogen skøre sager" fremme i medierne, som han "ikke kunne stå i".

Ændringen kommer, efter at mediet Zetland i en række historier har beskrevet, hvordan minkavlerne selv har indflydelse på andre avleres erstatningssager.

En gennemgang af 27 afgørelser, som mediet Zetland har lavet, har vist, at minkavlerne udgør den største faggruppe i de kommissioner, der har til opgave at afgøre, hvilken erstatning minkavlere skal have.

Ses der bort fra de uafhængige formænd, er syv ud af ti kommissionsmedlemmer ifølge Zetland indstillet af enten minkbranchen eller Landbrug & Fødevarer. Heriblandt er en række minkavlere, som selv venter på, at deres egne erstatningssager afgøres. Dette har skabt undren blandt en række af Folketingets partier.

Med den nye aftale er den liste, hvorfra der kan indstilles personer til kommissionerne, også blevet udvidet, siger Jacob Jensen.

Minkavlere og personer med tilknytning til branchen kan fortsat hentes ind som sagkyndige i erstatningssagerne, lyder det videre.

Jacob Jensen afviser også minkavlernes frygt for, at ændringen af kommissionerne vil føre til yderligere forsinkelser i erstatningssagerne.

- Nej, det er ikke min forventning, at det skal medføre forsinkelse. Vi har nemlig også lavet det på den måde, at de verserende sager kan køre videre, siger ministeren.

Mink kom på manges læber under coronakrisen. I november 2020 sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at regeringen havde besluttet, at samtlige 15 millioner mink i Danmark skulle slås ned. Det var på grund af frygten og risikoen for en muteret coronavirus.

Landets minkavlere, der mistede deres besætninger under coronaepidemien, kan ifølge en politisk aftale få erstatning for deres tab.

Ved aftalens indgåelse i januar 2021 var forventningen, at den samlede erstatning ville ende på op mod 18,8 milliarder kroner. Tre år senere lyder skønnet nu på 29,5 milliarder kroner.

/ritzau/

  • Pressemøde i Fødevareministeriet
    Fødevareminister Jacob Jensen har fredag morgen indgået en ny aftale om minkerstatninger, så minkavlere ikke længere kan sidde i erstatnings- og taksationskommissionerne. (Arkivfoto).
Annonce
Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?